Hej med dig...

Godt du skriver ind, fordi det kan være ret svært at gå rundt med sådan nogle tanker om sin søster. Og man kan få enorm dårlig samvittighed, fordi man tror man ikke må have sådan nogle tanker. Så jeg håber at mine tanker og ideer kan hjælpe dig lidt...

Og jeg vil starte med at stille det hele lidt på hovedet... Hvem siger, at familie er det bedste i verdenen og hvem siger at du ikke må have de tanker om dine søster. Familien er ikke det bedste for alle og jeg synes godt du må have de tanker om din søster.

Selvom det er ens søster, så kan det være vildt svært at være søskende og man kan virkelig hade hinanden i perioder. Og i de perioder kan man sagtens tænke, at bare han/hun var død, så ville det hele være nemmere.

Du har nok også ret i, at hvis det så rent faktisk skete, så ville man blive ked af det. For der ligger tit en masse kærlighed begravet et sted, men det fylder bare ikke noget i de perioder. En ting er sikkert, at der kan være et tons af følelser omkring ens søskende og det er ikke altsammen lyserødt...og det er helt okay.

Du fortæller ikke noget om, hvad det er for nogle ting du og din søster har været udsat for eller hvor gammel din søster er. Derfor er det svært for mig at give dig noget specielt godt svar, men jeg kan godt høre på dig, at der er sket mange ting og at de ikke har været så gode.

Derfor tænker jeg også, at dit forhold til din søster har været presset og måske er det slidt helt ned til kanten. Og lige nu, får I måske ikke noget som helst ud af hinanden og en pause fra hiannden ville endda måske være godt.

Jeg tror ikke kun det er jer der oplever det og jeg har oplevet mange søskendepar som først er blevet glade for hiannden igen som voksne. Så er der nogle følelser og problemer, som er kommet lidt på afstand og måske også arbejdet med, og så kan man begynde at være søskende igen på en ordentlig måde. Der er også søskende som aldrig finder fred og derfor ikke har så meget kontakt som voksne.

Så mit råd til dig lige nu er, at acceptere at du har det rigtig svært med din søster og at det kan være der skal gå lang tid, før I kan have det godt igen. Det er slet ikke så unormalt og forkert, som du måske tror.

Men I skal jo leve under samme tag, går jeg ud fra, og derfor hjælper mit råd jo ikke specielt meget lige nu. Og derfor har jeg også nogle andre tanker.

Som jeg skrev før, så er der mange ting, som du ikke fortæller og som kunne være vigtige for at jeg eller en anden voksen kan give dig nogle bedre råd. Derfor er det første jeg kom til at tænke på..chatten her i Cyberhus. Prøv at kigge forbi og få en snak med en voksen. I en samtale kan den voksne spørge om de ting, som er vigtige for at kunne give et godt forslag eller råd. Og du vil nemmere have mulighed for at kunne forklare det stille og roligt. Og der er muligheder.

Det kunne også bare være rart for dig, at få det ud af kroppen og bare få snakket om det på en tryg og sikker måde. I chatten er du jo anonym og det er sikkert rart for dig.

Du skriver også at du har cuttet på grund af hende og du snart ikke har flere kræfter. Derfor er det også vigtigt, at du tænker på dig selv og du og din familie finder en løsning, så det bliver nemmere for dig derhjemme. Jeg fornemmer lidt, at du ikke kan snakke med din familie om det her, men er det fordi I bare ikke er vant til det eller tænker du, at der ville ske noget hvis du gjorde? Hvis det er det første, så synes jeg nemlig du skulle prøve alligevel.

Jeg håber rigtig meget, at du arbejder videre med det her, fordi det lyder til at det er ret hårdt for dig derhjemme. Og du skal da helt sikkert have det nemmere..

Et rigtig godt nytår her fra..

Venlig hilsen
Erroll