Kære dig,

Det lyder til, at du kæmper meget med dit forhold til mad og tankerne herom.

Først vil jeg starte med at sige, at det lyder som et godt tegn, at du selv er opmærksom på, hvordan du har det, og i det hele taget dit usunde forhold til mad lige nu. Du starter selv ud med at skrive, at du godt ved, du har et usundt forhold til mad. Den erkendelse du har er vigtig i forhold til at kunne se igennem de 'usunde tanker' om mad. Det må betyde, at du har en form for bevidsthed, hvad angår mad og ernæring, som kroppen har brug for. 

Det lyder ikke godt, at du skriver, at du hader dig selv og din krop. Sådan skulle det helst ikke være. De fleste mennesker har ting, de kan være utilfredse med ved sig selv, men det lyder ikke rart eller sundt, at du ligefrem hader dig selv og din krop. Her kan det være godt at være opmærksom på, at du til sidst i dit brev skriver, at du ikke ser det som et problem, at du ikke spiser, da du er normalvægtig. Det jeg gerne vil gøre dig opmærksom på her er, at en spiseforstyrrelse ikke kun er noget fysisk - altså at kroppen ændrer sig/man faster/man kaster op - men at det er lige så meget psykisk. Det vil sige, at en spiseforstyrrelse som regel udspringer af noget andet, man kan gå og have det skidt over eller noget man bliver påvirket af. Spiseforstyrrelsen og den kontrol der medfølger kan ses som et "middel" til at få en selv afledt fra det, man faktisk knokler med. Kontrol er her et nøgleord, da det ofte handler om, at man gerne vil være i kontrol på den ene eller anden måde. En spiseforstyrrelse kan opstå af mange forskellige grunde og uden man er klar over det. Det vigtige her er, at man får hjælp til at håndtere det, som kan være svært. 

Du skriver, at du gør alt for at undgå mad og kun spiser aftensmad, hvilket er bekymrende, da din unge krop har brug for mere energi end kun aftensmad; især når du skriver, at du er begyndt at træne en del. Når man træner meget og er fysisk aktiv, har kroppen brug for mere energi fra mad, da den også bruger mere. Derfor er det en usund balance ikke at spise mere end det, da kroppen har brug for energi til at kunne træne - og fungere i det hele taget. Der udover er der andre ting i din kost, som fx vitaminer, som di krop også har brug for. At undgå mad er ikke en langsigtet eller holdbar løsning; det vil tværtimod kunne være med til, at du oplever, at du taber dig hurtigt og tager hurtigt på igen. Du skriver også selv, at du på en uge tabte 3,2 kg. og derefter tog 1 kg. på igen. Derfor kan man sige, at dét at undgå mad er et 'quick-fix', hvilket ikke er holdbart i længden. Det vil derimod være langt sundere at spise, som du hidtil har gjort, eller implementere sunde(re) vaner i din hverdag. Sunde vaner kan også inkludere at spise usundt, da det er en lyst de fleste kan få, og det er helt okay og naturligt at give efter for sin lyst indimellem. Hvis du til dagligt ellers spiser sundt og varieret samt træner en smule, vil det heller ikke gå ind og påvirke din vægt, som det ellers vil gøre, hvis du ikke spiser og så pludselig får en masse usundt.

En tanke jeg får er, at ud fra hvad du selv skriver, så er du ved at være inde i en 'ond spiral' og har brug for hjælp, før du kommer længere/for langt ind i den. Du skriver, at du har kontrol over det, men at du er bange for at udvikle en spiseforstyrrelse. Ud fra hele din beskrivelse og dit forhold til mad med faste og opkastninger lyder det dog desværre til, at du er ved at miste kontrollen. Noget af det, der bekymrer mig ekstra meget er, at du til sidst skriver, at din trang til at spise er forsvundet, at du aldrig er sulten og derfor mener, at det "går fremad nu". Ligeledes at du skriver, at du kan overholde dit mål om at sulte dig selv lidt. Det er sætninger, der bekymrer meget, da det er med til at vise, at du har en kontrol over de restriktioner, du udsætter dig selv for, men at du ikke er i kontrol i forhold til det usunde forhold til maden. Hos mig er der derfor nu en rød lampe, der lyser af bekymring for dig.

Det er derfor rigtig godt, at du har skrevet herind, hvor du har sat ord på, hvordan du har det lige nu og kan få nogle råd til, hvordan du kan få noget hjælp videre, så du forhåbentlig kan blive glad for dig selv og få et sundt forhold til mad. 

Til start vil et råd være, at du taler med dine forældre om det. Du skriver, at din mor allerede har kommenteret, at hun synes, du har tabt dig. Det er ikke altid, det er synligt for en selv, at man faktisk har tabt sig, men hvis ens nære relationer omkring en lægger mærke til det, så er der muligvis noget om det. Åbenhed, om de tanker du går med, er et vigtigt skridt mod at få en god støtte i dine forældre. Det vil kunne gøre det lettere for dem at forstå, hvilke tanker du går med, men også så de netop kan hjælpe dig med at se, hvad du ikke altid selv kan se. For dig vil det også kunne være en god hjælp, at du har nogen, du kan dele dine tanker med, så du ikke skal gå med det hele selv. 

Et andet råd er, at du går til din egen læge og forklarer, hvordan du har det. Det er vigtigt at opsøge hjælp, inden det (i værste fald) ender, hvor det ikke skal - i en faktisk spiseforstyrrelse. Lægen kan derved have mulighed for at vurdere, hvor alvorligt det står til og ligeledes hjælpe dig med, hvad du fremadrettet kan gøre for at få det bedre med dig selv og dit forhold til mad. 

Et sidste råd er, at du kan besøge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De har en anonymchat (ligesom her hos Cyberhus), hvor man kan skrive ind, hvis man har spørgsmål om spiseforstyrrelser eller selv er bange for, om man har det. Det kunne være en mulighed at skrive til dem og få noget mere feedback på de tanker, du går med omkring mad og spiseforstyrrelse. 

Derudover er du altid velkommen til at skrive til brevkassen igen eller skrive i vores 1-1 chat, som har åben mandag og onsdag kl. 14-17 samt tirsdag og torsdag kl. 18-21. Her vil en rådgiver sidde klar til at tale med dig, om de ting du har brug for at tale om eller få svar på. 

Jeg håber, du kan bruge svaret og at du får den hjælp, du har brug for.

De venligste hilsner

Kathrine.