Køber og køber

brevkassespørgsmål

Køber og køber

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Jeg er flov over noget, som jeg ikke tør sige til nogle. Jeg oplever tit, at når jeg er ked af det, så "slår jeg hjernen" fra og mener, når jeg står foran noget, at det MÅ  jeg købe. Jeg har læst om at være shoppoholic, altså at det er sygt. Og det mener jeg ikke at jeg passer ind under. Men alligevel så er det sådan, at det er for meget jeg køber. Jeg er studerende og jeg har jo ikke ret mange penge. Jeg har ikke gæld, for det har jeg lært er MEGET dumt. Men jeg mærker en "glæde" over at købe ting. Jeg køber ikke dyre ting. Måske er det helt ok. Ved det ikke. Er vokset op med, at jeg måtte "nøjes med" , gå i min brors aflagte tæj, sko der klemmede og det mente min mor var helt ok!??! Vi måtte ikke få slik, så idag spiser jeg vildt meget slik. Men omvendt, så køber jeg også gode ting og bruger dem op, går i en vinterlakke der er 5 år og som næste vinter må skiftes, fordi fyldet flyder ud. Jeg har stole fra min gymnasietid hjemme og går i Ikea. Så måske det er ok  men jeg ved, at jeg køber for meget slik. Jeg har spurgt mib selv, om det er fordi jeg er bange for, at jeg intet har, eller har nok. Og det er sådan det er. Jeg køber så jeg har meget. Jeg vil ikke kunne tale med mine forældre eller en veninde, har prøvet men hun sagde, at jeg var "psykisk syg" , hvilket jeg ikke er. Jeg tør ikke gå til en læge og mener ikke, at jeg har brug for en psykolog. Jeg er ikke den eneste studerende der slås med en stram økonomi og jeg kender mange, der har kort og køber på afbetaling. 

Er det ok, at jeg er sådan, det er jo ikke altid. Men sommetider så tømmer jeg en slikhylde og bagefter så spiser jeg ikke 1/10 del af det. Det handler om, at jeg har mangler mange ting i min barndom og at jeg bliver rastløs og falder til ro, når jeg har købet noget. 

Jeg håber I vil fortælle, hvad I mener om min situation. 

 

Og nej, jeg har ikke en spise forstyrrelse eller er sindsyg. 

Svar: 

Kære du

Jeg synes du lyder fuldstændig normal. Jeg tror at rigtig mange kender til den der følelse du beskriver. Faktisk er det noget der ar lavet masser af studier omkring, og flere viser at det at købe noget nyt, hos mange mennesker frigiver nogle af de samme stoffer i hjernen(eks.dopamin), som frigives under sex, eller hvis man indtager stoffer. 

Så hvis du får den her følelse af at være høj, når du køber noget...ja, så er du faktisk bare helt normal. Udfordringen for nogle mennesker er at de kan blive så afhængige af den her følelse, at jagten på følelsen tager magten. Og så er det man kan blive afhængig. Igen kan det så være af stoffer, sex, shopping, spil, ekstrem sport, osv. 

Jeg er helt enig i at du ikke er afhængig. En afhængig ville slet ikke kunne afholde sig fra at købe, hvilket du godt kan. En afhængig ville højest sansynlig have gæld, netop fordi de ikke kan lade være med at købe. 

Du spørger om det er okay at du er sådan. JA, det er det helt sikkert. Det er dine penge og den måde du køber slik på skader ikke nogen. 
Jeg kan godt følge din tanke om at det her stammer fra en barndom, hvor du hele tiden havde den her følelse af at måtte "nøjes". Igen er jeg helt enig. Du er IKKE psykisk syg.
Vores hjerner er fra naturens side kodet til at spise så snart vi kan få mad. For flere tusinde år siden, da mennesker begyndte at gå rundt på jorden, var mad ikke så let tilgængelig. Derfor var det vigtigt at hjernen blev kodet til at spise, og spise meget så snart muligheden er der. Sådan fungerer hjernen selv om det i dag ikke er svært at få mad når som helst (i hvert fald for de fleste i vores del af verden) 
På samme måde bliver vores adfærd som voksne også kodet af den opvækst vi har som børn. Din hjerne blev gennem din opvækst kodet til at måtte nøjes, og derfor oplever du endnu større glæde når du kan give dig den "gave" at du ikke behøver at nøjes. Igen...helt naturligt.

Alle mennesker gør ind i mellem noget der sådan helt logisk set ikke giver nogen mening. Og nej. Selvfølgelig giver det ikke så meget mening at købe meget mere slik end du kan spise. Men du fortæller at det er noget du gør ind i mellem. Hvis det var noget der betød at du ikke havde råd til mad eller på anden vis styrede din hverdag , ville det være problematisk.
Men at du ind imellem går amok på slikhylden, fordi det føles godt...det er altså bare helt almindelig menneskelig adfærd.   

Bedste hilsner
Niels-Christian

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program