Panisk

brevkassespørgsmål

Panisk

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Jeg kan se brevkassen til lægen har lukket..og jeg kan ikke vente til d.11 aug..jeg er ligeglade med om i er læger eller ej..Har bare brug for at blive beroligt..

Jeg har mistet stortset hele min familie til kræft..alle former for kræft har taget min familie fra mig..min far er den eneste der har overlevet kræften, hvilket jeg selvfølgelig er taknemlig for... (Min mor har aldrig haft kræft) både min farfar, onkel, morfar, faster, kusine, moster, og min anden onkel..ligenu har både min mormor og min tredje onkel kræft..min mormor har haft kræft 3 gange, hun blev rask for 3mdr siden men nu er hun ved og dø, ( ikke pga kæft) men fordi hendes kroæ svigter hende jeg siger stadig at det er kræftens skyld.. At det har taget alt hendes energi! Og selvom hun vandt over kræften, dør hun alligevel!! Og hun er den sidste jeg har tilbage i den generation... er ikke klar til at miste hende... 

Når ja...min onkel har omkring 2 år Tilbage siger lægerne..De kræft typer der har været i min familie er: modermærkekræft, lymfekræft, og en anden type jeg ikke kan huske, men tror det har noget med underlivet at gøre...

jeg psykisk syg (depression, angst, borderline) og har faktisk aldrig tænkt så meget over at jeg har kæmpe chance for at få kræft før min mormor og onkel er døende..jeg har en del modersmærker, hvilket er den type kræft min fars side har/får Og jeg har ikke haft min menstation i 5 måneder (er ikke gravid) og min faster havde noget kræft i underlivet.,nu har jeg opdaget en slags knude i armhulen, eller ved ikke hvordan knuder føles??? men tror det en slags knude... Den er ikke øm eller noget, men kan mærke den..og min mors side har haft lymfekræft??? er vildt paranoid... Og kan ingen forklarninger finde på mens og knuden??

Svar: 

Kære dig

Det er rigtig fint at du skriver til denne brevkasse, for som jeg forstår dig handler dit brev også om at du har mange svære følelser indeni dig, som du tænker rigtig meget på hele tiden. 

Når man har oplevet sygdom og død så meget som du har, så er det helt naturligt at det vil fylde meget og nogle gange alt indeni en. Både fordi det er en stor sorg at opleve mennesker man holder af have det dårligt og fordi det er svært at miste. Derudover kan man blive meget bange for at de her ting skal ske for en selv, som du oplever lige nu. Det er rigtig flot at du er opmærksom på din krop og hvad der sker i den. På de måde kan du reagere hvis du mærker noget der føles anderledes end tidligere. Men det er selvfølgelig ikke meningen at du skal gå rundt og være panisk og bange for at der hele tiden er noget i vejen med dig.

Det kan være rigtig svært for mig at sige hvad den her knude er og hvad grunden er til at du ikke har haft din menstruation i 5 måneder. Det er noget som kun din læge kan svare dig på og derfor synes jeg at du skal kontakte din læge lige så snart du kan. Som jeg hører det behøver det bestemt ikke at være noget farligt. Menstruationen kan sagtens udeblive af mange årsager, blandt andet hvis man er ked af det, stresset eller dyrker for meget/for lidt motion eller ikke spiser nok. I forhold til din knude ved armhulen, så er det noget mange kvinder mærker. Der findes nemlig små kirtler inde ved brystet, som især er tydelige når man er i teenageårene, hvor brystet stadig vokser. Det er også sådan at det vil være ømt og gøre ondt, hvis der skulle være noget i knuden. Men fordi du går rundt og er lidt bekymret, så synes jeg at du skal få din læge til at bekræfte at du er helt normal.

Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at du ikke går rundt alene med de her tanker og at det måske ville være rart for dig at snakke med nogle voksne omkring det. Kan du snakke med din mor eller far om at du er bange for at du selv skal få kræft? Jeg tror de vil støtte og lytte til dig og sørge for at du får snakket om det der er svært. Hvis du ikke helt kan forestille dig at snakke med dine forældre om det, så findes der forskellige steder hvor du anonymt kan snakke med voksne rådgivere. Kræftens Bekæmpelse har en online rådgivning, hvor man kan chatte med eller ringe til nogle der kender til kræft og som kan berolige dig. Derudover findes der Børn, Unge og Sorg, som er en side hvor man kan læse om andre unge der har mistet eller som har haft et familiemedlem som er sygt. Man kan også chatte eller snakke i telefon med en anonym rådgiver. Til sidst er du også meget velkommen i Cyberhus' chat, hvor du kan snakke om alle de tanker du har. Du kan findes vores chat HER.

Jeg håber du finder modet til at snakke med din læge, men også med en voksen du er tryg ved. Det er bestemt ikke meningen at du skal gå rundt alene med de her tanker og følelser.

Kærlig hilsen Marianne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program