Kære dig

Velkommen til Cyberhus. Jeg er rigtigt glad for at du valgte at skrive herind trods dine betænkeligheder. Og ja selvom det ligger på nettet, er det jo anonymt, så du kan være ganske rolig. :-). Og selvfølelig er der tid til dig søde.

Skilsmisse: Når ens forældre bliver skilt, kan det udløse en masse angst og forvirring. De mennesker der skulle passe på en og elske en, går pludselig i opløsning. Det skaber en usikkerhed hos dig, men også hos de voksne. Nu skal de til at finde ud af hvordan de vil være forældre, og du skal til at indrette dig anderledes. Dette kan udløse en masse forvirring og ja desværre også psykiatriske tilstande. Nogle gange er skilsmisse løsning på nogle ting, for det er heller ikke sjovt at bo et sted hvor de voksne skændes hele tiden. Men i dit tilfælde virker det ikke som om tilstanden i dit hjem er blevet værre eller bedre. Og så må der gøres noget. 

Psykisk syg mor: Når man lever med et psykisk syg familiemedlem, føles det som om hele familien er syg. Alle bliver påvirket, og alle forsøger at indrette sig efter den syge for ikke at gøre tilstanden værre. Og nej det er bestemt ikke fair, men tit går det over når den syge lære at kontrollere sin tilstand, og ja i starten kan det virke som om tilstanden bliver værre, men det er vejen frem. At få fokus på og sat ord på hvordan hun har det. Det sker desværre ikke altid at man får kontrol på sin tilstand, og her er den eneste der kan passe på dig, Dig selv. Du gør det rigtige når du skærmer dig, ved at gå på dit værelse når det er værst. Men du skal selvfølelig også passe på at du ikke får trukket dig så meget tilbage at du selv bliver trist. Jeg tænker om du har mulighed for at komme mere væk hjemmefra, besøge dine venner, gå til et eller andet så du ikke skal udsættes for meget, for den belastning i dit hjem? Har du andet familie, moster, mormor eller andre du kunne finde lidt ro og tryghed hos?

Har du prøvet at sætte dig ned med dine forældre. Sig til dem at du har brug for at snakke med dem, fordi du ikke orker det her kaos mere. Selvom din mor er syg, kan hun godt tåle sandheden. Og din far, ja jeg syntes du skal fortælle ham hvad det gør ved dig når han siger han ikke elsker dig. Han har pligt til at passe på dig, det har begge dine forældre. Jeg syntes du skal sige til dem at du ikke har det godt, og at du sammen med dem vil gøre dit til at i kan have det bare nogenlunde sammen.

Alene og ensom: Når du trækker dig, og ikke føler du har noget at give dig til, både fordi du er bange for at gøre noget forkert, og fordi du ikke kan have gæster, ja så ender det ofte med at man føler sig alene. Hvis du dyrker denne tomheds følelse, bliver det tit til den følelse du beskriver, at du ikke føler du går glip af noget hvis du ikke var her mere: Men søde dig. Der er så mange gode ting der venter på dig. Jeg forstår godt du ikke kan se det lige nu, men jeg ved det du gennemgår nu er en træls periode, som en dag er slut. Og den slutter når du siger "jeg finder mig ikke i det her mere", og det skete måske den dag du valgte at skrive her ind. Nok er nok, nu vil du have det godt.  Jeg kan sagtens forstå at du føler der ikke er noget for dig, men du siger det jo selv, du føler dig som fanget på dit værelse. Vi skal have dig ud. Du skal ud og være ung og have det sjovt. Selvfølelig skal man tage hensyn til den syge i hjemmet, men det er ikke din opgave at holde huset sammen, det er de voksnes ansvar. Du skal få skabt dit liv, hvad ønsker du, hvad har du lyst til, drømme, fremtid osv. Skriv det måske ned, og gå så efter det. Jeg ved du kan, du er en stærk pige.

Bryd tavsheden: Jeg vil forslå dig at få brudt med denne tavshed, så din lærer ikke længere tror du har det ok. Hvordan skal hun handle hvis hun ikke ved det er galt hjemme ved dig. Du må få åbnet op så du kan få den støtte du har brug for. Hun er der for at lytte, og sammen kan i finde frem til hvad der er bedst for dig. Du må for alt i verden bare ikke gå rundt med det her alene. Det er for stor en belastning, og du har ret til støtte.  Jeg ved godt det er svært...nogle gange helt uoverskueligt at få orderne ud. Så prøv at skriv det istedet. Skriv et brev til hende...eller print det her ud og giv til din lærer. Måske er det en lettere måde at få åbnet op på. 

Til sidst vil jeg sige, at du skal prøve at se dig selv som unik. Du behøver ikke påtage dig din mors tvangshandlinger. Du skal vælge at være dig selv, også selv om hun så måske bliver sur. Forklar hende at du ikke er hende, men dig selv. Det er meget vigtigt at du er dig, og selv vælger hvordan dit liv skal være.

Se de små gode ting i livet, drøm... det hele skal nok blive godt, og jeg ved der venter mange gode oplevelser forude for dig. Grib dagen.

Mange kærlige tanker til dig

Isabella