Kære stressede.

Det må have været rigtig svært, at du ikke har fået plads til at være dig og mærke efter, hvordan du har det og hvad dine behov er. Det er i forvejen noget, der kan være svært at gøre, og noget man skal huske at øve sig lidt i - særligt hvis man har meget at se til fx med arbejde eller skole. Men jeg synes, at det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at du måske er lidt for stresset, og at du skal prøve at passe lidt bedre på dig selv.

Ud fra det du skriver, så kan jeg godt få fornemmelsen af, at du har en del krav til dig selv og at du har en del ting at skulle leve op til. Jeg ved, at der er mange unge, der har det på samme måde, og føler sig presset til at gennemføre mange ting, klare sig godt i skolen og på arbejde have mange venner, have fritidsinteresser osv osv. Og der er også rigtig mange ting, unge skal leve op til i dag. Og netop derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan man kan håndtere alle de her krav, man oplever, så man ikke bliver stresset eller overbelastet. Det lyder til, at du gennem din opvækst har lært at skulle udsætte dine behov rigtig tit, fordi dine forældre ikke har været gode nok til at give plads til dig og dine behov. Det er vigtigt at kunne behovsudsætte, men selvfølgelig til en vis grænse, hvor man også husker at efterleve sine behov.

Det lyder til, at du egentlig godt ved, hvad der er godt for dig at gøre, men at det er svært for dig at efterleve det. Når man er stresset, så kan det være ret svært at få ro på, fordi kroppen hele tiden er i "alarmberedskab" og er klar til det næste - man er på hele tiden. Men det er rigtig hårdt for kroppen, og den kan reagere ved fx at ryste eller massiv hjertebanken, som du har været ude for. Det er vigtigt at lytte til de signaler, for det er kroppens måde at sige fra overfor stressen. Rigtig mange reagerer ikke på de signaler, selvom de godt ved, at det ikke er så godt for en, og så kan man få dårlig samvittighed over det, og det kan stresse en endnu mere, og så kommer man ind i en ond spiral, og det gør heller ikke noget godt for en.

Du spørger til, hvordan du lærer at huske, at du er vigtig. Det er ret rigtig godt spørgsmål, men jeg tænker, at noget så simpelt, som at sige det til sig selv dagligt er en rigtig god start. Det kan være ved at skrive det ned på et stort stykke papir og hænge det op, så du bliver mindet om det hver dag. Du kan fx skrive beskeder til dig selv som, at "Jeg er vigtig", "Jeg er mig", "Jeg er god nok". Det lyder simpelt, men det plejer faktisk at virke at gentage positive ting om sig selv så ofte som muligt.

Du spørger også til, hvordan du lærer at mærke efter dine behov. Jeg tænker, at det grundlæggende handler om, at du ved, at du er vigtig og at du derfor er værd at priotere først altid! For når du ved, at du kommer over alt andet, så er det også lettere at tilsidesætte alt andet, og lytte til sine behov og følge dem. Jeg tænker også, at det handler om acceptere, at der kun er så meget, man kan nå at gøre på en dag, og ikke have dårlig samvittighed over det, man ikke får gjort. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men når man får dårlig samvittighed og måske stresser over alt det man skal eller ikke har fået nået, så kan der komme mange negative tanker. Derfor kan det være godt at øve sig i at tænke over sine tanker. Det kan lyde lidt skørt, men ved at være opmærksom på, hvad man tænker, og rækkefølgen i det, så kan man blive ret klog på sig selv. Og hvis der er mange negative tanker, så kan man hurtigere blive opmærksomme på dem, og måske øve sig i at flytte fokus til nogle positive tanker. Det kan også være, at du skal skrive nogle regler ned for dig selv. Fx. "Jeg skal spise morgenmad, frokost og aftensmad" på de her tidspunkter, eller "Jeg må godt lave ingenting i 2 timer om dagen". Det kan være godt at finde nogle passende udfordringer, som du ved, at du kan overholde, og som kan hjælpe dig til at huske at lytte til dine behov. Hvis du så ikke får reageret i tide, så prøv ikke at bebrejd dig selv. Du er kun et menneske, og det kan være svært at komme over stress, så det vil også være fint, hvis du kan øve dig i at tilgive dig selv, hvis du ikke altid lige får lyttet til din krop - men jeg vil selvfølgelig råde dig til at prøve at gøre det så meget som muligt.

Så mine bedste råd til dig er, at du kan prøve at øve dig i at anerkende dig selv - at du ER vigtig, og prøv at stil mindre krav til dig selv, fx gennem nogle mål/udfordringer, som du selv stiller, og som skal hjælpe dig med at få mere ro på. Og så acceptere, at ingen mennesker er supermennesker og kan gøre alt. Din krop har brug for, at du hviler dig og tager den med ro, og det er helt okay! Det kan også være, at du skal overveje at tage et smut forbi lægen, for det lyder til at det er nogle ret ubehagelige ting, du oplever med din krop, og det kan være meget rart at snakke med en læge om det, der måske også kan give nogle råd. Husk du også altid er velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke lidt mere.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du snart får det bedre.

Mange hilsner
Pernille