Kære J.

Jeg har modereret dit indlæg, og din kærestes brev er ikke med her fordi det kun må være noget som du selv har skrevet. Jeg har rettet navnene så du, din kæreste og veninde er anonyme.

Jeg har tænkt meget over dit indlæg i brevkassen og er i tvivl om hvordan jeg bedst kan svare dig, fordi du skriver at ingen skal hjælpe dig.

Men jeg vil alligevel gerne vise dig, at der i Cyberhus er voksne som gerne vil prøve at forstå og som vil respektere dig og de følelser du har lige nu. Måske kan det være med til at du giver livet en chance mere og rækker ud efter nogle af de voksne som jeg synes du skal tage fat i, også selvom det gør ondt. Du fortjener nemlig at leve.

Lige nu har du det rigtig svært og du undskylder over for din familie, kæreste og veninde, at du har levet. Ud fra det du skriver, lyder det også til at du har opgivet at få hjælp, og at alle skal lade dig være i fred.

Jeg ved godt at livet kan være fuldstændig uoverskueligt og at følelsen af at være forkert og syg i hovedet kan blive meget virkelig.

En smerte og et problem kan vokse sig så stor, og gøre så ondt, at du ikke kan se nogen vej ud af det. Måske er det derfor du tænker på selvmord, fordi du ikke synes der andre løsninger.

Jeg vil gerne fortælle dig, at der er ting du kan gøre for at få det bedre og jeg synes det er vigtigt du prøver dem.

En af tingene er du allerede kommet godt i gang med, det er nemlig at skrive om det. Når du skriver om det og finder de rigtige ord du synes beskriver din smerte bedst, kan det sommetider føles som om noget letter, eller at du begynder at se tingene på en anden måde.

Sommetider skal man skrive det samme flere gange, eller det samme på forskellige måder. Jeg synes det er vigtigt, at du i de næste dage skriver om det du føler inden i. Du har prøvet brevkasserne og du er altid velkommen til at skrive til mig igen, men prøv også:

1. "fortæl din historie"

Her er der frit slag og du kan skrive så meget som du har lyst til, og måske få endnu mere med af din historie. Du skrev at folk altid siger hvor pæn og tynd du er, kan det være en af grundene til at du har det svært?

Som jeg skrev før, så kan smerte og problemer vokse sig meget store inden i.  Du har skrevet til Cyberhus i brevkasserne og fortalt lidt af din historie, og det er meget tydeligt at du kan det der med ord, og at du er god til at fortælle hvordan du har det inden i. Derfor synes jeg det er vigtigt at du besøger chatten også.

2. Cyberhus chatrådgivning. Her kan du skrive anonymt og helt selv bestemme hvor meget eller hvor lidt du har lyst til at fortælle. I chatten sidder der voksne som har en masse erfaring i at chatte med unge og måske er det en mulighed for at fortælle det hele på en lidt anden måde. Den har åben mandag til torsdag kl. 15-19.00

Når det hele virker umuligt og gør ondt, tror man ofte at der er ingen kan eller vil hjælpe. Men sommetider er det mest fordi man ikke for bedt om hjælp eller fortæller andre hvordan man har det.

3. Fortæl det til dine forældre.

Måske virker helt umuligt og ligegyldigt for dig lige nu, men jeg synes det er vigtigt at du fortæller dine forældre hvordan du har det. Sommetider går man rundt og tror at forældre ikke kan hjælpe, eller det er pinligt at fortælle dem alt det, eller måske er man bange for at såre sine forældre.

Hvis du begår selvmord, så bliver dine forældre ulykkelige og jeg synes de fortjener en chance for at hjælpe dig. Hvis det er meget svært at sige det til dem, så prøv at vise dem det du skriver i "fortæl din historie" eller det du har skrevet til mig og mit svar.

4. Livslinien

Hvis alt er svært og du ikke synes der er nogen du kan dele det med, så er det vigtigt at du ringer til "Livslinien" på tlf: 70 201 201 mellem 11-23 alle dage. Her sidder der også voksne, som gerne vil hjælpe, og som er meget vant til at snakke med unge som har selvmordstanker og hvor livet er rigtig svært.

Kære J...Jeg håber du giver livet en chance mere, og at du bruger de råd jeg har givet dig, selvom det kan være svært at gøre det.

De venligste hilsner

Erroll