Kære du

Det er godt at du spørger her, når du mærker du har en underlig følelse. Det er helt tydeligt, ud fra det du skriver, at din lærer har haft en stor betydning for dig. Han er helt sikkert grunden til den underlige følelse du går rundt.

Når du skriver at han var en du så meget op til, så tænker jeg på, om du også snakkede meget med ham? Altså om du kunne snakke med ham om personlige ting osv.? Hvis du gjorde det, kan det sagtens betyde at du har fået en meget nært forhold ham, som gør at du naturligt vil komme til at holde af ham og savne ham, når han så ikke er der mere. Det kan også være fordi han bare var god til at se dig i klassen og kommenterer på det du lavede i skolen. Der kan være flere grunde til, at du tænker så meget på ham nu.

Jeg tænker at hvis du har haft en tæt forhold til ham, så er det meget naturligt at du reagerer på den måde du gør. Hvis man savner en person, vil man ofte tænke meget på vedkommende og også være ked af det, fordi personen ikke er der mere. Så din lærer har helt sikkert haft en større betydning for dig end du måske lige regnede med.

Det er svært for mig at sige om det er en forelskelse eller ej. Det virker også som om du også selv er lidt i tvivl om det. Den måde du har reageret på siden du stoppede på skolen, kan sagtens være tegn på at du er forelsket i din lærer og derfor savner ham så meget. Men jeg tænker også at det sagtens kan være fordi han har været en slags faderfigur for dig. Uanset hvad, så er dine følelse naturligt opstået, fordi han har betydet så meget for dig.

Jeg tænker at du nok ikke, kommer til at have noget med ham at gøre mere nu, hvor du er stoppet på skolen. Det vil nok tage noget tid inden du kommer helt over ham. Men det er helt naturligt at føle savn og det vil tage tid at komme over ham, fordi han har haft en stor betydning for dig.

Kærlig hilsen Sine