Mine følelser og tanker..

brevkassespørgsmål

Mine følelser og tanker..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej brevkasse.

Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad jeg vil spørge jer om, men jeg har brug for at fortælle det her til nogen. Jeg ved heller ikke om det giver mening for jer, men jeg ville gerne skrive det ned, så jeg tænkte at jeg kunne gøre det her.

Jeg har utroligt mange følelser i mig lige nu. Glæde, forelskelse savn, tvivl, forviring, vrede, sorg og mange flere. 

Hvis vi starter med glæden, så er jeg bare glad over at have mine veninder omkring mig, da de gang på gang støtter mig i alt hvad jeg gør. Det er bare helt fantastiske. Jeg er også glad for at jeg kan se frem til at bruge min sommer på sprogrejse til England, hvilket jeg glæder mig helt vildt til.

Forelskelsen siger lidt sig selv. Jeg er blevet forelsket, hvilket også gør mig glad, men problemet er lidt at han bor i den anden del af landet så jeg savner ham rigtig meget. Jeg har også lidt tvivl omkring ham. Jeg ved ikke om, det bliver til noget... hvad vi er... eller om han virkelig elsker mig, som han siger at han gør. Han er en helt fantastisk dreng, som fylder utroligt meget. Jeg holder sindsygt meget af ham og ønsker på ingen måde at afstanden skal stå i vejen. 

Vreden er til min storebror. Han er gået groft over stegen. Mine forældre er skilt og min bror er flyttet hjemmefra. Jeg bor hos min mor. Min storebror har det ikke så godt på sit arbejde og er også lidt alene. Han har det ikke nemt. Han har set sig rigtig sur på min mor og har derfor valgt at stoppe kontakten til hende. Han har flere gange bedt mig om at sige ting videre til hende, men jeg har sagt fra, da jeg ikke gider være budbringer imellem dem. Han har valgt at fortælle hende nogle ting i stedet. Jeg er glad for at han selv kan sige det, men måden han gør det på er IKKE okay. Han kalder hende for ting, som hun ikke er. Han har fx kaldt hende for en klam ludder. Hun har ingenting gjort forkert, men grunden til at han er vred på hende er fordi han har bildt sig selv ind at hun er skylden til at han har problemer og at mine forældre blev skilt for 3 år siden. 

Hun er virkelig ked af det. Det er svært for mig at skulle se hende være så ked af det, sammentidig med at han bliver ved med at køre på hende. Han kan ikke selv se at han er gået over grænsen i sine udtalelser. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre i denne situation. Jeg vil gerne støtte dem begge 100 %, men jeg kan ikke støtte en person, som truer min mor på livet. Han har brug for hjælp, men han er over 18, så der er ikke nogen som kan tvinge ham. 

Jeg har faktisk ikke noget spørgsmål til jer, men jeg vil gerne takke jer, fordi man kan komme ud med nogle ting, som man har på hjertet, uden at man bliver dømt. Jeg har skrevet herind før. Det har virkelig hjulpet mig. Det her bliver nok ikke den sidste gang jeg skriver, men lige nu har jeg ikke mere at skrive. Tak fordi I gad tage jer tid til at læse om mine føleleser. Og tak, fordi i hjælper så mange med deres problemer. I gør et fantastisk stykke arbejde.

Mvh. Mig.

Svar: 

Hej med dig,

Først mange tak for dine pæne ord om brevkassen! Vi er alle rigtig glade for, at vi kan hjælpe, og at vi har hjulpet dig, når du har haft brug for det!

Jeg kan godt forstå, at du har brug for at komme ud med de her ting, som du går og tænker på og oplever. Det er rigtig dejligt, at du har nogle gode veninder, som kan støtte dig, når du føler det hele er svært.

Du skriver, at du er forelsket, og at du på den ene side synes det er rigtig dejligt, men at du også synes det er hårdt, fordi du ikke ved hvad fremtiden bringer for jer, og du er bange for, at afstanden mellem jer skal gøre det hele sværere. Det er helt normale følelser at sidde med, og en af de både dejlige, men også frustrerende ting ved at være nyforelsket er, at alting er så nyt, spændende, men også usikkert, fordi man måske ikke er helt sikre på den andens følelser og måske ikke kender hinanden så godt endnu. Ligemeget om man bor langt fra hinanden eller tæt på hinanden, så kan man dog aldrig forudsige hvad der vil ske, og alle forhold kan potentielt gå i stykker. Det er ikke en rar tanke at have, men nogle gange tror jeg, at man må forsøge at affinde sig med tanken og håbe på det bedste. Det er hårdt at gå og være usikker, og sommetider ender man med at blive såret. Det kan dog også være, at alt ender lykkeligt, og at alle ens bekymringer har været spild af tid. Jeg synes, du skal forsøge at nyde, at du er forelsket, og at du har en fyr som siger, at han holder rigtig meget af dig. Det er helt sikkert ikke noget han bare siger for sjov :-)

Du nævner også, at der er nogle problemer i din familie, da din storebror har set sig sur på din mor, og indimellem forsøger at gøre dig til mægler/mellemmand. Det er rigtig flot, at du har sagt fra overfor ham, og sagt, at du ikke ønsker at være budbringer mellem ham og din mor. Det er dog en rigtig træls situation, og som du selv siger, så er din bror myndig, og det kan være svært at få ham til noget, som han ikke har lyst til. Han synes jo, at det er din mor, der er problemet. Har du prøvet at fortælle ham hvor ked af det, det gør dig, at han kalder din mor alle de her ting? Og hvad med din far? Vil han på nogen måde kunne være hjælpsom i denne situation og evt. tale med din bror? Måske du ellers kunne bruge et andet familiemedlem, som han har en god relation til, og få den person til at tage en snak med ham?

Du skal bare huske på, at du er "barnet" i denne sammenhæng, og selvom du selvfølgelig har lyst til at hjælpe din mor, så er det ikke sikkert du kan gøre noget. Måske det er en situation din mor selv må tackle og få styr på.

Jeg håber, mine tanker omkring dine problemer kan hjælpe dig lidt til at se tingene i et nyt perspektiv, og så ønsker jeg dig held og lykke både med din forelskelse og din familiesituation!

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program