Min storebror og mig.

brevkassespørgsmål

Min storebror og mig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Mit liv er håbløst! Det er total værdiløst overvejer seriøst selvmord! Nu skal i høre min historie. Jo se det hele startede med, at jeg og min storebror på 19 år kom ud i noget skidt og rads. Vi lavede nogle dumme ting sammen, men vi boede ved vores far, da vores mor ikk er på jorden mere. Vores far drak og blev ofte voldelig når han var fuld. Men det påvirkede meget mig og min storebror vi blev selv lidt voldelige og endte begge på crack-kokain. Jeg er trappet ned på stoffer efter, at jeg har været syg i noget tid da min storebror overfaldt mig det skal lige siges at han sidder i fængsel nu for grov vold og overfald. Det var en aften, jeg var dårlig havde været i byen og feste så jeg gik hjem, på vejen hjem kom min storebror bagfra og var sur over en misforståelse. Han troede jeg havde kysset på hans kæreste men det havde jeg selvfølgelig ikk. Men hav var overbevist om det, og slog mig nogle gange i hovedet blev lidt omtumlet, og han sagde jeg skulle ligge mig ned på jorden og åbne munden over kantstenen. Jeg begyndte græde blev bange forvirret og ja bare ekstrem bange. Han vred min arm på ryggen og fik mig til åbne munden over kantstenen. Så husker jeg ikke så meget mere fra den aften Det sidste jeg husker er at han sparker mig i baghovedet/nakken og så blev det hele sort. Jeg vågned derefter 3 måneder siden på hospitalet, havde ligget i koma i 3 måneder. Undskyld jeg skriver meget, men vil gerne snakke ud om det. Jeg har været fra hospitalet lidt tid nu, men er tilbage hos min far og han drikker stadig. Savner have en tryg sted hvor jeg kan kramme en voksen når jeg behøver det. Skal måske i noget pleje, det ikk helt sikker endnu. Men vil så gerne dø kan ikk leve med min storebror overfaldt mig hans lillebror. Og slet ikk så jeg ender i koma i 3 måneder. Har også fået konstant hovedpine siden. Vil en ikk godt hjælpe mig så selvmordstankerne forsvinder. Please svar hurtigt. Hilsen B.

Svar: 

Hej B.

Jeg synes dit liv er meget værdifuldt og derfor er det super godt du skriver herind og jeg kan godt forstå du synes det her er svært. Det er en meget hård oplevelse du har haft med din storebror og jeg er glad for at du overlevede, fordi det lyder til at det kunne være gået helt galt. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det gør mig ondt at din mor er død og at din far drikker, fordi som du selv skriver, så kunne bare godt tænke dig et trygt sted at være. Det kan jeg godt forstå og det fortjener du også.

Du fortæller også, at du og din bror begyndte på stoffer og jeg tror måske at det var på grund af stofferne at din storebror kunne finde på at slå dig så meget. Stoffer kan nemlig gøre en ret følelseskold og få en til at gøre ting man ellers ikke ville gøre.

Alle de oplevelser du fortæller om kan være ret svære at gå rundt med, faktisk synes du det er så svært at leve med, at du nu overvejer selvmord. Derfor er det også super stærkt at du ber om hjælp nu, fordi der er andre muligheder end selvmord og det at du skriver herind, er en af dem, så det er godt.

Det er tit sådan, at hvis man går og gemmer på alle de her følelser og oplevelser inden i og ikke får snakket om dem, eller får hjælp til dem, så kan de voksne sig helt vildt store og tilsidst er de så store at man ikke kan se nogle udveje. Så sker det at man tænker på selvmord som den eneste vej ud. Men heldigvis er der andre. Lige nu kan din bror eller far ikke give dig den hjælp og derfor skal du have hjælp af andre.

Jeg er rigtig glad for at høre, at du er trappet ned med stofferne, fordi så er det meget nemmeere for dig at komme videre i dit liv og få det godt igen. Du fortæller også at du måske skal i plejefamilie og det er jeg gald for at høre. Jeg tror nemlig det kunne være en rigtig god løsning.

Når du får hjælp og får nogle voksne omkring dig som vil hjælpe og gøre det trygt for dig, så vil dine tanker om selvmord stille og roligt blive mindre og til sidst vil de måske helt forsvinde. Derfor har jeg to råd til dig lige nu, som er vigtige du bruger.

1. Det første er at tage kontakt til den sagsbehandler du har og som har snakket om plejefamilie. Det er meget vigtigt at den person kender til det du har fortalt mig. Det kan godt være du har fortalt det hele allerede, og så er det bare super sejt. Hvis du ikke har, så skal du gøre det. Fordi jo mere sagsbehandleren ved, jo hurtigere og bedre kan den person hjælp. Det er også vigtigt at den person ved at du tænker på selvmord.

2. Det andet er vores chatrådgivning her i Cyberhus. Her er der voksne som ddu kan chatte med og som du kan snakke mere med. Når man snakker med en person, så oplever man tit at nye muligheder viser sig og tit er det bare rart at snakke med en.

3. Hvis du sidder og tænker meget på selvmord er det vigtigt du snakker med nogen. Prøv at ringe til livslinien.dk. De ved rigtig meget om hvordan det er og de er rigtig søde. Det er gratis og du kan ringe på 70 201 201 alle dage mellem 11 og 23.00.

Jeg håber du griber de råd jeg har givet ddig og husk på at du er på vej og at du gør det helt rigtige :) Der cer voksne der vil hjælpe og du kan få det bedre..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program