Kære pige, 11 år.

Tak for din mail. jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Du har mistet din mormor som du holdt meget af og det er svært når du  kommer til at tænke på hende.

Det er altid svært at miste en som man har holdt rigtig meget af, og det kan tage lang tid inden man egentlig forstår at personen er væk og at man  skal leve videre uden hende.

Du skriver, at du havde en god mormor der har hjulpet dig meget, og det skal du huske på. Måske kan det blive det gode minde som du bærer rundt på inden i. Du har sikkert også andre gode minder om ting I har lavet sammen. Selvom det kan gøre ondt at mindes disse ting, så har du også lov til at glæde dig over dem. 

Det er meget naturligt at være ked af at miste en du holder af, og sommetider kan man godt blive så ked af det, at du ikke kan lave noget i skolen. Det er helt ok.

Det bedste råd jeg kan give dig er, at fortælle dine forældre om hvordan du har det. Måske savner de også mormor og det kan være rart at snakke om det sammen med dem som er tættest på dig. 

Sommetider kan det også hjælpe at skrive om det, og derfor synes jeg det er super godt, at du har skrevet til mig. Du kan også skrive om din mormor og hvordan du har det andre steder, måske i en dagbog. 

jeg håber at du finder nogen at snakke med om det. Venlig hilsen Anne-Marie.