Måske gravid ?
Måske gravid ?
Hej, jeg er rigtig bange for, at jeg er blevet gravid!! Jeg har ikke været i seng med min kæreste, men han havde en finger oppe i mig, og så er jeg lidt i tvivl om det virkelig er så nemt at blive det?? Jeg er virkelig fortvivlet, og jeg har læst på nettet at brunt udflåd er et tegn på graviditet. Det er jeg lidt usikker på, for jeg har nemlig fået noget brunt, men da jeg fortalte det til min mor, sagde hun, at hendes menstruation også var brun lige i øjeblikket, og at den kom og forsvandt lidt her for tiden. Jeg tør ikke fortælle det til mine forældre, da jeg er ret usikker på, om jeg virkelig er gravid, og jeg ved ikke, om det jeg har er menstruation eller udflåd. Jeg tør heller ikke købe nogen piller eller graviditetsteste, da jeg jo kun er 14 år, og hvis jeg skal til lægen, skal mine forældre jo vide det. Jeg håber virkelig jeg kan få lidt hjælp, for det her får mig til at græde hver dag i øjeblikket. (Har tænkt over det ca. 4-5 dage nu) Jeg vil virkelig ikke være gravid!!
Kære du!
Først vil jeg lige starte med at berolige dig, det er meget usansynligt at du er blevet gravid af, at din kæreste har haft en finger oppe i dig. Der kan være en lille chance/risiko for, at du kan være blevet gravid, hvis din kæreste har haft sæd på sin finger, mens han har haft den oppe i dig. Men hvis han ikke har haft sæd på fingeren er det helt udelukket, at du kan være blevet gravid.
Det er helt rigtigt som din mor siger, at menstruationsblod godt kan ligne brunt udflåd.
Hvis din kæreste ikke havde sæd på fingeren, da han havde den oppe i dig, er du helt sikkert ikke gravid. Hvis han havde sæd på fingeren, kan der være en lille chance for, at du er gravid - det kan du kun finde ud af ved at tage en graviditetstest.
Men udfra det du fortæller, synes jeg det lyder usandsynligt, at du skulle være blevet gravid - jeg håber mit svar kan berolige dig.
De bedste hilsner
Camilla