lille søster

brevkassespørgsmål

lille søster

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

jeg har en lillesøster som har adhd og det er meget svært at være alene sammen med mine forældre. hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig..

Det er rigtig godt du skriver ind til brevkassen og spørger om hjælp når du synes der er noget der er lidt svært derhjemme.

Du skriver at din lillesøster har ADHD og jeg kan sagtens forstå hvis du synes det sommetider er irriterende. Måske er din søster lidt vild og kan have svært ved at koncentrere sig om forskellige ting i særlig lang tid. Måske fylder hun også rigtig meget derhjemme og måske kan du godt føle at det hele handler om hende og hendes ADHD og ikke så meget om dig.

Sommetider kan man også godt føle at ens forældre ikke rigtig har tid til en..måske har du det også sådan?

Nu skriver du ikke så meget og derfor ved jeg ikke hvorfor du ikke har det godt med at være alene med dine forældre, men måske har det noget at gøre med det jeg lige har skrevet.

Men jeg har en ide til hvad du kan gøre nu. Det er nemlig vigtigt at du har en voksen at snakke med om det her, fordi det er slet ikke så rart at gå rundt med alene og jeg har faktisk 2 muligheder til dig:

1. Jeg synes alligevel du skal prøve at fortælle din mor og far hvordan du har det. Prøv at fortælle dem det inden ved bordet når i sidder og spiser, eller måske kan du vise dem det du har skrevet til mig og mit svar til dig. Så kan det sommetider være nemmere at snakke om. Hvis de vidste hvordan du havde det, så kan det være det brugte lidt mere tid på dig og snakkede mere med dig om hvordan du har det. Måske vil det også være nemmere at være sammen med dem, hvis de vidste hvordan du havde det.

2. Hvis du ikke synes det med dine forældre går, så prøv at snakke med din lærer. Vælg den lærer du bedst kan lide og så efter en time spørg om du ikke lige må snakke med ham eller hende når de andre er gået. En lærer kan nemlig være rigtig god at snakke med og måske har din lærer også nogle ideer til hvad du kan gøre nu.

Jeg håber du kan bruge mine ideer, ellers prøv at komme på chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med og så kan du fortælle lidt mere. Måske kan i sammen finde nogle flere ideer du kan bruge.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program