Min veninde og jeg.

brevkassespørgsmål

Min veninde og jeg.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hej jeg er en pige på 15 år. Jeg går ligenu med så mange tanker i mit hovede, at det gør ondt. Jeg tror egentligt bare jeg vil starte fra hvor det hele begyndte. I 5 klasse blev jeg veninder med min veninde her. Min veninde og jeg blev de bedsteveninder, og alt gik bare så godt. Jeg vidste godt min veninde havde problemer derhjemme, da hendes forældre blev skilt osv. Gennem de seneste 2-3 år, har min veninde kommet med mange løgne om ting der bare ikke kan hænge sammen. Hun har bla. sagt at hun er blevet voldtaget, at hendes ekskæreste har gjort hende gravid, men at hun selv slog barnet ihjel ved at slå sig selv i maven. Generelt har hun løjet om ting, jeg inderst inde vidste ikke var rigtigt. Det med at hun var blevet voldtaget, sagde hun da hun var fuld, og hun tog det egentligt ikke så tungt, andet end bare at nævne at det var sket. Ellers levede hun bare videre. Jeg har generelt bare været udsat for mange løgne, og mange svære valg, da jeg ikke var sikker på om jeg skulle blive ved med at være hendes veninde. Jeg var hendes eneste veninde, og jeg vidste at der var så mange problemer derhjemme. Jeg følte jeg måtte blive. Her til sommers blev hun så indlagt på ungdomspsyk. i Odense, da hun skar og slog sig selv. Jeg blev ked af det, men samtidig lettet for nu vidste jeg hun var under gode hænder. I dag bor hun på et opholdsted for unge med problemer, og er ved at komme ovenpå igen. Hun ved dog ikke at jeg går med store smerter indeni, fordi hvergang jeg har sagt det, siger hun altid bare at alt skal gå. Jeg føler at jeg står med alle hendes problemer, og alle de løgne på mig. Selvom hun har løjet har hun altid betydet meget for mig, selvom jeg overvejede stærkt at sige farvel til hende som veninde. Ligenu har hun også fået en kæreste, og har glemt alt om mig, da vi bla. ikke bor i samme by eller noget mere. Jeg føler mig forladt uden et sidste tak, da jeg altid har været ved hendes side mens det har gjort mest ondt i hende. 

Svar: 

Kære du.

Det er et meget rørende brev, du skriver om din veninde og dig. Jeg kan virkelig godt forstå, du står tilbage med en følelse af tomhed, fordi jeres forhold har været meget tæt og aldrig rigtig er blevet afsluttet, men nærmere løbet ud i sandet. 

Det første, jeg tænker på, er, at selvom din veninde er ved at komme ovenpå, lyder det som om, hun har en meget svær historie bag sig, som hun nok stadig er meget påvirket af. Når man - som hende - har store psykiske problemer, har man meget svært ved at tage hensyn til andre. Jeg tror derfor ikke, det er med vilje, at hun ikke siger tak til dig og ikke roser dig for altid at have været der. Jeg er sikker på, hun sætter mere pris på det, end hun giver udtryk for. Tit er det nemlig sådan, at mennesker med svære psykiske problemstillinger ikke kan overskue særlig meget. Derfor kan det simple tak føles som en meget stor ting for hende, fordi hun har så meget andet, hun slås med og skal forholde sig til. Med alt dette ønsker jeg at fortælle dig, at jeg ikke tror, du skal tage det personligt, at hun ikke afslutter jeres venskab ordentligt og ikke behandler dig helt, som du fortjener, for det er nemlig ikke sikkert, hun er i stand til det.

Omvendt er det selvfølgelig ikke fair, at hun har glemt alt om dig, efter hun har fået det bedre og har fået en kæreste. Jeg synes, det er enormt godt gået af dig, at du har forsøgt at tale med hende om det og har sagt til hende, hvordan du har det. Måske har hun ikke været klar til det på det tidspunkt, hvor du sagde det? Da det stadig fylder meget for dig, synes jeg, det er vigtigt, at du får givet slip på det én gang for alle. Jeg tænker, det måske kan være en idé for dig at skrive et brev til hende og fortælle hende, at hun har betydet enormt meget for dig, og at du ikke helt kan slippe det, I havde sammen. Det kan være, hun bedre vil kunne forholde sig til det, hvis hun får det på skrift. En anden mulighed er også, at du tager kontakt til en af hendes kontaktpersoner på opholdsstedet og fortæller ham/hende, hvordan du har det. Hendes kontaktperson kender hende godt og ved måske, hvordan hun skal tackles, så derfor kan det måske være rart for dig at fortælle vedkommende om dine frustrationer og få råd til, hvordan du får hende til at forstå. Det kan være, opholdsstedet har en hjemmeside, hvor du kan finde nogle kontaktoplysninger. Det kan også være, du kan få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig med det.

Jeg kommer også til at tænke på, om du har fortalt nogen, hvordan du har det, og hvad det er for en følelse, du står tilbage med. Det kan være hårdt at gå med så store, svære tanker alene, og derfor synes jeg, du skal dele det med en, du stoler på. Det kan evt. være en, som også kender din veninde og dermed endnu bedre kan forstå hele situationen.

Det er synd, at du føler, du skal bære rundt på alle hendes problemer, for sådan bør det virkelig ikke være. Du virker som en stærk pige og en god veninde. Jeg tror, det vil blive lettere for dig at komme videre og få det hele på afstand, når du får følelsen af at have sagt det til hende, som du lige nu brænder inde med. 
Når du engang enten har fået talt ordentligt med hende eller har fået det hele fortalt i et brev, synes jeg, du skal forsøge at kigge dig omkring efter nye, friske bekendtskaber. Det kan være, du ved at starte til noget sport eller noget kreativt møder en masse nye mennesker, som kan blive dine nye tætte venner. Det er ikke alle venskaber, der varer for evigt. Nogle er kortvarige, andre kommer og går, og nogle varer for evigt. Med det ønsker jeg at sige til dig, at fordi din veninde slås med mange ting, kan man ikke forvente, at hun ser lige så klart på tingene, som du gør, og det gør jeg venskab en anelse usikkert. Derfor tænker jeg, det er vigtigt, du åbner døren for nye, gode venskaber, som måske kan vare resten af livet - hvem ved?

Jeg ønsker dig og din veninde alt det bedste.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program