Hej med dig

Det er sejt at du har mod på at skrive herind, efter at du hørte om vores hjemmeside. Det lyder som en hård situation, du står i, og jeg kan meget godt forstå, at du føler dig frustreret. Jeg vil meget gerne give dig nogle tanker med på vejen.

Det lyder som om, du står midt i en rigtig hård periode lige nu, med mobning og selvmordstanker/forsøg. Du skriver, at du bor på en institution, hvor du bliver mobbet. Det lyder ikke særlig rart. Og det lyder meget uprofessionelt, at de voksne også er efter dig. Du skal vide, at det at mobbe en anden er ikke noget, som børnene og slet ikke de voksne, bør gøre. Og der er ingen, der har fortjent at blive mobbet. Du fotjener bedre end det. Jeg vil anbefale dig at snakke med en af de voksne - måske lederen af institutionen om, hvad der foregår. Du kan eventuelt tage dine forældre med ind til samtalen. De kan hjælpe dig med, hvis du går i stå eller bliver nervøs. At fortælle om det, er den bedste måde at få gjort noget ved det. Men derfor kan det bare være rigtig grænseoverskridende at skulle tage emnet op. Hvis du har brug for vejledning eller gode råd, så kan du besøge vores 1-1chat, hvor du, anonymt, kan snakke med en voksen. Hvis du ikke føler, at du bliver hørt og taget alvorligt, kan det være du skal snakke med dine forældre om at komme til at bo på en anden institution.

Med hensyn til selvmordstankerne og forsøgene, så har du måske allerede arbejdet med dine selvmordstanker og forsøg på institutionen. Derfor ved du måske også, at tankerne ofte kommer fordi, man oplever et pres i sin hverdag. Et pres, som er for stort til, at man selv kan overskue det, og derfor kan man ønske sig væk. For det kan være rigtig hårdt at skulle forholde sig til tunge tanker og følelser. Men for at få det bedre, har man brug for at dykke ned i de tanker og følelser, som fylder - og som kan være svære at snakke om. Derfor er det bedste råd, jeg kan give dig, at finde én, som du kan snakke med. Måske er der en voksen på din institution, som du stoler lidt på, og som behandler dig ordentligt. Måske kan du snakke med din mor eller far, når du er hjemme. Der er også nogen, som skriver tankerne ned i en dagbog. Ellers ved jeg, at der sidder nogle dygtige folk på Livslinien.dk, som er en rådgivning specielt for personer, som kæmper med selvmordstanker. Du er også meget velkommen i chatten her på Cyberhus, hvor du kan være anonym, og hvor du kan snakke om alt det, der fylder. Derudover vil jeg anbefale dig at snakke med en psykolog/terapeut om tankerne også. De er nemlig uddannede til at kunne hjælpe dig med at få det bedre. Herinde på Cyberhus er du anonym, og skal derfor fortælle din historie forfra til en ny rådgiver, hver gang du logger på chatten. Hvis du har en fast psykolog at snakke med, kan vedkommende følge dig over længere tid og give dig gode råd til at klare hverdagen uden at have de tunge tanker hængende over hovedet. Hvis du virkelig gør noget for det og får professionel hjælp, så er det muligt at få det bedre. Det kommer sandsynligvis til at tage noget tid, og det vil måske også være hårdt, men det lyder til, at du har en gog og kærlig familie, som kan støtte dig.

Det er forståeligt, at du virkelig gerne vil hjem til din familie igen. Og det håber jeg, at du snart kan komme. Det lyder som om, du har det rigtig hyggeligt, når du er hjemme på weekend. Jeg krydser fingrene for, at du snart kan komme mere hjem. Og så ønsker jeg dig bare held og lykke med at få det bedre.

Mai