Kære Dig,

Pyh… det lyder godt nok hårdt! Jeg kan godt forstå du synes det hele er rigtig svært lige nu, og at du ikke ved hvad du skal gøre!

Først vil jeg dog lige sige til dig, at jeg synes du er ret sej, at du skriver hertil! Det lyder til at du tager en masse ansvar derhjemme, og jeg synes det er rigtig flot at du har overblik og overskud til at sige, at NU må der altså gøres noget! Det kræver både vilje og mod.

Det lyder til, at det hele startede, da din far døde for 5 år siden, og som om i ikke rigtig har fået det bearbejdet i familien. Du fortæller at din mor er stresset, og at dine brødre hele tiden laver problemer – både i skolen og derhjemme bl.a. ved at blive sure og kaste med ting, og at dette fører til en masse skænderier. Faktisk lyder det til at det hele er gået lidt i hårdknude – og at i er kommet ind i en ond cirkel, hvor det hele bare bliver værre og værre. Jeg er sikker på at hun også er ked af, at det hele er sådan noget rod, og at hun gerne ville løse problemerne hvis hun kunne. Men det lyder til at hun skal noget hjælp. Det er nogle svære problemer, og jeg kan virkelig godt forstå du ikke ved hvad du skal gøre, og jeg synes helt klart i skal have noget hjælp til at komme videre.

Er det muligt at du kan snakke med din mor om det? Og tror du at hun ville kunne overskue at opsøge noget hjælp? Du kunne måske vise hende dit brev og mit svar, så hun kan se hvordan det hele føles for dig? Eller måske er der en anden voksen i din familie eller en lærer på din skole du kan snakke med?

Jeg synes det er rigtig flot, som du er der for din lillesøster – hun er vel nok heldig at have en storesøster som dig, der altid er der for hende! Det lyder dog også til at du nærmest er blevet den voksne i familien, og det er ikke rimeligt. Du er 16 år, og der burde være plads til at du engang kan være sammen med dine venner og lave andre ting. Jeg er dog overbevist om at det ikke er fordi at din mor ikke vil være der for jer – det lyder til at hun slet ikke har overskud, og at hun virkelig har brug for noget hjælp, for at kunne fungere som jeres mor igen. Og det er sikkert det hun allerhelst vil.

Det er svært at sige præcis hvad der kunne være den bedste hjælp for netop din familie, men der kunne eksempelvis være mulighed for at Jeres familie kunne få noget familierådgivning gennem Jeres kommune, hvor i kan få hjælp til at tackle de situationer hvor det hele kører op i en spids derhjemme. Alt afhængig af hvad det er for nogle problemer dine brødre har, kunne der måske også være en mulighed for at de kunne få en støtteperson en gang imellem sådan at din mor ikke var så stresset. Som sagt er det svært at sige præcis hvilken hjælp der vil være bedst for netop din familie, men jeg tænker at det er værd at undersøge i Jeres kommune. Hvis du har mod på det kan du godt kontakte din kommune selv, men det kan godt være lidt svært så jeg synes det vil være bedst hvis du kan få en voksen til at hjælpe dig. Din mor, din lærer eller en anden voksen du er tryg ved. 

Hvis du har brug for lidt flere råd, eller brug for at snakke lidt mere om det hele, er du meget velkommen til at logge dig på vores chat, eller til at skrive igen.

Mange tanker fra Helle.