starte på min Kosmetikeruddannelse og glædede mig virkelig, da jeg kun havde drengevenner og ingen veninder - og ville derfor gerne lære en masse at kende igennem min nye klasse, som jeg ikke kunne vente med at møde!
I starten troede jeg, det hele gik fint og at de godt ku' li mig som den jeg var og for mine tegninger og bøger, samt min kreative og unikke person...

Jeg blev inviteret til en fest hos en af pigerne en uge ind i skoleåret, og da jeg aldrig kan li' at sige nej til nogen, tog jeg selvfølgelig med.
Da jeg ankom til festen, var jeg den eneste der var kommet!
Jeg fortalte hende, at hun ikke skulle være ked af det, og at jeg ville gøre det til en super aften for hende, snakkede og lo med hende, og fik rigtig hygget mig med at sludre løs om gaming med hendes venner og kæreste.

Den næste dag da jeg ankom i skole, begyndte de andre piger at hviske underligt bag ryggen på mig, og jeg var helt blank, da jeg prøvede at snakke med pigen jeg var til fest hos. Hun afviste mig og gik hen til de andre piger, som trak sig mere og mere væk fra mig. Jeg begyndte at blive mistænksom og spurgte ind til, hvad det lige var der skete??
De havde allesammen rottet sig sammen imod mig, og jeg havde ingen anelse om hvorfor. Der gik rigtig lang tid, hvor alle pigerne frøs mig komplet ude og bagtalte mig højlydt. Jeg ignorerede det til en hvis grad, men da jeg så fik mit første 12-tal for total styling og var jublende lykkelig, var der ikke en eneste der smilte eller sagde tillykke.
Der kunne jeg altså ikke klare det mere og jeg blev og spurgte højlydt, hvorfor de aldrig gad at have noget med mig at gøre eller komme til nogen af mine arrangementer.
Det skulle jeg nok aldrig have gjort...

Den ene pige efter den anden samlede sig om et bord, med en lærer ovenikøbet, og stirrede meget ondt på mig. Jeg så meget bange og forvirret ud og spurgte, om jeg var gået glip af noget og om jeg havde gjort noget galt?
Pigerne begyndte én efter én at kalde mig de mest vederstyggelige og forfærdelige ting, imens læren nikkede enigt til hvert eneste ord, de sagde om mig, og jeg begyndte selvfølgelig at gå i baglås. Jeg fik at vide, at jeg åbenbart havde været i seng med kæresten til den pige, der holdt den fest, som jeg var den eneste der faktisk gad at komme til, og blev beskyldt for langt, langt mere.

Jeg vidste godt, at det var løgn, da jeg ikke er den store festabe eller drikker, og derfor gik jeg i forsvar mod det opspind og de løgne, som hun havde sat i gang for at få sympati og medfølelse! Men med en lærer på deres side havde jeg ikke noget at skulle have sagt, og blev derfor også nedgjort og fik dårligere karakterer, hvorefter min lærer foreslog, at jeg bare skulle flytte skole, fordi det var nemmere for dem at håndtere.
Jeg nægtede blankt og gik op imod dem, forlangte at snakke alene med pigen og med en bestemt tone understregede, at jeg blev, for jeg skulle have min uddannelse!

Da jeg fik snakket alene med pigen, indrømmede hun, at alt det hun havde sagt var fordi hun hadede mig, og at hun havde problemer med sin kæreste, som hun troede, at jeg var skyld i. Jeg forklarede hende alt til bunds og hun sagde mange gange undskyld - lige indtil læreren kom tilbage, hvorefter hun sagde højlydt til læreren og de andre, at jeg bare tog alt for alvorligt og begyndte igen at chikanere mig og fik de andre med på mobbe-vognen igen.

Efter det gav jeg op og overlevede resten af uddannelsen alene på skolen og i frikvartererne... Jeg blev til sidst ignoreret så meget, hver gang jeg mødte om morgenen, og bagtalt så groft, at jeg stod alene i klassen uden nogen at arbejde i gruppe med. Og læreren hjalp ikke, men gjorde tværtimod alt for at forkæle de andre med ros og idéer. Da jeg var ved at være færdig med det hele, dumpede min lærer mig næsten og sagde, at jeg bare kunne ha' hørt bedre efter i timerne.

Men jeg fik min eksamen... jeg overlevede... men jeg vil aldrig glemme, hvor ondt det gjorde og hvor ensom jeg var og er blevet nu efter det. Ingen burde nogensinde opleve det, jeg har været igennem!

Derfor er jeg så inderligt glad for at se, at der endelig bliver gjort noget ved mobning og vil dele denne historie med jer så I kan se, hvor galt det kan gå og at man samtidig aldrig må lade sig kue af ondskabsfulde folk