Hej med dig

Jeg kan godt forstå du synes det er svært, når din lillebror fylder så meget derhjemme. Ud fra det du fortæller kunne det godt lyde som om dine forældre har brug for at kigge lidt nærmere på hvordan jeres familie hænge lidt bedre sammen for jer alle sammen. Så der altså bliver mere plads og rum til jer alle sammen. 

Det er svært, på afstand, at sige noget klogt om hvorfor din lillebror opfører sig som han gør. At være vokset op med en mor der er ramt af sygdom og en far der er meget væk, kan sagtens have en stor betydning. Men det kan også være at din lillebror har andre vanskeligheder der gør at han har lidt "kaos" indeni, der kommer til udtryk i et vildt temperament. 

At snakke med skolen eller en psykolog kan være en mulighed, men jeg tænker at det første skridt for dig er at tage en snak med dine forældre. Fortæl dem hvordan du oplever din brors adfærd og fortæl at du er bekymret. Fortæl hvad du synes din brors opførsel betyder for dig, og måske endnu vigtigere hvad hans opførsel betyder for jeres familie. 

Måske har dine forældre allerede talt om det, uden at have snakket med dig om det. Måske har de slet ikke tænkt over det, og så kan det være dine tanker der sætter dem igang?

Hvis du synes det er svært at snakke med dine forældre om de her ting, kunne du måske overveje at skrive et brev til dine forældre, med alle dine tanker og overvejelser om din lillebror og jeres familie. Det smarte ved et brev kan være at man får tænkt grundigt over hvad det er man vil sige, når man skal skrive det. Samtidig er man sikker på at dem der læser det, når at "høre" alt det man gerne vil fortælle.  

Jeg håber I sammen finder ud af en god løsning for hele jeres familie.
Mange hilsner 
Niels-Christian