Kære Jeppe,

Først og fremmest tak for din ros. Det er altid rart at høre, at det arbejde vi gør, hjælper jer! Dernæst vil jeg sige, at jeg er ked af at høre, at du har haft dårlige oplevelser i folkeskolen, der stadig påvirker dig, og at du har et dårligt forhold til din far. Du fortæller ikke, hvilken type dårlige oplevelser der er tale om, men jeg vil gerne fortælle dig, at rigtig mange mennesker oplever det, du gør nu: Oplevelser, der har haft stor, negativ indflydelse på vores liv, kan være enormt svære at ryste af os. Og når der så også er andre negative ting - eller stressfaktorer - i vores liv, så kan det hele blive rodet sammen til én store pærevælling der gør, at vi har det rigtig svært. Netop som du beskriver, at du har fået dårligt selvværd.

Og netop den slags ting er der rigtig mange mennesker, der går til psykolog med. Du er bestemt ikke den eneste, der tænker, at folk der går til psykolog, er folk med problemer - Mange mennesker tænker, at folk der går til psykolog, det er mennesker der har psykiske sygdomme osv. Men i virkeligheden er det faktisk sådan, at de fleste mennesker, der går til en helt almindelig praktiserende psykolog, er helt "normale" mennesker som du og jeg. Mennesker, der har noget baggage med, der påvirker dem, og som de har brug for hjælp til at få løst. De fleste, der har behandlingskrævende psykiske sygdomme, kommer i stedet i psykiatrien, som er et lidt andet behandlingstilbud. Der er selvfølgelig stor forskel på hvor store problemer folk henvender sig med hos psykologer, men jeg synes du forklarer det så fint selv. Det er folk med problemer, der henvender sig. Du fortæller, at dit dårlige selvværd kommer på tværs af din uddannelse, så måske kan man i virkeligheden sige, at det også er et problem for dig? 

Når man kommer hos en psykolog, er der ikke en eller anden forventning om, at man nødvendigvis skal have oplevet noget helt vildt traumatiserende. Der er heller ikke en forventning om, at man bryder grædende sammen, eller ligger på en briks med en pakke tørklæder - sådan som mange tænker det at gå til psykolog. Gør man det, er det selvfølgelig også helt i orden. Men langt de fleste psykologer tager udgangspunkt i det, som du har brug for i lige præcis din situation. Det kan være nogle værktøjer til lige så stille at ændre din måde at tænke på. For det må være rigtig hårdt at føle, at man skal gå og være perfekt hele tiden. 

Jeg tænker også, at du vil kunne få en hel masse ud af sådan en psykolog, for i dit brev her i brevkassen, er du rigtig god til at forklare dine følelser, og du virker meget reflekteret over den måde du tænker på, når du nævner, at den måde du handler på, måske virker irrationel. I den forbindelse vil jeg også nævne, at det er et problem, som rigtig mange mennesker går rundt med. Det her med at stræbe efter at være perfekt. Tit tror vi, at hvis vi bare er helt perfekte, så løser alle problemerne i vores liv sig. Men hvad vil det overhovedet sige at være perfekt? Det er svært at svare på.

Alle disse tanker er noget, som du sagtens kan få hjælp til. Men hvis du ikke er tryg ved at komme hos en psykolog, er der også andre muligheder. Måske er der en vejleder på dit uddannelsessted, som du kan tale med? På nogle skoler fungerer studievejlederen for eksempel både som vejleder i forhold til studiet, men også i forhold til problemer af mere personlig karakter. En anden mulighed kunne være en lærer, hvis der er en, du har det godt med. En lærer kunne du måske fortælle om dine tidligere dårlige oplevelser i din skolegang, som påvirker din nuværende skolegang. En tredje løsning kunne være din læge, hvis du føler dig tryg med ham/hende. Eller måske har din skole en skolepsykolog - det kan måske føles som en lidt blidere 'overgang' til psykologverdenen, hvis du kan tale med en, der er tilknyttet din skole.

Jeg kan i hvert fald godt forstå, at det er rigtig svært sådan at skulle forholde sig til en psykolog. Det er en speciel situation, at skulle fortælle en fremmed om alle sine problemer. Men ofte vil det også føles som en stor lettelse at tale med en, som ikke kender dig, og som ikke dømmer eller er personligt involveret i dit liv.

Jeg håber, at du finder en løsning, som du har det godt med, uanset om det er en psykolog eller en anden voksen i dit liv. Jeg synes i hvert fald, at du er rigtig god til at forklare om dine tanker her, og det er jeg sikker på vil komme dig til gode, hvis du får mod på at åbne dig op.

Kærlig hilsen Janne