mine forældre lytter ikke!? hjælp inden jeg gør noget dumt!!??

brevkassespørgsmål

mine forældre lytter ikke!? hjælp inden jeg gør noget dumt!!??

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 16 år 2 måneder siden

hej Denise. det er mig me igen... mine forældre vil ikke have at jeg snakker med andre om det jeg er ked af, osv, de siger jeg skal komme til dem, men det kan jeg ikke, for de vil ikke høre negative ting fra mig, og når man er ked af det, så er det jo ikke positivt, og når jeg så prøver at sige hvorfor jeg er ked af det, så beder de mig om at gå. hva skal jeg gøre!!?? hjælp mig, inden jeg gør noget dumt:'(!!!! knus me

Svar: 

Hej Me

Jeg er glad for at høre, at dine forældre rækker hånden ud og siger, at du skal komme til dem, når du er ked af det og har brug for at snakke. Det viser, at de er bekymret for dig.

Desværre har du en oplevelse af, at de ikke vil høre de om de negative ting, som gør dig ked af det. Og du har ret i, at det hele ikke kan være positivt -specielt ikke når du er ked af.

Nogle gange tror jeg, at det kan være svært for forældre at forstå, hvordan man har det. Ikke fordi de ikke gerne vil, men måske fordi at det kan være svært for dem, at sætte sig ind i hvordan du har det. Og fordi at vi mennesker nemt kan misforstå hinanden når vi snakker sammen.
Din opgave bliver derfor, at få dine forældre til at forstå dig.

En måde, hvorpå du måske kan får dem til at forstå dig bedre, er ved at skrive et brev til dem, hvori du forklarer dem, hvordan du har det, og hvad det er, som du har brug for. Når du har skrevet det, skal du sætte dig ned med dine forældre og snakke om det, som du har skrevet i brevet. Tror du, at det kan være en mulighed?

I brevet kan du fx skrive, at du er glad for at de vil snakke med dig. Men at du også oplever, at de ikke forstår dig, når du er ked af det, og har brug for at snakke. Fortæl dem, at du har ikke ved, hvor du ellers skal gå hen med dine følelser, hvis de ikke lytter til dig.

Måske kan I lave nogle spilleregler for, hvornår og hvordan I skal snakke sammen. Hvis det er fordi at dine forældre ikke har tid til at snakke på det tidspunkt, hvor du er ked af det, kan I måske lave en aftale om, hvornår de så har tid til at lytte til dig. Og hvis de synes det er for svært at snakke om det som gør dig ked af det, kan de måske hjælpe dig med at finde én person, som du kan snakke med i stedet for dem.

Det er vigtigt, at du får snakket om det, når du er ked af det. Og det er rigtig godt, hvis det kan være sammen med dine forældre, da de er de nærmeste til at hjælpe dig. Hvis du ikke føler at det fungerer for dig, kan du måske snakke med dem om, hvem du så kan snakke med.

Held og lykke med det.
Hilsen Denise.
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program