Min far er psykisk syg
brevkassespørgsmål
Min far er psykisk syg
Hej. Jeg skriver, fordi jeg for tre uger siden blev ringet op af min far. Han sagde jeg skulle skynde mig at komme op for han havde fået en galoperende kræftsygdom. Jeg kom op til ham, og han lå i sin seng og var meget dårlig. Jeg græd og så verden vælte for mig. Det viste sig så, at det var en opdigtet sygdom, at han troede han var alvorligt syg, men han rent faktisk ikke havde fået konstateret denne sygdom. Jeg tog med ham til læge om mandagen, og lægen tog nogle prøver. Onsdag fik vi så den dejlige besked, at der IKKE var noget galt med ham. På trods alt dette, er han blevet mere og mere svag. Han går hele tiden på nettet og finder sygdomme. Hvis han har ondt et sted, tror han med det samme at det er kræft og at han skal dø. Jeg får faktisk en opringing fra ham hver 3. dag ca. hvor han fortæller han nu har kræft og han ikke har lang tid tilbage. Hans læge er utroligt sød, og jeg har været med derinde mange gange. Han forsikre mig gang på gang, at min far er sund og rask, og at han ''bare'' har en depression. Jeg bor sammen med min kæreste, og min far bor selv. Jeg er den eneste han snakker med om tingene, og den eneste der besøger ham. ( min søster bor i Århus, og får dog også oopkald fra ham, om hvor skidt han har det). Men jeg føler mig meget alene, og meget bange. Bange for hvad der er galt med min far, og bange for at han aldrig bliver rask og kan nyde det liv han nu har. Min far har altid været ''min bedste ven'', Han er en smuk mand på 53, med et super job - og har aldrig haft problemer med at finde en kæreste. Dog har han lige brudt med en efter 2 år. (ham der gik fra hende). Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og ved ikke om dette brev giver mening. Jeg er bare dybt frustreret over, at min far er så langt nede, og jeg er rigtig bange for hvad det hele skal ende med. HJÆLP.
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende og at du er bange for hvad det skal ende med. Det er svært når dem man holder af har det svært.
Du fortæller at din far tit ringer til dig og fortæller at han har kræft og skal dø. Du fortæller også at du står meget alene med det, men at du har en søster in Århus.
Det er tydeligt at du holder meget af din far og at du gerne vil hjælpe ham. Du tager for eksempel med til lægen og det synes jeg er stærkt af dig.
Men jeg synes ikke det er ok at din far ringer til dig hver 3 dag og fortæller at han skal dø. Det er hårdt for dig og det kan være svært at vide hvad du skal sige og gøre i den situation. Det er et stort ansvar du står alene med, og jeg synes du har brug for hjælp, så din far ikke bruger dig på den måde.
Det er rigtig dejligt at du støtter og prøver at hjælpe ham, men ud fra det du skriver har din far også brug for professionel hjælp. Det er ikke din opgave at være psykolog for din far eller være den person som han bruger til at komme af med sin efrustrationer. Det er vigtigt at han ikke bruger dig til det, men mere nyder at mærke din kærlighed og støtte.
Det kan være rigtig svært at lave om på, når du står midt i det og derfor vil jeg foreslå dig tre ting.
1. Prøv at ringe til SIND på tlf. 35 24 07 50. De ved en masse om hvor svært det kan være at være i tæt familie med en som har det svært psykisk. Jeg tror de vil kunne give dig en masse gode råd.
2.Prøv at kontakte din fars læge og fortæl ham at du synes det er svært og at det er vigtigt at din far får hjælp, så han ikke bruger dig på den måde. Måske kan lægen henvise din far, så han kan få hjælp hos en psykolog.
3. Jeg vil også foreslå dig at kontakte din søster, måske ville det være rart for dig at i var to der kunne støtte hinanden. Prøv at være ærlig og fortæl hende at du har brug hjælp.
Jeg synes det er super godt at du har skrevet til mig og jeg håber du griber nogle af de muligheder jeg har givet dig.
Vh
Rolle
Relateret indhold
Udvikling!
Jeg sidder her og skriver imens jeg har blandede følelser. Jeg er vred og frustreret på mig selv over de beslutninger jeg har taget mig uden omsorg til min krop. Jeg er også kedaf at den ser ud som den gør, og derfor gør det mig deprimeret. Jeg har altid været sund, slank og haft en bmi der...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Mistanke om fortrængt traume fra barndommen
For nylig snakkede jeg med min søster om vores barndom og tid i børnehaven. Vi snakkede om en lejrtur, som vi begge to var med til - og så viat jeg husker var det en rigtig god tur, bortset fra en ting, som jeg ikke kan få til at give mening. En ting som ikke stemmer.
En morgen på turen...
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Mistet sexlyst
Hej Cyberhus,
jeg har nu været sammen med min kæreste i snart 1 år nu og mit problem er at jeg har simpehten ikke lyst til at sex, eller er skræmt at det på en måde. Har lyst til ham, og tænder på ham, men når han så kan mærke det på mig og prøver, afviser jeg ham og aner ik hvorfor....
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
