kæresteproblemer

brevkassespørgsmål

kæresteproblemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 16 år 10 måneder siden

hej

jeg er en pige på 15 år, og har to spørsgmål.

jeg har lige fået en kæreste som jeg holder meget af. men når mine veninder eller venner er der siger de alt muligt til mig om at ham skal jeg ikke have han er grim og det gør mig meget ked af det. hvad skal jeg gøre? ved godt at jeg skal gøre hvad jeg føler men høre mere hvad de andre siger.

og så vil min kæreste altid snave, og jeg har ikke selv lyst til det. det er hver gang vi kysser. har prøvet at forklare at jeg ikke har lyst altid men han forstår det ikk...
hvad skal jeg gøre ??

håber du kan hjælpe?

mange knusser
 

Svar: 

Hej 15-årig pige,

Hvis din kæreste og dig er glade for hinanden, skal du ikke tage dig
af, hvad dine venner og veninder siger om ham. Måske er de misundelige
på jer? Jeg synes, at du skal prøve at sige til dine venner, at det
sårer dig, når de siger sådan om ham, og at du gerne vil have, at de
stopper med at tale sådan om din kæreste.

En anden ting er så, at du skriver, at din kæreste hele tiden vil
snave, hvilket du ikke hele tiden gider. Jeg ved ikke lige, hvad du
helt konkret mener med at snave, men hvis du mener at kysse, så er det
en normal ting i et forhold - især i begyndelsen, når man er
nyforelsket og gerne vil vise omverden, hvordan man føler for hinanden.
Hvis du mener at gå længere end at kysse ved f.eks. at røre ved
hinanden mv., så er du måske ikke helt klar til et så seriøst forhold
lige nu, og måske du skal fortælle din kæreste, at du vil foretrække,
at I lige nu holder lidt jeres forhold på det plan, hvor I ikke går
længere end at kysse.

I skal huske på, at I stadig er meget unge og at I har mange gode år
foran jer, hvor I vil opleve kæresteforhold blomstre. Der er ingen
grund til at forjage noget og springe ud i noget, som man ikke ønsker
at gøre.

Mange hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program