Hvorfor?

brevkassespørgsmål

Hvorfor?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Hvordan kan  det være rådgiveren man sidder at skriver med over chat bare afslutter samtalen midt i det hele?

Svar: 

Hej Anonym

Jeg er ked af at jeres samtale pludselig blev afbrudt. Det er så møg ærgerligt når det sker. Jeg kan garantere dig at det ikke er rådgiveren der har valgt at afslutte samtalen midt i at I var igang. 
Det sker ind i mellem at rådgiveren afslutter en samtale, men det sker kun hvis den unge, som rådgiveren chatter med, ikke har svaret i et stykke tid, og rådgiveren vil altid spørge flere gange for at sikre sig at den unge "er væk" før de lukker samtalen ned. 

Det der skete for dig i dag er uden tvivl en teknisk fejl. Jeg har spurgt de rådgivere der har været på vagt i dag og på deres side af skærmen var det dig der pludselig forsvandt. Efterfølgende havde vi i en halv times tid nogle problemer med vores chatskilt der viser om der er ledigt, optaget eller lukket. Så der har været en eller anden teknisk fejl, der gjorde at du blev smidt af.

Når en samtale bliver afbrudt uden at blive afsluttet korrekt,  vil der automatisk komme til at stå på din skærm at chatten enten er blevet optaget eller at en rådgiver har lukket samtalen. Det er en standard systembesked, men jeg kan sagtens forstå at du selvfølgelig har tænkt at det betød at rådgiveren så bare har lukket ned. Tænker faktisk det giver rigtig god mening at vi får ændret den system besked så der også står at der kan være sket en teknisk fejl. 

Heldigvis sker de her fejl ret sjældent og jeg ved fra vores teknikere at det hele kører som det skal igen. Så jeg håber at du prøver igen, så du kan få snakket om det du gerne vil...helt indtil du er klar til at afslutte. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program