Min terapeut kan slet ikke se på sig selv.
brevkassespørgsmål
Min terapeut kan slet ikke se på sig selv.
Jeg har et problem, som fylder alt for meget. Og jeg har brug for, at I fortæller mig, hvad jeg bedst gør. Jeg har været udsat for et overfald og har fået det skidt psykisk med bla angst. Jeg er så blevet henvist og har fået, meget ekstraordinært tror jeg, et psykoterapeutisk forløb via en psykiatrisk afdeling, hos en psykolog. Jeg har fra starten , den 2. samtale, følt, at hun slet ikke "så " mig. At hun slet ikke kunne opfatte og reagere ud fra hvordan jeg havde det. Jeg har så skrevet til hende om det ( man må gerne maile til sin behandler). Det der så også er meget tydeligt nu er, at denne psykolog slet ikke kan se på sig selv. Hun kan slet ikke tage mine venlige og ikke kritiske ord til sig. Hun virker meget som om, at hun faktisk er "utryg" ved at tale med mig. Hun er ekspert i kognitiv terapi Hun har skrevet bøger, forsker og er er "stort" navn indenfor den retning. Men, hun kan slet ikke have en terapeutisk kontakt med mig. Græder jeg, så beder hun mig stoppe! Og fordi jeg har været ude for, at overfaldet har gjort det svært for mig fx at gå i butikker, så er hendes "løsing" - eksponering, som det hedder på fagsprog-. sidst jeg var der, beskrev jeg noget, som for mig er meget svært! Hun sagde så: Du bestemmer selv"!!! Underforstået, at jeg selv bestemmer, om jeg vil af med mine problemer og min angst! Hun spørger slet ikke ind, til; hvad er du bange for, hvad tænker du, hvad føler du. Det er hun også ligeglad med. Jeg tror, ved faktisk at hun sådan set bare kører mig gennem sin "kognitiv terapi" - maskine og slet ikke har andre løsninger end: 1- Eksponering. 2. Hvis det ikke lykkes, så skal man fortsætte, 30 gange. 60 gange..."så forsvinder dit problem". 3. Hun kan ikke tage de mange mails og ord til sig, hvor jeg har efterlyst, at hun møder mig på en anden måde! Hun siger tværtimod, at det er MIG der har svært ved at vise hende tillid og at det er MIG den er gal med.
Hun har skædt mig ud i telefonen for så at sige bagefter, at hun ikke var sur. Hun har kritiseret mig for at maile til hende, selv om det var hende der tilbød mail kontakt. Og hun er i det hele taget ret så ude af stand til, at se hvordan hun virker på mig.
Alt dette ville jo for længst have fået mig til at afbryde terapien. Og det har jeg også skriftligt sagt, pænt, at jeg ville. Så kom der et notat om, at jeg ikke viste hende nok tillid, i min journal!
Men, pga overfaldet, så er hun en vigtig pereson, fordi overfaldet er meldt og det skal i retten. Og så har hun nu den vigtige rolle, at hun har fulgt mig før overfaldet og nu fortsat er min terapeut. Jeg kan ikke få en anden på det sted.
Så, mine tanker, som jo fylder ALT vedr denne terapi, på psykologen og at hun slet ikke "ser" mig, er: Hvordan kan jeg gå derhen, uden for meget ondt i maven og så "bare" vide, at hun primært er nød til at være terapeut for mig, for at hjælpe mig ift retssagen?
Det fortæller jeg hende ikke, naturligvis.
Jeg oplever jo, at hun ser sig selv som ufejlbarlig og mener og skriver i min jorurnal, at det ene og alene er mig den er gal med og at hun har en ide om, at jeg skal komme til at vise hende tillid, stole på hende osv.
Jeg bryder mig slet ikke om hende. Og jeg gider ikke derhen. Det er nyttesløst at skrive mere til hende om det. Det er der andre mennesker der har sagt, at det er HELT nyttesløst.
Men nu sidste gang, så sad hun bare og kiggede på uret og så igen ud som om, at hun kedede sig.
Jeg kan ikke finde en andem ( få en anden) så det er ikke det I skal forholde jeg til. Derimod, hvordan jeg accepterer, at hun er NØD til at være min terapeut OG at jeg må rumme, at hun slet ikke forstår mig, kan se på sigs selv udefra og forstå, når hun er direkte hånlig eller bare uforskammet!
Jeg er ved at spare op til et forløb hos en anden, når retssagen er ovre.
Det er en stor sorg og meget underligt at opleve, at en kendt psykolog indenfor kognitiv terapi slet ikke kan se på sigs selv og latterliggør en klient!
Hvad tænker I?
Jeg har opgivet at sige og skrive mere til hende om vores relation som jo nu egentlig er mit primære problem og slet ikke det hun skulle hjælpe mig med!
Svar:
Kære dig
Først og fremmest skal du vide at der IKKE er noget galt med dig. Det er helt normalt at man finder ud af (i terapien) at man bare ikke matcher med den psykolog eller terapiform (her den kognitive adfærdsterapi) man har fundet. Der er næsten lige så mange forskellige terapiformer som der er forskellige mennesker. Kognitiv adfærdsterapi er en terapiform som er kraftigt evidensbaseret - det vil sige at der er lavet meget forskning som tyder på at den virker rigtig god til nogle bestemte problematikker, fx depression og angst. MEN, derfor betyder det ikke at den altid virker eller at den virker til alle mennesker. Desværre er der rigtig mange mennesker som (ligesom dig) føler at det er dem der er problemet, og derfor bliver i terapien, selvom den ikke virker som den skal. Derfor er det virkelig sejt at du har skrevet til din psykolog og forsøgt at forklare hvordan du har det. Når det så er sagt, så er det virkelig ærgerligt at din psykolog ikke hører hvad du siger. Du har gjort det helt rigtige, og når din psykolog reagerer på den måde, så siger det mere om hendes usikkerhed og muligvis stædige stolthed.
Jeg ved godt at du skriver at du ikke ønsker at høre om hvordan du kan skifte, men mere om hvordan du kan rumme/acceptere at være hos den psykolog som du går hos nu. Jeg synes ikke at du skal være nødt til at tvinge dig selv til noget som du ikke føler dig tryg ved. Du har allerede været udsat for en meget voldsom oplevelse, og du har brug for at opbygge tillid til verden igen. Du har brug for en psykolog som du kan føle dig tryg ved og som møder dig - og ikke bare tvinger dig ud i eksponering eller som "giver dig skylden" for at terapien ikke går som hun ønsker. Det har du ikke fortjent!
Da jeg så dit spørgsmål, var jeg nødt til at lave lidt research, fordi jeg ikke er helt up-to-date på hvad det betyder for dit valg af psykolog at der er en retssag igang. Men umiddelbart kan jeg ikke finde noget der siger at du skal blive hos den samme psykolog. I Danmark har vi frit sygehusvalg skrevet ind i lovgivningen, og det betyder at du selv bestemmer hvilken læge, psykolog eller sygehus du ønsker at benytte. Så du er altså fritstillet til at finde en anden psykolog.
Du skriver at du er blevet henvist gennem psykiatrien, hvilket kan betyde at du derfor snakker med en psykolog gennem deres hus. Uanset om det er tilfældet eller ej, så har du ret til at kræve at få en anden behandler. Det kan også være en psykiater eller måske endda en sygeplejerske som er tilknyttet samme hus. Fordi din psykolog ikke lytter til dig, så vil jeg anbefale dig enten at gå til din egen læge og forklare din sag eller skrive en mail til psykologens leder. Som allerede sagt, så fortjener du (og du har ret til!) at have en behandler som du har lyst til at se! Det vil jeg understrege igen og igen.
Jeg ville ønske at jeg kunne give dig råd til hvordan du kan "udholde" at være hos den psykolog du er hos, men ligesom at forskning viser at kognitiv adfærdsterapi kan være gavnlig, så viser forskning også at det kan være direkte skadeligt (altså gøre tingene meget værre) hvis man er i behandling hos en, som man ikke føler sig tryg ved. Det er rigtig godt at du sparer sammen til at få et nyt forløb efterfølgende, men jeg synes ikke du skal vente. Dit helbred er vigtigt. Fordi du har været udsat for et overfald, kan du allerede nu få en henvisning fra din egen læge (henvisningen vil nok være på en "belastningsreaktion", altså en reaktion - angst o.lign - på noget der har belastet din psyke - overfaldet) og efterfølgende finde en psykolog (på www.psykologeridanmark.dk kan du søge efter en psykolog som tager imod henvisning). Hvis du så heller ikke er tilfreds med den psykolog, så er du frit stillet til at finde en ny (endda uden at sige noget til den du har - det sørger den nye psykolog for). Nogle gange finder man en god psykolog ved første forsøg og andre gange tager det lidt længere tid.
Husk også at du altid kan besøge den åbne rådgivning i din kommune. Lav eventuelt en googlesøgning på: åben rådgivning i "indsæt kommune", og så skal den nok poppe frem. Der kan du få gratis og (ofte) anonym rådgivning, og de kan hjælpe dig med at finde en ny psykolog, din angst og det andet svære, eller hjælpe dig med at komme igennem dine samtaler med psykologen. Så altså rådgivning om din rådgivning. Jeg gentager lige igen: Der er ikke noget galt med dig!
Hvis du nu synes at mit svar overhovedet ikke kan bruges (fordi jeg reelt set ikke svarer på det du ønsker), så håber jeg virkelig at du skriver igen. Du er også altid velkommen til at besøge vores 1-1 chat eller gruppechat.
Venlig hilsen
Signe
Relateret indhold
Ensom ):
Jeg føler mig ensom jeg føler også at mine forældre hader mig jeg får altid skylden for alt og mine 3 søskende får alt hvad de peger på min mor har også sagt gentagende gange at jeg var uønsket jeg skulle ikke rigtigt være til jeg er nu også lidt overvægtigt og flere gange har mine...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Skuffet og ked af det
Min veninde er taget på ferie i 14 dage. Jeg står i noget MEGET svært i mit liv og jeg har det rigtig svært. Jeg har ingen familie. Det ved min veninde godt. Hun sagde, at jeg gerne måtte skrive på Facebook. Det har jeg gjort og skrevet, at jeg har det meget skidt. Hun har kun sendt én kort...
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
