Mig & min fra skændes vær dag

brevkassespørgsmål

Mig & min fra skændes vær dag

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Hey jeg håber jeg får svar .
Mig og min far skændes vær dag .
Jeg går ikke i skole lige for tiden så derfor vil han gerne have jeg laver noget når jeg er alene hjemme. Jeg rydder køkkent op vær eneste dag . men tit siger han bar at han ik kan se nogen forskel far da han gik og til nu . Når jeg prøver at forklare ham noget afbryder han mig og jeg får ik et eneste ord indført . Jeg skændes også med ham idag og det endte med jeg fik tårer i øjne og sagde hvis det blev ved sådan her flyttede jeg hjem til min veninde for jeg gad ik mere. 5 min efter krammede han mig og sagde han elskede mig og virkelig holdte af mig . Ved jeg også han gør . kan bar ik holde ud vi altid skændes for det ik sådan jeg vil have det skal være
Hva kan jeg gøre ? 
 

Svar: 

Hejsa

Vi vil altid svare på de spørgsmål, der kommer ind i brevkassen, blot kan vi ikke love at være hurtige, da der nogen gange godt kan gå op til 14 dage.

Du skændes med din far hver dag og det kan jeg godt forstå, du bliver ked af, da det er hårdt at skændes.

Du prøver at forklare dig til din far og du synes ikke, han hører dig, - jeg synes, at det er rigtig godt, at du vil tale med din far om det, men noget går skævt imellem jer.

Det er dejligt, at du ved, at din far holder af dig og det er dejligt, at han krammede dig og fortalte det til dig.

Du spør´ om, hvad du skal gøre. Jeg synes, at du skulle prøve at skrive et brev til din far om, hvordan det er for dig. At du ikke kan klare, at I skændes så meget, og at du bliver ked af det. Skriv også til ham om, at du synes, du rydder op, som du skal. Du kan jo også skrive til ham om, at du synes, han afbryder dig og derfor føler du ikke, at han lytter til dig.

En ide til dig kunne også være, at du skriver i brevet til din far, hvordan du kunne tænke dig, at det skulle være mellem dig og din far, - skriv til ham, om dine tanker i forhold til, hvad du synes, I begge to kunne gøre bedre og hvordan I kan hjælpe hinanden, så I kan begynde at tale sammen frem for at skændtes..

Jeg synes, at du i dit brev skal slutte af med at skriv til din far om, at du gerne vil tale med ham om det hele, når han har tænkt over dit brev

Når jeg foreslår dig at skrive det til ham, så er det fordi det kan være, at han hører dig på en hel anden måde.

Hvis du ikke synes om min ide og gerne vil tale om andre muligheder, vil jeg anbefale dig, at du logger dig ind i vores chatrådgivning, hvor du kan
tale med en rådgiver om andre muligheder.

I hvert fald held og lykke fra mig :-)

De bedste hilsener fra Loa
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program