Hej Mette

Jeg synes det er helt kanon, at du får læsset af og jeg kan godt mærke på dig, at det hele bare er uoverskueligt lige nu. Eller som du selv skriver, "Jeg kom bare ud hvor jeg ik kunne bunde". Det er en god måde at beskrive det på og jeg kan godt forstå hvad du mener.

Du fortæller om hvordan dine forældre ikke kunne styre dig, og er flyttet lidt frem og tilbage mellem behandlingshjem, fængsel og din mor. Du fortæller også at vold og stoffer har fyldt meget i dit liv og at det har været nogle af grundende til at du er blevet flyttet lidt omkring. Og nu er du blevet gravid og det virker på mig, som om det lige var det der væltede det hele.

Det kan jeg godt forstå..det er en stor ting at blive gravid, fordi der følger et stort ansvar med at få sit eget barn. Lige pludselig skal man være voksen og det er måske ikke altid man lige er klar til det.

Så kære du, hvor er det godt at du så spørger om råd til hvordan det kan blive lidt lettere at være dig og bare rolig, jeg vil overhovedet ikke dømme dig på noget som helst. Faktisk har jeg bare lyst til at prøve at hjælpe.

Jeg tror alle mennesker tager nogle beslutninger, hvor nogle af dem er bedre end andre, og at alle har brug for hjælp sommetider og lige nu er det dig, og det er bare ok..:)

Jeg synes der er to ting i det du skriver. Der er alle de her følelser og beslutninger du har oplevet omkring stoffer og vold. Den anden ting handler om hvad du skal gøre nu med din graviditet.

Lad os starte med graviditeten. Jeg kan ikke fortælle dig om du skal have barnet eller ej, fordi det er helt din egen beslutning. Men som jeg skrev før, så er det en stor ting lige pludselig at have ansvar for et andet liv, og jeg synes du skal mærke efter helt ned i maven om du vil have barnet. Min holdning er, at hvis du kan mærke at du ikke er voksen nok nu, eller hvis dit stofmisbrug og de andre ting du skriver om, fylder for meget i dit liv, så skal du ikke have barnet. Og her tænker jeg både for din egen skyld og for barnets skyld.

Derfor synes jeg først du skal have snakket det igennem med din kontaktpædagog. Sammen kan i kontakte din læge og få snakket det igennem med ham/hende. Det kan godt være nogle store følelser i det her og sommetider kan de faktisk overraske en selv, fordi man måske ikke regnede med det. Derfor synes jeg det er vigtigt at der en voksen som kan støtte dig i det her og hjælpe dig med at tage en beslutning.

Omkring det her med stofferne, at du reagerer ved at slå folk og ja, sådan føler dig lidt på dybt vand. Som jeg har skrevet, så kan alle opleve at komme dybt vand og ved du hvad, det vigtigste er at du selv kan mærke det og du skriver faktisk også, at du har taget nogle forkerte beslutninger. Det fortæller mig, at du faktisk godt ved, at du nogle gange gør det lidt svært for dig selv.

Og det er rigtig stærkt og vigtigt. Fordi når du ved det, så er der mulighed for at lave nogle ting om.

Jeg tror, vi skal alle sammen reagerer hvis der er noget vi enten synes er uretfærdigt, noget der gør ondt inden i, eller hvis der er nogen der gør noget ondt ved os. Men jeg tror også vi reagerer meget forskelligt. Nogle trækker det indad og bliver stille og måske meget ulykkelige. Andre reagerer mere udadrettet og det kan for eksempel være nogle af de ting som du fortæller med stoffer og vold. Så er der også nogle der skærer i sig selv, fordi de ikke kan holde det ud inden i og skal have smerten ud.

Når du kan mærke at de ting du gør, ikke rigtig hjælper dig fremad, men faktisk kan gøre tingene lidt mere svært for dig selv, så synes jeg du skal overveje at prøve andre måder du kan reagerer på. Jeg kender dig ikke så godt og derfor kan det være svært at komme med ideer til hvad du kan gøre.

Derfor synes jeg det er helt vildt vigtigt, at du prøver at snakke med den pædagog du synes bedst om. Prøv at vise vedkommende det du har skrevet til mig. Fortæl at selvom det er svært og at du nok skal bruge lidt tid på at lære det, så kunne det være rart at lære nogle nye måder at reagere på. Jeg vil også foreslå dig chatten her i Cyberhus, fordi her kan du anonynmt chatte med en voksen, som også vil kunne prøve at hjælpe dig. Det kan også være et godt sted bare at øve sig, hvis du ikke er så vant til at skulle snakke om det her.

Men hvis jeg skal prøve at give dig et par ideer alligevel, så kunne det være sådan noget med, at når du mærker det koger over, så få gang i noget boksning eller kampsport. Du lyder til en pige der har en god næve.:) Ved at dyrke boksning eller noget andet kampsport, kommer der en masse energi og frustration ud af kroppen og det kan også hjælpe på hvordan man har det psykisk.

Du kan også lære at tage fat i en voksen, inden du reagerer og have en aftale med personen at når du siger "Elefant" (bare et eksempel:)), så betyder det faktisk "hjælp, jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde". Så ved den voksen at han/hun skal være der og tage dig med ud på en gåtur, eller give dig et knus, eller hvad i nu bliver enige om hjælper dig i den situation.

Det var det jeg lige ville skrive til dig her, det blev ret langt..:) Men jeg vil lige stikke dig et ordentligt kram inden jeg slutter, fordi jeg synes du har en masse kræfter og en masse mod til at komme videre på en god måde. Så brug alt den energi og husk på at det tager tid at lære nye ting, men alt kan lade sig gøre. Fedt at du er startet nu i hvert fald.

Venlig hilsen

Erroll