Problemer

brevkassespørgsmål

Problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 16 år 2 måneder siden

Hej ..
Jeg har virkelig problemmer !!
I skolen bliver jeg spyttet på, lige fra jeg kommer ind i klassen, de kalder mig "luder" i stedet for mit navn Det rammer mig bare så hårdt, direkte i mit hjerte ! Jeg har lige været ude for en tvangssituantion, hvor jeg skulle give en dreng et blowjob. Det var bare så ubehageligt !! Jeg er klam og grim!! Jeg overvejer Så meget at begå selvmord ! Folk misbruger mig, kaster sten efter mig, låser mig ude på toilettet, kalder mig øgenavne. Det er bare noget lort !! Min mor er så uansvarlig, kommer hjem kl 00.00 hver aften ! Min far bor i langt væk, så der er ingen vej udenom! ! Please, hvem som helst HJÆLP!!!
 

Svar: 

Hej M!

Det er godt at du har valgt at dele din problematik med Cyberhus, for jeg kan høre at du har brug for hjælp!

Du fortæller, at du bliver mobbet i skolen, både ved at de kalder dig grimme navne og at de spytter på dig. Det er meget forkert at de gør det imod dig, og det skal stoppes!
Det er vigtigt, at du får snakket med din lærer om det. Det er lærerens ansvar, at alle har det godt i skolen. Og hvis nogen bliver mobbet og drillet, så skal læreren gøre noget for at stoppe det. Har du en lærer på skolen, som du har tillid til? En som du føler at du kan snakke med? Det er vigtigt, at lærerne får at vide, hvordan du har det i skolen.

Du fortæller, at du for nyligt blev tvunget til at give en dreng et blowjob. Det var meget forkert af ham. INGEN må nogensinde tvinge dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. De må hverken tvinge dig til at røre ved dem, eller røre ved dig, hvis du ikke har lyst til det. Det er ulovligt og strafbart det den fyr har gjort mod dig.

Du fortæller at du føler dig klam og grim. Jeg er sikker på, at du ikke er klam og grim, og ingen har ret til at behandle dig, som du bliver behandlet. Du fortæller, at du har lyst til at begå selvmord, da det hele bare er for hårdt. Jeg lover dig, at der findes andre løsninger end at begå selvmord. Også selvom det kan virke helt uoverskueligt lige nu. Det er vigtigt, at du finder en voksen, som du kan snakke med. En som kan hjælpe dig med dine problemer, så du kan få det bedre og føle dig tryg.

Det lyder ikke som om, at din mor er meget hjemme, og derfor er det ikke nemt for dig at snakke med hende om det. Du bor ikke sammen med din far, men tror du, at han vil kunne hjælpe dig, hvis du snakker med ham om, hvordan du har det? Eller kender du måske andre voksne som kan hjælpe dig? Måske en lærer på skolen.

Hvis du ikke kender nogen, har de fleste kommuner en rådgivning for børn og unge, hvor du kan søge hjælp. Da jeg ikke ved, hvilken kommune du bor i, kan jeg ikke finde et telefonnummer til dig. Men hvis du går ind på nedenstående link på Cyberhus, kan du klikke dig ind på det område i Danmark hvor du bor, og se de forskellige rådgivninger som findes i dit område. http://www.cyberhus.dk/site/4880.htm

Hvis du ikke kan finde hjælp her, vil jeg råde dig til at logge på Cyberhus Chatrådgivning. Her kan du anonymt chatte med en rådgiver, og sammen kan I forsøge at finde frem til et rådgivningstilbud i nærheden af hvor du bor. Chatrådgivningen har åbent mandag – fredag kl. 15 -19.

Det er vigtigt, at du får hjælp. Det er ingen der fortjener at have det, som du har det. Du skal vide, at det kan ændre sig. Det kan blive bedre.

De bedste tanker
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program