Hej. Jeg er sådan ret desperat da jeg har min dejlige kæreste, som jeg har haft i 7 år nu, vi startede da jeg var 14 og hun var 13, vi venter os en lille baby, og er helt sikret på at vi bliver sammen. Da jeg er 22 og min kæreste er 21 og vi er på vej ind i 7 måned og alle har sådan "accepteret" at vi skal have en lille snart, både venner pg familie selvom vi havde et par "så kaldte venner" som vi så har fået afskaffet nu da de prøvede på at komme i mellem mig og min kæreste da de ikke mente at vi skulle have en lille sammen, ren og sker misundelse. Men det problem som jeg har haft i et års tid er min kærestes lille bror på 14. Mig og min kæreste bor sammen og har gjort de i snart 2 år nu, da vi begge har en god økonomi og vi ikke kan undvære hinanden og vi følte at det var på tide at få vores eget, selvom vi mere eller mindre boede sammen hjemme hos hende og hendes far og lille bror. Men hendes far var blevet syg her for et års tid siden , tidligt efter deres mor var død desværre, så min kærestes lille bror var hjemme hos os og sov , da vi bor i en lejlighed med 3 værelser (2 værelse + stue) så fik han den ene , men en dag ved en 14:00 hvor Philip (min kærestes lille bror) havde fået fri , kom han hjem , han havde haft en dårlig dag så jeg satte mig ned og fik mig en snak med ham sådan mand til mand , senere kom min kæreste hjem også hyggede vi os alle tre med film og slik , philip lå i vores lænestol og mig og min kæreste lå i sofaen og puttede.. Om aften havde mig og min kæreste sex, efter philip var faldet i søvn så han ikke skulle komme ind i mens , vi vågede begge meget tidligt og begyndte at putte og kysse og derefter have sex, vi regnede med at philip sov da det var tidligt (der ved en 06:00) men pludslig kom philip gående ind på vores værelse i mens vi var i gang med at have sex , da han var 13 år påset tidpunkt og han skam godt vidste hvad vi lavede så blev han selvføgelig lidt "utilpas" og mig og min kæreste stoppede da også hurtigt , men philip gik ud , så da vi kom ind i stuen sad philip og spiste mad men sagde ingenting til os, mig og min kæreste har passet hendes fætter på 4 mange gange men det er aldrig sket at han er kommet ind i mens. Lige siden at philip har set at mig og hans store søster (min kæreste) så har han været sur på mig, har ikke ville snakke med mig , eller være sammen med mig , alle andre i hendes familie såsom mormor,morfar, farfar og farmor , tanter , onkler osv. Har intetet i mod mig , hendes far har prøvet på at snakke med philip men philip vil ikke tilgive mig for hvad han har set , han har det fint med Amalie men ikke mig , til hans fødselsdag gad han ikke give mig hånd eller sige tak for gaven , han ville ikke have at jeg kom, han er sur over at det er mig som er faren til den lille, jeg har prøvet på at snakke med ham , jeg gik ind til ham på hans værelse på hans fødselsdag og satte mig ned på hans seng for at snakke , og han snakkede med mig men kiggede ikke på mig , og jeg spurgte ham om han glæder sig til at se den lille nye og han sagde "Mmhm" , alt hvad han sagde og gjorde var at kigge på sin mobil , spise slik og sige "Mmhm" "jaja" "næh" "fint" altså enkle ord til alt jeg sagde og ville ikke kigge på mig overhovedet. Jeg har prøvet op til flere gange men han hader mig, er ked af at han hader mig og ikke vil have noget at gøre med mig mere da han var lidt som en lille bror før, jeg har sagt undskyld til ham for hvad han har set og har taget ham med i Tivoli i sommers selvom han ikke gad og med ind for at se den nye Harry Potter og ud og spise men han snakkede ikke til mig , ikke i bilen eller da jeg spurgte om hvad han ville have af slik , eller i mens vi spiste , da jeg spurgte ham om hvad han synes om filmen sagde han "den var okay" , men da vi kom hjem til os og Amalie spurgte så var det en super god film og han fortalte alt muligt.. Hendes familie holder altid sådan sådan aftensmad en gang om måneden sammen , og sidste gang spurgte han højt til bords "hvorfor skal Jonas altid være med, det er kun for familie?", også har han op til flere gange prøvet på at knalde et knæ , fod eller hånd mellem mine ben på mig, det er dog lykkes for ham.. Føler mig lidt dum og til grin, jeg holder nok op med at komme med til alt det der med hendes familie da han ikke bryder sig om det.. Hvad skal jeg gøre? Vi får snart den lille sammen, og philip skal ikke være en person som har det dårligt med det, eller som gør noget mellem mig og amalies forhold, da vi har haft lidt problemer pga. Graviditeten , men vi elsker hinanden rigtig meget.