Hej

Jeg kan godt forstå du er bekymret og det er flot at du skriver herind for at få mere at vide. Jeg vil gerne starte med at sige, at det er godt du er opmærksom på dig selv og hvordan du har det. Der sker så mange ting med både vores kroppe og vores mentalitet når vi bliver teenager. Det kan være svært at mærke om det er normale følelser man går rundt med, eller om det er noget der kræver ekstra opmærksomhed. Det kan være svært at vurdere om du har en diagnose ud fra et brev, men jeg vil meget gerne hjælpe dig så godt jeg kan.

Du skriver at du tror du måske har Borderline, efter du har set tv programmet ”syg i hovedet”. Jeg kan godt forstå du har dine overvejelser, når du kan genkende nogle af de ting der kendetegner Borderline ved dig selv. Derfor er det også godt at du reagere på det. Jeg tænker at det er vigtigt at pointere, at i tv programmerne viser de ofte kun en lille del af de ting der kendetegner en diagnose. Derfor får man ikke hele beskrivelsen af en diagnose med. Borderline er en kompleks diagnose, hvor der er flere kriterier, end at man ser tingene sort/hvid – god/ond, som skal opfyldes for at man kan blive diagnostiseret. Men derfor kan disse kendetegn du oplever, godt være en indikator til at du oplever nogle udfordringer eller måske har en diagnose. 

Du skriver at du ikke kan tale med dine forældre det, fordi de ikke vil tage dig seriøst. Jeg ved ikke hvordan du har snakket med dem om det, men tænker det kunne være en god ting, hvis du prøvede at snakke med dem igen. Måske du kan prøve at aftale med dem, at du gerne vil snakke med dem hvor de har tid til at sætte sig ned med dig og hvor der ikke er andet der forstyrrer jer. Du kan måske skrive nogle af de tanker du har om de forandringer du oplever ved dig selv, ned på et stykke papir. På den måde kan det måske være nemmere at få fortalt de ting ved dig selv der bekymrer dig og give udtryk for hvor meget det fylder for dig. Det kan være dine forældre ikke har forstået hvor meget det betyder for dig og at det faktisk er blevet et problem for dig. Hvis dine forældre reagere på jeres samtale, kan de hjælpe dig med at få professionel hjælp f.eks. ved skolens psykolog, som du selv nævner. Grunden til at jeg skriver at det kunne være en god ide hvis du snakker med dine forældre, er fordi de er sammen med dig meget af tiden i hverdagen og de har derfor større mulighed for at støtte dig og hjælpe dig når du er ked af det, eller har det dårligt. Det er også dem der bedst kan hjælpe dig med at tage kontakt til egen læge eller skolepsykolog.

Det kunne også være en god ide, hvis du prøver at snakke med en lærer du har det godt med på din skole. Nogle gange kan det være nemmere at snakke med en voksen som ikke er så tæt på en. Din lærer kan evt. hjælpe med at snakke med dine forældre om hvordan du har det. Din lærer kan også hjælpe dig med at sætte noget i gang i forhold til skolepsykolog.

Du spørger om der er en webside hvor du kan se om du har Borderline. Jeg kender ikke en hjemmeside eller test på nettet, som kan vurdere om du har Borderline. For at finde ud af om du har en diagnose bliver du nødt til at opsøge professionel hjælp. Det kan bl.a. være ved at tage kontakt til skolepsykolog eller din læge, som derefter kan finder ud af hvad der skal ske. Ofte er det ens læge der giver en henvisning videre til en psykolog eller psykiater. Grunden til at jeg ikke vil anbefale at du bruger en hjemmeside eller test til at finde ud af om du her en diagnose, er fordi de ikke er præcise. Vi kan næsten alle sammen finde et eller andet der kendetegner en diagnose i os selv, og vi kan derfor blive nervøse for om vi har en diagnose. Lægerne bruger heller ikke de test man kan finde på nettet. For at finde ud af om man har en diagnose, skal man igennem nogle test hos en professionel. Her bliver der også set på hvordan ens liv, familie og hverdag er og hvordan det kan have indflydelse på ens situation.

Du skriver at det går lidt ud over dine veninder, fordi du tit kan være ked af det og have det hårdt. Du kan prøve at snakke med dine veninder om hvordan du har det, så de kan få en bedre forståelse for hvorfor du nogle gange er ked af det. Det kan være nogle af dem også oplever noget af det samme som dig, eller kender nogen som har haft de følelser du oplevelser lige nu. Dine veninder vil også bedre kunne støtte dig, når de ved hvordan du har det. På den måde ved de også at du gerne vil være veninder med dem og at du gerne vil bruge tid sammen med dem, men at du måske ikke altid kan overskue det, fordi du ikke har det godt. 

Her til slut vil jeg gerne opsummere med at sige, at det kunne være en god ide hvis du snakker med dine forældre og lærer og får dem til at hjælpe dig. Det er skolepsykologen eller din læge der kan hjælpe dig med at finde ud af om du har en diagnose. Det er godt du er opmærksom på dig selv og at du selv opsøgere hjælp. Bliv endelig ved med det.

Jeg håber meget at du kan bruge mine svar og at det kan hjælpe dig i en retning, hvor du kan finde ud af om du har en diagnose eller om det du oplever er nogle udfordringer i forbindelse med dit teenageliv.

Jeg håber du får en dejlig sommer

Venlig hilsen Ditte LK