Hej med dig.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, det er meget frustrerende, at din far ikke hører efter og ignorerer dig og din mor. Jeg vil forsøge at besvare dit brev så godt, jeg kan i håbet om, at du kan bruge nogle af mine råd.

Jeg lægger mærke til, at du skriver, han har været ignorerende det sidste halve år. Det får mig til at tænke på, om der er sket noget inden for det sidste halve år, som kan have gjort, at han har ændret sig? Nogle gange sker der nemlig nogle ændringer i folks liv, som gør, at de ikke helt er, som de var før ændringerne. Måske kan du sammen med din mor tale om, om der er noget bestemt, som har gjort din far til den, han er nu? Hvis I sammen finder frem til en mulig grund, kan det måske være lettere for jer at være sammen med jeres far og tale med ham om, at I har lagt mærke til, at han ikke er helt som før, og at det gør jer kede af det, at han ikke hører efter og ignorerer jer. Uanset hvad synes jeg i hvert fald, det er en god idé, at du og din mor tager en snak med din far. Det er ikke sikkert, han selv er klar over, hvordan han virker på jer, så derfor vil han måske få meget ud af, at I fortæller ham det, så han kan gøre noget ved det. Når I skal fortælle ham det, tænker jeg, det er vigtigt, at I ikke kun fortæller ham det negative. Med det mener jeg, at det måske kunne være en idé at sige til ham, at I savner den gamle ham, og at I bliver kede af det, når han bliver sur.

Jeg synes, det lyder som om, din far har det en smule svært. Måske er han meget presset på arbejdet eller noget andet? Igen synes jeg, du og din mor sammen skal snakke om, hvad grunden til din fars måde at være på kan være. Hvis din far er stresset, vil det nemlig være helt normalt, at han let bliver sur og ikke kan koncentrere sig om, hvad I siger. Det kan være, han har brug for at komme til lægen for at blive undersøgt for stress? Hvis han har været stresset det sidste halve år, vil lægen nemlig kunne hjælpe ham til, hvordan han kan komme ovenpå igen, så I kan få jeres far tilbage, som han var før.

Hvis du snakker med din farmor og farfar, kan det også være, de har et bud på, hvorfor han er, som han er. De har kendt ham hele livet og ved måske, om han før har været sådan, eller om det er noget nyt. I hvert fald tænker jeg, det er en god idé at snakke med nogen, som kender ham rigtig godt. Måske ved de også, hvad der før har hjulpet på hans humør.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde