Hej Camilla

Puha, hvor er det svært at læse hvor ked af dig selv du er. At du føler at du er så anderledes end andre og grimmere end alle andre. Det må være rigtig svært at have det sådan, og jeg vil meget gerne dele prøve at se om jeg kan hjælpe. 

Først kunne jeg godt tænke mig at starte med at fortælle dig at det her med at være vildt selvkritisk og se sig selv på en helt særlig negativ måde faktisk er meget almindeligt...desværre. Det er noget de fleste mennesker kender til, men særligt i ungdomsårene kan det virkelig være noget der fylder helt vildt meget. 
For rigtig mange kan den her følelse af at se "forkert" ud fylde så meget at man til sidst slet ikke kan se hvordan man i virkeligheden ser ud. Det er som om der er et filter foran øjnene der gør alt det de ser grimt. Men kun når de kigger i spejlet...for når man kigger på andre så ser man kun hvor flotte og pæne de er. 
Jeg kan garantere dig at flere af dem du ser i din hverdag som du synes er smukke, flotte og lige præcis som du gerne ville være...de tænker på samme måde om sig selv som du gør. De føler sig også grimme og "forkerte"

Når jeg læser dit spørgsmål får jeg et klart billede af at det her handler om hvad du selv synes. Du beskriver ikke at andre har fortalt dig at du er grim, klam eller forkert. Hvis nogen havde fortalt dig det ville de også tage fejl, for det er der ganske enkelt ikke nogen mennesker der er. Problemet er at vi ser det vi føler. 

Måske har du prøvet at være forelsket eller bare have et crush? Når man er rigtig forelsket sker der lige pludselig noget med den person man er forelsket i. Deres øjne bliver de smukkeste øjne, håret perfekt...ja, faktisk bliver alt ved personen perfekt. Måske er det én man går i klasse med og som man ikke synes var noget særligt nogle få uger tidligere. Igen handler det om det filter vi har som vi ser alting igennem. Og det er vores følelser der styrer det filter. Det jeg vil frem til er at jeg faktisk er sikker på at du hverken er grim eller klam. Jeg er sikker på at du er lige så smuk som alle andre mennesker. Men jeg tror at du har nogle negative følelser omkring dig selv der gør at det du ser i spejlet ser grimt ud. Men jeg tror at andre mennesker ser noget helt andet når de kigger på dig.

Prøv lige og tjekke den her video ud der handler om hvordan man ser sig selv i forhold til hvad det er andre ser når de kigger på én. Den er på engelsk, men jeg er sikker på du sagtens kan fange hvad det handler om hvis du ikke lige er så god til engelsk. En kunstner tegner et portræt udfra hvad en kvinde ser når hun kigger i spejlet. Derefter tegner han et billede af den samme kvinde men ud fra hvordan en anden beskriver den samme kvinde. Det er ret vildt hvor stor forskel der er på de to billeder han laver....selv om det er den samme person han tegner, og jeg synes det er så godt et billede på hvad det er der sker indeni os selv. Hvor negativt vi ofte ser os selv. Du kan se den her

Som sagt er jeg sikker på at du faktisk er lige så smuk og dejlig som du synes andre er. Problemet er at den negative stemme som vi alle har indeni er kommet til at fylde alt for meget indeni dig, og jeg tror du bliver nødt til at arbejde på at lytte lidt mindre til den negative "stemme" og se dig selv med friske og mere positive øjne. 
Det er klart at det ikke bare er noget man kan gøre fra den ene dag til den anden...men noget der tager tid og mange små skridt. 

Du skriver at du sover med din make up når du sover sammen med andre og at de så ofte kommenterer på din make up. Måske prøver de faktisk at sige at du måske skulle overveje at tage makeupen af når i sover sammen. At det er helt okay. 
Jeg kan godt følge dig i at det kan komme til at virke modsat når du får komplimenter for din makeup. At du så føler den er nødvendig. Men måske handler det egentlig slet ikke så meget om din makeup, men bare om at de holder af dig og synes du er smuk...sådan helt generelt. 

Jeg tænker at det er vigtigt at du snakker med nogen om det her Camilla. Det er så svært at gå helt alene og tænke så dårligt om sig selv. Måske kunne du snakke med din mor om hvordan du har det...eller en anden voksen som du føler dig tryg ved. Som sagt er det helt sikkert en følelse som de fleste kender til og derfor også noget som mange kan snakke forstå og tale med om. 

I forhold til det her med at prøve at gå med mindre makeup tænker jeg at det handler om at turde prøve det af. Måske kan du snakke med de veninder du har der ofte gør det og spørge dem om hvordan de får det til at virke så godt. Sig at du også gerne ville prøve men at du ikke ved hvordan du skal starte. Langt de fleste mennesker vil gerne dele...måske vil dine veninder også gerne. 

Camilla...jeg håber du vil give det en chance og snakke med nogen omkring dig om hvordan du har det. Det er vildt svært, men det kan også hjælpe og lette indeni. Jeg er sikker på at du vil se dig selv med helt nye øjne og langt mere positivt i takt med at du lige så stille tænker lidt mere positive tanker om dig selv. Og den letteste måde at komme til at gøre det er ved at dele de negative tanker man har om sig selv med andre. Så længe du går alene med dem er der kun dig selv til at svare når du spørger "er jeg god nok". Og så vil svaret ofte blive ved med at være negativt.
Du bliver nødt til at lukke lidt op for andre og turde lytte til og se det de ser når de kigger på dig. For jeg er sikker på at de ser en meget smukkere Camilla, end du selv gør. 

Mange hilsner 
Niels-Christian