Min kæreste er gået fra mig. vi har været sammen i lidt over 5 måneder. vi har haft mange problemer & jeg er blevet sur over det mindste de sidste to måneder af vores forhold. jeg har følt mig presset af mine veninder, min mor som har lagt pres på mig, som gjorde at jeg opførte mig så fuck't og skrev til ham hele tiden & blev sur hvis han ikke svaret mig & følt bare ikke han vil redde vores forhold han, jeg prøvede ikke at skrev hele tiden men det var svært for alle presset mig fra alle sider af bedt dem om hjælpe men de hjælp ikke de presset mig til at tror han ikke vil mere men han havde bare travlt med sit arbejde, hans far blev syg, ønskede bare at være der for ham & hvis han ik lige fik et svar skrev jeg igen & igen, mine veninder sagde at de kendt hans type. & fik mig til at tro han så en anden derfor skrev jeg hele tiden til ham &så fordi vi ik havde set hinanden i mange uger. så sidste lørdag skrev jeg en roman til ham med hvordan jeg så vores forhold og alt det der har været sket og hvordan jeg følt han var blevet, ventede på han svaret & ventede en time, spurgt så om han vil svar han skrev bare gider ik svar &så skrev jeg at så at så vil det her forhold jo ik vare ved så svaret han bare ja ja, også kom min frustration bare ud kaldt ham en modbydelig klam nar som ikke kun redde sit eget forhold & han kun rende mig i røven, men mente ikke det jeg skrev overhoved undskyldt & jeg ved ik hvad men han vil ik, han sagde jeg havde fået så mange chancer & jeg havde fuckt dem op, men jeg vist bare den her gang vil jeg ikke fuck den op og han lod mig aldrig bevis jeg godt kunne. han sagde hvis jeg tog op til ham vil han ringe til politiet og få mig fjernet, men jeg gjorde det alligevel om søndagen, snakket med hans mor & hun sagde hun vil snakke med ham, men han var stædig & vil ik rigtig snakke han sagde bare jeg havde været fuckt op og jeg havde spildt mine chancer, men jeg snakket med hans mor sagde jeg aldrig vil lov hende noget hvis jeg ik vist jeg kun holde den & har da os fundet ude af hvorfor jeg var så fuckt up, fordi folk presset mig, min mor læst af på mig, mine veninder ønskede ik at hjælpe mig de gjorde jeg blev fuckt up i stedet for at hjælpe mig med at vise ham jeg godt kun, jeg er blevet sur på ham hvis han har været ude & købe tøj med sin mor eller taget til tyskland uden han tog mig med fordi min mor aldrig gør det med mig, hun læst han havde været ude og shoppe &så spurgt hun hvorfor du ikke med, og rigtigt kørt i den så jeg til sidste blev sur og bare skældt ham ud og var sur. jeg har ikke snakket eller skrevet med ham i en uge & hans mor har skrevet "hej. jeg har talt med ham, & han vil gerne være have at i er venner hvis du vil, men ikke kærester lige nu. så nu skal du ik forvente noget, men tage det stille & roligt (uden brok & surhed) hvis du skal gøre dig nogen forhåbning med ham fremover. jeg er ked af jeg ik kan gør mere :( men prøve at gør som jeg siger ellers ødelægger du det helt" jeg takket ja til venskab & skrev at jeg vil være venner og jeg håbede vi om to ugers tid kun se en film eller gå en tur og snakke, det sagde han kun vi vel godt, & jeg svaret super så lad os aftale det og i morges prøvede at være venlig & skrev at havde hørt han skulle på skole & om han glædet sig, men fik en sviner i hoved om hvad fanden var det for noget at spørge om & at jeg må ik skrev tidligt om morgen i weekend & i hverdag fra 8 -17 måtte jeg ik skrev. svaret at jeg prøvede at være venlig, & hans svar var derfor skal du ik skrev så tidligt om morgen, & nej selvfølgelig skal jeg ik det, men prøvede at vise jeg var blevet anderleds end den han havde set de sidste mange uger som slet ik havde været mig. han skrev os at jeg ikke skulle skrev hele tiden for så blev vi heller ik venner & det vil jeg ik gør for jeg er ik som jeg var før, & jeg håbede at vi kun ses om to uger til noget film eller gå og snakke, hans svar var måske hvor jeg til det svaret at hvis han os vil være venner måtte han vise mig det ved vi gjorde det hans svar var okay. Jeg beder om hjælpe til at få ham tilbage vil gøre hvad som helst. ved jeg aldrig vil være som jeg har været før, jeg er blevet et helt nyt menneske og den han så første gang jeg har fået en lærestreg for livet, jeg ønsker bare at han er min igen vil gør hvad som helst, har ikke fortalt ham hvorfor jeg har været som jeg har ikke ture for har ikke vil ligge pres på ham og har os været rigtig barnlig og ikke fortælle ham hvis jeg var ked, men jeg har lært noget nu og jeg vil bevise for ham det skal være ham og mig, og jeg ikke er den person jeg har været de sidste mange uger. jeg beder bare om hjælpe til at vinde ham tilbage er bange for han finder en anden selv om hans mor siger han ikke er så en der hopper fra pige til pige. hvad skal jeg gør jeg elsker den dreng over alt på jorden vil gør hvad som helst hvad som helst!!!! jeg vil aldrig lade så nogen mennesker presse mig aldrig nogensinde igen og vil ikke lade så noget gå ude over ham aldrig nogensinde for har fundet redskaber til at bekæmpe det nu og aldrig lytte til veninders råd om deres erfaring med forhold men lytte til mig selv de har bare ødelagt mig og de ønskede slet ikke vi var sammen de ønskede kun at ødelægge det jeg havde. hvad kan jeg gør for han vil igen, vil jo godt vise jeg godt kan og jeg har ændret mig, jeg er anderledes nu og intet bliver som det var før alt skal være på hans præmisser og vilkår. hvad synes i jeg, skal gøre vil have ham igen vil ligge på knæ jeg vil bare gerne have ham igen jeg elsker ham over alt hvad fanden skal jeg gør??? Og kom ikke og sige jeg skal glemme ham og alt muligt pis det er ikke det jeg spørge om eller vil have svar på!!! :'( :'( :'(