Kære du

Jeg kan godt forstå du ikke har det godt i øjeblikket, for det er ikke rart at føle ens mor ikke stoler på en.

Du skriver din mor er bange for du roder dig ud i noget du ikke skal. Tit kan forældrer have rigtig svært ved at forstå deres børn bliver store og kan klare meget selv. Når børnene er små kan det være nemmere at beskytte dem, fordi forældrene altid ved hvor de er. Derfor bliver forældrer bange, når de ikke længer ved hvad deres børn laver. Nogle forældrer mener deres eneste måde de kan blive ved med at beskytte på, er ved en slags overvågning af alt hvad deres børn laver. Det har som regel den modsatte virkning, for hvis man bliver overvåget er det klart man ikke føler sig stolet på. De fleste børn vil gøre alt for at få noget frihed og derfor fortæller de forældrene mindre og mindre om hvad de laver. Hvad forældre tit glemmer er, jo mere de støtter deres børn, jo mere tillid og lyst får deres børn til at fortæller mere om hvad de foretager sig.

Jeg tænker på om du og din mor har prøvet og snakke om hvad I begge syntes du skal have lov til at foretage dig. Når du så har været ude og opleve noget, kan du fortæller hende om det - det kunne være det ville gøre hende mere rolig. Jeg ved det kan være svært på grund af hendes arbejde, men jeg tror det er vigtigt I tager jer den tid, så du kan vise hende, du er til at stole på.

Når du skriver du bare vil væk fra din mor, når hun bliver sur, råber, slår og siger du ikker er til at stole på. Så forstår jeg det sådan, det er svært for dig, at gøre noget rigtigt overfor hende, hvilket gør dig utryg ved at være i nærheden af hende. Uanset hvor vred en voksen bliver, er det aldrig i orden at slå. Det er meningen børn skal føle de kan snakke med deres forældre - børn skal føle sig trygge. Det vil sige din mor, først og fremmeste har et ansvar for du har det godt, når du er sammen med hende. Jeg tænker på, om du har prøvet fortælle hende hvor såret du bliver og du gerne vil have I kan snakke sammen om tingene uden at skændes. Det kunne måske være ide at skrive nogle ting ned hver især, så I er enige om hvad I skal snakke om.

Du fortæller din mor kender alle dine koder og følger med i alt hvad du laver. Men lige så vigtigt det er for alle andre at have noget der er deres, bliver du også nødt til at leve dit eget liv. Derfor kan det være vigtigt at vide, hvad det er din mor er så angst for, der skal ske dig. Måske kunne du spørge hende, hvad hun er bange for og fortælle hende du ikke ønsker at gøre hende nervøs, men du laver de samme ting som andre på din alder. 

Men jeg syntes det ville være rigtig godt, hvis du kunne snakke med en voksen som ikke er din mor. En voksen du er tryg ved, måske en fra din familie eller en lære. en voksen du kan snakke med om din mor og en som du kan gå til når I har skændtes. For du er rigtig god til at fortælle hvordan du har det og god til og fortælle hvad du gerne vil have hjælp til. En voksen ville måske kunne hjælpe dig med, at få snakket med din mor, så hun lytter til dig. 
Du kunne også prøve skrive et brev til din mor om hvor ked af det du er og hvordan du har det med hun ikke stoler på dig. Måske ville hun have nemmere ved at forstå det, når det står skrevet ned.  

Du har altid mulighed for at bruge Cyberhus' chat, hvor der sidder voksne, som gerne vil lytte og prøve at hjælpe...

Jeg håber det var et svar du kunnne bruge
Hilsen Maria