Kære du

Først og fremmest så lyder det rigtig hårdt hjemme hos dig, og jeg kan godt forstå det påvirker dig både psykisk og fysisk. Jeg kan også godt forstå du ikke har lyst til at få lort i hovedet hver dag - det fortjener du heller ikke.

Det er rigtig dejligt at høre, at du har en kæreste, som er så god en støtte for dig.

Du skriver det både påvirker dig, så du ikke kan koncentrere dig i skolen, og at du også er begyndt at søge trøst i maden. Det er meget naturligt, at hvis man har det rigtig hårdt derhjemme, så vil det påvirke ens skole og ens sult, men det betyder også, at det er kommet til et punkt, hvor der altså skal gøres noget ved det..

Jeg vil gerne prøve at guide dig frem til hvad du kan gøre; her er lige et par muligheder:

1. Selvom jeg godt kan forstå på dit brev, at du ikke har det så godt med din mor, så tænker jeg om du har overvejet at skrive et brev til din mor om hvordan du har det med det hele, og hvor meget det påvirker dig? Det kan være hun ikke har tænkt over hvor meget det går dig på?

2. En mulighed er også, at du kunne tale med en lærer, som du har det godt med, om det hele. Måske kunne I sammen tale om muligheder for, hvad du kunne gøre?

3. Du skriver du godt kunne tænke dig at flytte hjemmefra. Jeg synes der er mange ting du skal overveje inden du vælger at flytte hjemmefra, da det er et stort skridt. Bl.a. hvordan vil din familie reagere? Er du klar til at passe et hjem selv med mad og økonomi? Hvis du gerne vil høre lidt mere om hvad dine muligheder er for at flytte hjemmefra, så skal du kontakte din kommune. Det kan de nemlig hjælpe dig med.

4. De fleste skoler har også en skolepsykolog tilknyttet, og jeg tænker det også kunne være en god idé for dig, at få talt lidt med hende/ ham. Skolepsykologen kan også hjælpe dig med, hvad du skal gøre ved situationen, og så tror jeg også, at det ville være godt for dig at få talt ud om det hele med en voksen.

Jeg håber du vil overveje mine muligheder, så du snart kan få det bedre igen.

Mange tanker fra Heidi