Hej Ditte.

Det lyder virkelig som om, det er hårdt at være dig, når din bror reagerer, som han gør. Jeg forstår virkelig godt, det er svært for dig at finde ud af, hvad du skal gøre, og jeg forstår på alle måder også, at du bliver rigtig ked af det. Det er rigtig godt, du skriver herind, for det er selvfølgelig på ingen måde meningen, at din brors vrede og aggressive handlinger skal gå ud over dig. Jeg vil forsøge at hjælpe dig på vej så godt, som jeg kan.

Jeg synes, det lyder som om, din bror har det rigtig svært. Faktisk synes jeg, det virker som om, han har det så svært, at han ikke selv kan gøre for det, fordi han måske lider af en psykisk sygdom, som gør ham aggressiv og får ham til at lade alting gå ud over dig. En del børn lider af psykiske sygdomme, som gør, at de enten er meget hyperaktive, meget larmende, meget voldsomme og helt ustyrlige og urimelige. Det er ikke noget, de selv kan gøre for, men noget, som kan behandles gennem bl.a. medicin og psykologbehandling. Jeg ved ikke, om du har hørt om det, men ud fra det, du beskriver, kunne der måske være tale om, at din bror har det, man kalder en adfærdsforstyrrelse eller ADHD. Det er nogle psykiske lidelser, som særligt rammer drenge, og som får dem til at reagere i stil med, hvordan din bror reagerer. Det er ikke farligt at have disse lidelser, men det kan være rigtig hårdt at have, og det er samtidig også rigtig svært for familien at håndtere - præcis som du oplever. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at din bror har en af disse lidelser, da det kræver en stor udredning at finde frem til. Jeg vil dog foreslå dig at tale med dine forældre om muligheden for, at din bror kan blive undersøgt hos lægen, som kan hjælpe jer til at finde ud af, om der er tale om en psykisk lidelse. Ved at få stillet en diagnose som fx ADHD kan det blive nemmere for jer at leve sammen med din lillebror, og han kan få den rette behandling, som mindsker hans udadreagerende adfærd og voldsomme handlinger.

Du skriver ikke, hvordan dine forældre har det med din lillebror, og om du snakker med dem om det, der gør dig ked af det. Jeg vil foreslå dig, at du fortæller dine forældre, at det er hårdt for dig at være hans søster, når han behandler dig, som han gør. Jeg fornemmer også, at du er bekymret for din bror, og det synes jeg også, du skal fortælle dem. Jo før der bliver ændret på den måde, han er på, jo bedre, så det handler om at få ham undersøgt ved lægen hurtigst muligt. 
Som jeg skrev, er det slet ikke sikkert, at han har en psykisk lidelse. Mange drenge har perioder af deres liv, hvor de reagerer voldsomt, lader det gå ud over andre og generelt bare er urimelige. For de fleste går det over efter noget tid, men for andre skal der mere til. Det lyder som om, det har stået på længe, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at han bliver undersøgt, så I i det mindste kan få afklaring om, hvad der er på spil.

Hvis du ikke har mod på at tale med dine forældre om det, synes jeg, du skal fortælle en lærer, studievejleder eller en anden voksen om det, du oplever derhjemme. Måske går din bror på samme skole som dig, og så kan din lærer måske nikke genkendende til det, du fortæller. En lærer eller en studievejleder vil også kunne hjælpe dig på vej til, hvad der skal gøres, så det igen kan blive rart for dig at være i hjemmet. 

Du skal vide, at jeg virkelig forstår, du synes, det er hårdt. I din alder er det bestemt ikke meningen, at du skal gå og være ked af det over det, din bror gør. Jeg synes derfor, du skal overveje at tale med en psykolog om det. Det kan nemlig være rigtig hårdt at være søster til en, som er som din bror, og de fleste har brug for hjælp til at håndtere det. Hvis du bestiller en tid ved din læge, kan du fortælle lægen om det, du oplever, og lægen vil kunne henvise dig til en psykolog. Du kan evt. tale med dine forældre om denne mulighed.

Til sidst vil jeg rose dig for, at du er meget ansvarsfuld og tager et stort hensyn til din bror. Det er rigtig flot af dig. Husk dog på, at du også selv skal være glad og derfor er nødt til at fortælle nogen om de svære oplevelser.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kh. Matilde