Må ikke være kæreste med min kæreste

brevkassespørgsmål

Må ikke være kæreste med min kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Hey Loa

Jeg er en 18 pige der bor i london som har et problem jeg synes jeg ikke rigtig kan overskue

Jeg er bisexual og har vist det i et stykke tid, det vil sige jeg har ikke ville acceptere det før jeg var 16. Jeg havde ikke fortalt mine forældre det før jeg blev 17 og blev nød til det.

Jeg havde i lang tid skrevet med en meget sød pige ( klader hende X) fra nettet, mere som venner, en dag sagde X så at hun skulle til london og besøge en veninde, hvorefter jeg sagde det kunne da være hyggeligt at mødes, og det synes vi begge var en rigtig god ide. ( det skal lige siges jeg ikke normalt mødes med folk fra nettet og jeg havde gjort mig sikker på at have set og snakket med hende både over webcam og i telefon, og stedet vi skulle mødes var så også et centralt og befolket sted, waterloo station) vi mødtes og jeg var sammen med min veninde og X med hendes. Men det var blevet sent lørdag aften og jeg skulle være taget hjem til med min veninde ( hun boede ikke langt fra hvor hvor X have hotelværelse) men i stedet spurgte X om min veninde og jeg havde lyst til at komme med hende op og hygge lidt. det gjorde vi så. Min veninde tog så hjem og jeg blev og så en film færdig, og jeg endte med at sove der. Det var ikke planlagt og sandelig heller ik meningen med at vi skulle mødes, men vi blev ret vilde med hinanden og blev kærester.
Jeg spurgte senere engang da vi så var i dk om jeg måtte mødes med X da jeg havde sagt til mine forældre at jeg havde "stødt" på en dansker i byen, og det fik jeg lov til. Da jeg skulle flyve hjem med min far fra Danmark sagde han da jeg lige havde snakket med X at han kunne slet ikke fordrage hende hvortil jeg spurgte, hvorfor? fordi hun er homosexual. Jeg sagde da ingen ting for tænkte det nok ikke lige var der jeg skulle fortælle at jeg var bi og da slet ik at X , som han ikke kunne fordrager var min kæreste. Da vi kom hjem sagde min mor hun gerne ville snakke med mig. Vi satte os alle sammen ned inde i stuen. Så sagde hun til mig: jeg synes ikke du skal se X mere, jeg synes ikke i skal være veninder mere. for man kan ikke være veninde med en der er forelsket i en, hvilket X tydeligt er. Så var det der jeg sagde at jeg rent faktisk var kærester med hende. Hvorefter at de sagde det kunne jeg ikke og at jeg ikke måtte se hende, og hun udnyttede mig og hun var slet ikke noget for mig og jeg skulle ende det og finde en anden. De forbød mig at snakke med hende, det tog internettet og min telefon. Jeg prøvede en dag at løbe væk ind for at besøge X da hun var kommet til London for at trøste mig lidt og være sammen med mig. Så jeg prøvede at løbe væk men min mor hentede mig på stationen og sagde jeg måske kunne tage ind senere. det fik jeg ikke lov til senere. Kun da jeg efter lang snak sagde jeg blev nød til at give X sin mobil telefon tilbage som jeg havde lånt. Min mor troede jeg tog derind for at slå op. Men det gjorde jeg ikke. ( X har været på besøg hjemme hos mig en gang hvor at de har snakket med hende og mine forældre sagde at hun var altid velkommen tilbage) min mor ville ikke en gang sige hej eller se på hende men ignorerede hende totalt. Siden da er det blevet meget værer og da jeg havde prøvet på at løbe vøk låste de mig inde i huset og jeg ku ikke snakke med nogen. Det er 6 måneder siden. sådan er det lidt stadig væk. Jeg snakkede med min mor igår fordi jeg sagde jeg ikke havde været rigtig glad siden den dag i oktober hvor de fandt ud af jeg var sammen med X, og at jeg ikke ville træde nogen over fødderne og det sidste i verden er da at gøre nogen ked af det. Men det ved jeg godt jeg har. Jeg sagde til hende hvad jeg mente om tingende jeg sagde jeg elskede X og spurgte hvordan det kunne være at det medføre sårn en opførsel fra deres side og hvad det helt præcist er de menete X udnyttede mig med.. så sagde jeg at jeg finder deres reaktion barnlig og uaceptable og så sagde jeg at jeg ikke kunne forstå hvorfor de ikke bare kunne være glade på mine vejne
Jeg ved mine forældre vil mig alt det bedste i verdenen og det er osse derfor det er virkelig svært for mig for jeg er stædig og jeg elsker X mere end noget andet i verdenen, og vil ikke slå op med hende. jeg ved godt hvorfor de siger det de siger men jeg kan jo ikke gøre for jeg er blevet forelsket i X
problemet er X er 26
hvad skal jeg gøre?
undskyld mit spørgsmål er så langt
 

Svar: 

Kære pige på 18 år i London!

Jeg kan forstå at du bor hjemme og er økonomisk afhængig af dine forældre. Jeg gætter mig til at du stadigvæk går i skole.

På mange måder virker du moden. Din adfærd og forsigtighed i forbindelse med, at du skulle mødes med en du havde fået kontakt til på nettet, fortæller det. Du er også overbevisende vedrørende din forelskelse i X.

Dine forældre er bekymrede og bange for, at du er blevet lokket ind i et lesbisk forhold og at du bliver udnyttet. Det er forståeligt, fra den synsvinkel at X er en del ældre end dig og sandsynligtvis mere erfaren. De har måske ikke kendskab til homosexualitet og er opdraget med at det er noget der er tabu, noget de ikke kan forstå.

Du virker også meget knyttet til dine forældre, men resultatet af at de forsøger at forbyde dig at have kontakt med X er, at de støder dig fra sig og at du har et hemmeligt liv, som du ikke kan dele med dem.

Du er 18 år, og dermed har du ret til at bestemme over dit eget liv. Det kan være svært, når man er afhængig af sine forældre økonomisk. Jeg ved ikke hvordan det er i London, men her i Danmark kan man få SU hvis man studerer og har derfor mulighed at flytte hjemmefra. Jeg ved ikke om det er muligt for dig, men det er en måde til at komme til at bestemme mere over sit eget liv.

Du har vidst, at du bliver tiltrukket af piger siden du var 16. Det er vigtigt, at du accepterer dig selv som du er og at dine forældre også accepterer og elsker dig som du er, og ikke kun som de ønsker du skal være. Det er vigtigt hvis I skal have en relation fremover. Du kan ikke leve deres liv. Du er ved at være voksen og må tage dine egne valg, på godt og ondt. Det vigtige er, at du er tro mod dig selv og dine egne følelser.

Du må blive ved med at forsøge at forklare dem konsekvensen af deres reaktion.
At du helst af alt vil være sammen med både dem og X. At de bliver nødt til at acceptere dit valg, hvis de ønsker at have en tæt relation til dig.

Det vil sikkert være en god ide for dig at tale med andre som har været i samme situation som dig. Det kan du sikkert finde på nettet i et eller andet forum for homosexuelle. Du er helt sikkert ikke alene om din erfaring og kan få mange gode råd og opbakning fra andre som har haft problemer med forældre der ikke ville acceptere deres sexualitet.

Tjek hjemmesiden: ungdomsgruppen.dk og du kan også prøve at ringe til Ungdomstelefonen. Du kan ringe til dem på 33 36 00 80 tirsdag 19-21.
Her sidder unge bøsser og lesbiske og er parat til at rådgive helt anonymt.

Jeg håber, at du kan få mod og opbakning til at tage de rigtige valg for dig og være tro mod dig selv. Jeg ønsker dig al held og lykke.

Kærlig hilsen

Anita
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program