Min veninde tager stoffer

brevkassespørgsmål

Min veninde tager stoffer

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 16 år 8 måneder siden

Hej jeg ville ønske i kan hjælpe mig med noget. Mit problem er at min veninde tager stoffer og mig og mine veninder har prøvet hjælpe hende men hun vil ikke for vores hjælp. Men har i noget rådgivning fordi vi holder meget af hende , men hun lyver helvedes til hendes mor har sagt hun skal ikke til sin kæreste men hun gør det alligvel han tager også stoffer hun siger hun skal hjem men hun tager af sted til sin kæreste hun har været anholdt men hun siger ikke hun har gjort det så vi vil gerne have rådgivning om det

Svar: 

Hej med dig!

Først vil jeg starte med at sige, at det er rigtigt flot, at I har valgt at søge hjælp til jeres veninde. Det viser, at I er nogle rigtige gode veninder. Du skriver, at I har prøvet at hjælpe hende, men at hun ikke vil have jeres hjælp. Det er hårdt at se ens gode veninde tage stoffer, specielt når man ikke føler, at man kan hjælpe hende.

Det er ikke let, at hjælpe en som ikke vil have hjælp. Jeg tænker på, om der er nogle voksne som ved, at jeres veninde tager stoffer? Det er utrolig flot, at I gerne vil hjælpe hende, men det er også et stort ansvar. Og det ansvar skal I ikke stå alene med. Derfor er det vigtigt, at I finder en voksen som I kan snakke med omkring det her. En som kan støtte jer i at hjælpe jeres veninde.

www.mindblow.dk er en hjemmeside om stoffer. Her findes der links og telefonnumre til en rådgivning, hvor både I som venner, og jeres veninde kan få hjælp.
Jeg vil anbefale Jer, at snakke med jeres veninde om det. Fortæl hende, at I er bekymret fordi I holder af hende, og at I derfor gerne vil have at hun søger hjælp.

Det er virkelig flot af jer, at I forsøger at hjælpe. Det er dog et stort ansvar, derfor er det vigtigt, at I finder en voksen som I kan snakke med omkring jeres bekymringer.

Jeg håber, at I kan finde hjælp på www.mindblow.dk. Hvis I ikke føler at det er tilstrækkelig hjælp, er både I og jeres veninde velkommen til at logge på Chatrådgivningen, hvor I kan få en anonym snak med en rådgiver.

Held og lykke.
Kærlig hilsen
Marianne
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program