Hej Silas

Det gør mig så ondt at høre, at du nu har mistet din søster. Og jeg ville ønske, at jeg nu kunne sige noget til dig, som kan få smerten til at gå væk - men det kan jeg ikke! Det gør bare så forfærdelig ondt at miste en man elsker!

Fordi det er så kort tid siden, at hun døde - så skal du bruge lidt tid til at vænne dig til, at hun ikke længere er her. Det er rigtig hårdt i starten, og måske oplever du, at du græder rigtig meget. Det er helt okay - faktisk er det sundt at græde når man er så ked af det.

De første dage herefter hendes død kan være hårde at komme igennem. Men jeg lover dig, at med tiden bliver det nemmere - du vil stadig savne din søster, men du vil kunne tænke tilbage på de ting I har lavet sammen med et smil - istedet for nu, hvor du måske oplever en stor klump i halsen, ondt i maven og bare lysten til at græde.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have din søster tilbage - for hun lød til at være en helt speciel pige. Desværre var hun også meget syg - og hun havde så mange smerter til sidst, at hun ikke længere kunne holde det ud. Så selvom det er hårdt for dig og dine forældre, så er det godt, at hun nu har fået fred - for til sidst var hendes liv fyldt med alt for mange smerter.

Jeg ved ikke, om du har læst det din søster skrev til mig inden hun døde? Måske skal du prøve at læse det (læse det igen, hvis du allerede har set det) for så vil du vide, at hun nu er i paradis - et sted hvor alt er godt, og hvor hun ikke længere har smerter. Og faktisk så sidder hun nok lige nu og kigger ned til dig... for hun kan følge med i hvad du og din familie laver. Så selvom hun nu ikke er her hos dig mere, så kan hun se og hører dig der hvor hun er - så på den måde er hun ikke helt væk. Og det fantastiske er, at du var med til at sende i hende til paradis, for du sørgede for at åbne vinduet, så hendes engel kunne komme ud og flyve op i himlen - det er faktisk ret sejt!

Når jeg siger, at du skal Lauras breve til mig er det fordi, at det de viser, at det bedste der kunne ske for hende, var at dø og komme i paradis -  for hun var klar, og nu har hun det godt og er ikke længere syg!

Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig din storesøster tilbage - men det kan jeg ikke. Det jeg kan gøre, er at love dig, at det bliver nemmere. Du vil få det bedre - men det tager tid. Måske vil du opdage at, du får det en lille smule bedre for hver uge der går. Og på et tidspunkt vil du kunne grine og smile, når du tænker på din dejlige storesøster som ikke længere er her på jorden hos dig, men som holder øje med dig fra paradis!
Lige nu er det dog kun få dage siden du har mistet Laura, og så er det helt okay at være både vred og ked af det!

Om noget tid, når det hele er kommet lidt mere på afstand, kan det måske være en god idé, hvis du kan komme i en sorggruppe med andre børn, som har mistet søskende. Det kan måske lyde lidt underligt, men det kan faktisk være rart at finde ud af, at der er andre børn, som har oplevet det samme som dig. 
Det lyder som om, at dine forældre er meget opmærksom på, hvordan du har det - og de ved nok også, hvor du kan komme i sådan en gruppe, hvis du får brug for det.

Jeg sender dig et mega stort knus - og selvom det ikke giver dig din storesøster tilbage, så håber jeg, at det varmer lidt. Du skal vide, at du er velkommen til at bruge både brevkassen her og vores chatrådgivning som er åben mandag til torsdag kl.14-19, hvis du får brug for skrive eller snakke lidt mere.

Pas godt på dig selv!

Mange tanker
Marianne