jeg har brug for hjælp.. Mig og min mor har haft et rigtig og tæt venskab og få to år siden gik jeg på efterskole hvor jeg blev en hel anden person? jeg begyndte og ryge hva jeg gøre nu den dag i dag jamen det lidt vær og beskrive den person jeg blev jeg blev også gravid og efter jeg havde vært gravid og fik en abort så gik mig og mors venskab helt ned vi kunne ikke rigtig snakke om ting mere vi bliver tit rigtig sur på¨hinanden og mor ville ikke rigtig snakke om det. jeg snakker med voksene om men hun villle ikke snakke med nogen om det fordi hun mener at der ikke er noget der kan gøres.... det der jeg bliver rigtig ked af det.. hun blev rigtig sur da lægen ringede til hende den dag jeg havde fundet ud af at jeg var gravid jeg ture ikke selv og sige det til hende fordi jeg vidste hun ville blive rigtig sur. der gik en halv dag før hun ringede til mig og ville snakke om det. hun kom ikke til fyn hvor jeg lige var på det tidpunkt. hun blev i Jylland og hvor jeg har snakket med min lærer om det efter hende hvor hun mente af en og være så ville hun komme med det sammen og vær der for sin datter … jeg var på fyn på skole i nogle dage da jeg fandt ud af at jeg var gravid og jeg snakkede en del med en voksen/lærer om det og hun synes det var ved og gå over fordi jeg kom på syghuset og blev undersøgt og brugte en hel nat på sygehuset men mor kom overhovedet ikke til fyn så det blev til at hende min lærer ringede og sagde at nu synes hun at de skulle til og komme hen ? også kom de os men det sårer mig stadig hvorfor hun ikke kom noget før fordi hun ringede kun og skrev smser?.. :'/ Det med jeg har vært gravid da jeg kom hjem gav far min et knus og mor gik bare i seng hun var rigtig sur da de hentede mig også fordi min lærer tog en snak med hende men dagen efter skulle vi drille om aften og jeg hjalp mor også snakkede vi lidt om det så gav hun mig et knus hun fik tårer i øjne men jeg forstår bare ikke efter det der så kan hun være virkelig kold over at jeg er ked over det og at jeg altså ikke bare sådan kan komme over det. og hun bliver sur når jeg har snakket med en voksen om det & når jeg spørger om jeg kan komme til min læge og snakke med hende om det.? kan jeg overhovedet gøre noget men det fylder meget alt det med min mor.. Jeg forstår det ikke er det bare mig der er ung og dum og ikke ved hvordan en mor på 55 kan ha det som hun selv har sagt at hun ikke kan forklar hvordan hun har det… men jeg føler mig meget sviget over for mine forælder & stadig rigtig ked over det at jeg har vært gravid og at vores venskab kom til og gå i stykker der. .jeg ved ikke der er gået mange dage og nu et år er det siden jeg var gravid og jeg husker det hele som om det var i går.?