Mit hjerte og sjæl gør så ondt.

brevkassespørgsmål

Mit hjerte og sjæl gør så ondt.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Jeg hedder laura og jeg er 14 år gammel. Jeg har det rigtig svært hele tiden i skolen bliver jeg mobbet og  mine lærer gor intet ved det har ivervejet om livet overhovedet er værd. Men jeg har fortalt min mor om problemet men hun er ligeglad og siger jeg aldrig skulle have været født! :'-( men det korte i det lange er at min mor hader mig hun bebrejder mig at hun fik mig som 16 årig. Jeg har ikke mange og snakke med jeg er lidt ensom. Min far sidder i fængsel min tvillingsøster som jeg snakkede godt med tog sit eget liv for 2 år siden det hele er meget svært. Jeg passer mig selv snakker sjældent med min mor. Hun giver mig mad og penge og sådan det er jeg meget glad for. Men over i skolen bliver jeg drillet af næsten hele min klasse fordi jeg har mørkebrune øjne. De andre børn kalder mig udelænding og andre ting selvom jeg er 100 procent dansker har bare brune øjne. Mine lærer vender bare det døve øre til når de driller og min mor er lidt ligeglad. Hvordan får jeg dem alle til at forstå at det gør ondt? Hilsen laura

Svar: 

Hej Laura

Jeg er glad for at du skriver til mig, fordi jeg kan godt høre på dig, at det hele er svært lige nu og jeg synes du har brug for at snakke med en voksen som gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig. Det vil jeg gerne..

Lad mig lige starte med at fortælle dig, at jeg synes brune øjne er rigtig flotte og faktisk er der rigtig mange der synes det..:)

Du fortæller om din familie og for eksempel hvordan din mor er ligeglad og siger at du aldrig skulle være født. Det er ikke okay hun siger sådan nogle ting..dit liv er meget værd og du fortjener at leve og have voksne der passer på dig.

Du fortæller også at din søster ikke er hos dig længere og det gør mig ondt. Det er at savn og en smerte som stadig kan sidde inden i dig.

Men når du ikke oplever at dine forældre passer på dig, så gør det ondt inden i og det kan også være svært at overskue og klare de problemer og udfordringer du møder i skolen. Og ud fra det du fortæller så kan jeg godt forstå det gør ondt inden i, men du skal også vide at det kan blive nemmere og der er hjælp for dig.

Du virker på mig som en rigtig dejlig og stærk pige og jeg synes det allervigtigste er, at vi finder ud af hvilken voksne du kan bruge og som gerne vil hjælpe. Og ved du hvad, heldigvis er der en masse voksne der gerne vil det, vi skal bare finde ud af hvem der er bedst til det.

Derfor har jeg lige nu to forslag som jeg synes du skal prøve:

1. Det første er chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe. I en chat kan man bedre snakke sammen og den voksne kan spørge dig om forskellige ting og på den måde lærer dig bedre at kende. På den måde kan det også være nemmere at finde frem til de voksne du kan bruge i dit liv.

Chatten har åben mandag til torsdag kl. 14-19.

2. Det andet forslag er faktisk din lærer. Jeg ved godt det er sommerferie lige nu, så du må lige vente lidt. Men selvom du oplever at din lærer ikke vil hjælpe, så kan det faktisk godt være det er fordi din lærer ikke helt ved hvor svært du har det lige nu. Hvis din lærer vidste om de ting som du har fortalt mig, så tror jeg din lærer vil hjælpe.

Det kan godt være svært at få sagt alle de ting som er svære, men jeg synes du skal skrive et brev til din lærer og du kan faktisk sende det til din skole nu, så får din lærer det når han/hun kommer igen. Du kan bruge det du har skrevet til mig, det fortæller nemlig rigtig godt hvordan du har det.

På den måde ved din lærer måske lidt mere og kan derfor bedre hjælpe dig..

Det er en rigtig god ting at huske på, det her med at få fortalt tingene som de er. Jo mere de voksne ved, jo bedre kan det hjælpe.

Jeg håber du griber de to muligheder jeg har givet dig af, fordi du skal have det bedre og du skal tage det næste skridt nu.

Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du føler du mangler svar på noget :)

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program