Kære Dig,

Det lyder til at du har det svært med at bo hos din far, og jeg kan godt forstå at du er ked af det, og at du synes det er svært at finde ud af hvad du skal gøre.

Du fortæller at efter du er flyttet ned til din far, så har du ikke haft det godt, og at du derfor valgte at flytte hjem til din mor. Jeg kan godt forstå at du synes at det har været en rigtig svær beslutning – for det er ikke nemt at skulle vælge mellem at bo hos sin mor og sin far. Men jeg synes også at det er rigtig flot at du mærker efter inde i dig selv hvor du har det bedst med at bo, og at du har truffet en beslutning ud fra det. Og det lyder til at du slet ikke har haft det godt med at bo hos din far, og at du er helt sikker på at det er det rigtige for dig at bo hos din mor. Og det vigtigste er hvordan DU har det.

Du skriver, at din far har sagt til dig at ”han skal bruge en der ikke ødelægger folks følelser at snakke med”, og det lyder til, at den måde din far og hans kæreste har tacklet det på, at du gerne ville flytte hjem til din mor, har gjort at du nu har rigtig dårlig samvittighed overfor din far? Du skriver også at du stadig tænker meget på den dag, og at du tit græder dig selv i søvne. Og at du normalt ikke er sådan en der gør folk fortræd. Og det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg synes netop at dit brev viser hvor meget du tænker på din fars følelser, selvom du selv står midt i en meget svær situation, og det viser mig også at du er en meget omsorgsfuld og at du er en der virkelig tænker på andre, selv i en svær tid. Så selvom du måske har en masse dårlig samvittighed, så synes jeg du skal holde fast i, at det dette her handler om, det er at det er DIG der skal have det godt med at være det sted du bor!

Jeg tænker lidt på om din mor mon ved hvor svært du har det? Og om du måske kunne snakke med hende om det? Eller du kunne måske vise hende dit brev hertil, så hun kan se hvordan du har det? Det er meget fint brev, der beskriver dine følelser meget præcist.

Til sidst skriver du at du gerne vil stoppe helt med at komme hos din far. Jeg ved jo ikke hvorfor du vil stoppe helt med at komme hos ham, men i hvert fald lyder det til at du virkelig ikke har det godt med at være der. Hvis du helt vil stoppe med at komme hos ham, så synes jeg også du skal snakke med din mor om det, så hun kan hjælpe dig med at få besøgene stoppet hvis det er det du ønsker. Hvis du har brug for at få snakket lidt mere om det hele, er du meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning.

Jeg håber meget at du vil få snakket med din mor om hvordan du går og har det, så hun kan støtte dig og så du kan få lov at bo hvor du helst vil, uden at gå og have det dårligt.

Mange tanker fra Helle.