Hej med dig..

Jeg synes det er rigtig godt at du har skrevet til brevkassen, fordi når du kan mærke at det hele bare er ved at blive for meget, så skal du nemlig gøre noget.

Lige nu mærker du, at du bare ikke orker mere. Du tænker på selvmord, skærer i dig selv og træner flere gange om dagen og ja, jeg kan godt høre på dig at det er rigtig svært lige nu. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig og først vil jeg gerne rose dig lidt.

Fordi ud fra det du skriver og den måde du gør det på, så virker det som om du har en ide om, at en af grundene til at det er svært nu, er fordi du blev fjermet hjemmefra da du var 3 år og siden har boet forskellige steder. Du skriver også at du er blevet mobbet i mange år i skolen.

Og jeg tror du har ret og jeg synes det er stærkt at du kan se det. For at kunne lave nogle ting om, er det vigtigt at du kan gennemskue hvordan det hænger sammen. Så det er super.

Men det bliver jo ikke nemmere af at du godt ved hvorfor det er svært, nu handler det om at finde ud af hvordan du så kan få det bedre, så det kan blive nemmere at være dig. Og heldigvis er der muligheder og det kan blive lidt nemmere og sjovere at være dig. Men du skal have en voksen til at hjælpe dig med at se mulighederne og støtte dig på din vej imod et nemmere liv.

Lige nu kan du ikke se nogen muligheder, men din smerte skal alligevel ud af kroppen. Det er derfor du træner så meget, skærer i dig selv og tænker på selvmord, fordi du ikke kan holde smerten ud indvendig.

Rigtig mange går alene rundt med ting der gør ondt og mange tror at de selv kan klare det og løse problemerne. Men ved du hvad..det kan hverken du ikke alene, det kan jeg heller ikke eller nogen andre. Sommetider skal vi bruge andre mennesker til det. Når man fortæller om det som er svært, ligesom du gør herinde nu, er der en der lytter og som kan hjælpe med at se muligheder og løsninger som du ikke selv kan se.

Lige nu har du brug for at få snakket med en voksen om de følelser du har inden i og få snakket om alle de ting du har oplevet og tænker på. Det kan være en pædagog, en chatrådgiver, men det kan også være en psykolog. på den måde sætter du en udvikling i gang og hvis du holder fast tror jeg at du langsomt vil opleve at det blivere lettere.

Dit liv er meget værd og det må ikike gå til spilde, fordi du har muligheder. Så grib ud efter hjælpen kære du.

Jeg har tre muligheder jeg synes du skal starte med:

1. Det du har skrevet til mig er hamrende godt at bruge. Prøv at vise det til den voksne som du bedst kan lide. Det kunne være din plejemor, en god lærer eller måske en helt anden. Når den voksne læser dit brev, så kan det være lidt lettere at snakke om bagefter, fordi så kan de voksne spørge dig om ting og så er du fri for at forklare det hele på en gang. Det kan nemlig være ret svært, fordi det kan være ret uoverskueligt det hele.

Sammen med den voksne kan du så finde frem til de bedste muligheder. Det kan være du skal have en ordentlig snak med din lærer om den mobning så den kan stoppe. Det kan være du skal gå til en sjov sport hvor du kan møde andre unge der ikke mobber, måske finde et fællesskab med andre unge som også har mange ting at tænke på, eller skal have snakket med lægen om at få snakket med en psykolog, og ja der er mange flere muligheder. Det handler om at finde det som passer bedst til dig, det der kan give dig et smil på læben. Men først handler det om at få snakket med en voksen som kan hjælpe.

2. Det andet er at komme ind i chatten her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag kl. 14-19 og her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med. Det kan være en rigtig god måde at øve sig i at få snakket om tingene. Måske vil du føle at det er rart at få sat ord på tingene på den måde.

3. Jeg synes faktisk også du skal smide din tekst over i debatten "Når det gør ondt inderst inde". Her er der andre unge som også gerne vil prøve at hjælpe. Og nogle af dem har selv oplevet ting der er svære.

Det er vigtigt du griber de muligheder jeg har givet dig og sætter gang i tingene..:) Fordi du er startet så flot og du er på rette vej...Kæmp videre..

Venlig hilsen

Erroll