Kære du

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg synes du er en super god veninde når du bekymrer dig omkring din veninde så meget at du faktisk skriver her i brevkassen for at få hjælp. Din veninde er heldig at have en som dig. 

Jeg kan virkelig godt forstå du synes det er svært at have den viden du har og opleve at du står alene med den...og det tænker jeg heller ikke du skal blive ved med. 

Først vil jeg lige starte med slutningen af dit spørgsmål hvor du skriver at du ikke forstår hvorfor hun har så dårlig selvtillid. Det kan nemlig være rigtig svært at se for andre hvad grunden er til at andre er så kede af det. Selv om din veninde måske er smuk og populær kan der være mange andre ting i hendes liv som er svære for hende at håndtere. Det kan være ting i hendes familie eller den usikkerhed der ofte kan følge med at komme i puperteten og udvikle sig både fysisk og psykisk. På ydersiden kan alt se fint ud, men på indersiden kan man være fyldt af kaos og smerte. Ofte er det netop en smerte indeni som er årsagen til at nogen begynder at cutte. Ganske enkelt fordi den fysiske smerte ved at cutte i kort tid kan hjælpe til at dæmpe den psykiske smerte man går med indeni. 

Men nu tilbage til dig, og hvad du kan gøre. 
Som sagt synes jeg helt sikkert ikke at du skal gå alene med det her. Det er alt for stort et ansvar for dig at bære alene...det kræver at nogle voksne også kan hjælpe til. Derfor tænker jeg også at det bedste du kan gøre er at fortælle det her til hendes forældre. Måske først til dine egne forældre som så kan hjælpe dig med at fortælle det til hendes forældre. 
Jeg kan godt se at det er sindsyg svært at skulle gøre det når nu din veninde har sagt at du ikke må.
Men omvendt tænker jeg heller ikke det er helt fair overfor dig at hun siger sådan. Hvis I nu var blevet enige om at have en hemmelighed sammen var det noget andet. Men når hun sender dig billeder og fortæller dig ting som stiller dig i en MEGET svær situation og så samtidig kræver at du ikke må sige det til nogen, synes jeg faktisk ikke hun er helt fair overfor dig. Jeg kan sagtens forstå hvorfor hun gør det, for det kan selvfølgelig være svært at overskue hvis andre får noget at vide. 
Da jeg læste dit spørgsmål fik jeg tanken om hun faktisk ønsker at du siger det videre selv om hun siger noget andet til dig. Jeg tænkte om det var derfor hun sender billeder med, som en slags "bevismateriale"? Nogle ting kan være så svære at bede om hjælp til at man kan ønske at andre kunne gøre det for én...også selv om man siger at man ikke vil have det, og jeg fik tanken at det måske var sådan din veninde har det. Men det kan jeg selvfølgelig ikke vide. 

Men selv om hun faktisk mener at du ikke må sige det videre tænker jeg alligevel at det ville være godt hvis du gjorde det. Ganske enkelt fordi det er den bedste måde at hjælpe din veninde på. Måske bliver hun glad for at du gør det. Måske bliver hun vred og skuffet.
Selv om hun måske bliver vred på dig lige nu, tror jeg at hun vil sætte pris på det når hun lige af fået det lidt på afstand og faktisk har fået noget hjælp. 

Det er som sagt en vild svær situation du står i og jeg kan virkelig godt forstå at du er meget i tvivl. Nogle gange bliver man desværre nødt til at gøre det "rigtige" selv om det kan være det der er det absolut sværeste at gøre. Jeg håber du får det sagt videre. Både så din veninde kan få hjælp, men også så du selv kan få lettet den byrde det må være at gå alene med den hemmelighed. 

Mange tanker
Niels-Christian