Konktakt til Kommunen-Hjælp!!
brevkassespørgsmål
Konktakt til Kommunen-Hjælp!!
Hej
Jeg er en pige på 14 år, som virkelig, virkelig, virkelig gerne vil væk fra min familie!!
Jeg har skrevet ind før, og forsøgt!! Men alt blev bare som før.. Af helvede til!
Jeg har længe overvejet at komme i en plejefamilie, men har ingen at tale med det om!!
Jeg tror jeg starter med skolen: I skolen har jeg ret mange venner/veninder, bare ikke nogen jeg vil tale med alt det her om, på nogen måder!! Mange på min årgang drikker og ryger(8 klasse). Jeg drikker ikke rigtigt endnu, smager meget lidt, men eller ikke mere! Jeg ryger heller ikke, faktisk er jeg helt imod rygning, pga. min mor som ryger som en skorsten når hun bliver vred, eller stresset!! Men i hvertfald, hader jeg min "nye" skole!! Den eneste grund til jeg er der er fordi jeg skal, da min gamle skole lukkede!! Lærerne er flabede, og "ser" intet, de lægger overhoved ikke mærke til hvis man har det dårligt, de er nærmest blinde!! Jeg kommer ingen steder, lære ingen ting!! Jeg vil gerne videre, derfor laver min lektier!! Men det hjælper bare ikke!!
Skolen har faktisk lovede mig psykolog hjælp, men først da vi selv greb ind!! Dog var det mest fordi jeg ikke kunne enes med min tysk lærer, men det ende så med at jeg måtte gå grædende hjem efter at skole inspektøren havde svinede mig til og sagt jeg skulle til psykolog!! men det kommer nok aldrig til at ske.. Det gør det aldrig!!
Nu til mit forhold til min forældre: De skændes meget!! og det har selvfølgelig påvirkede mig rigtigt meget!! De har skændes siden jeg var omkring 8-9 år!! jeg er blevet meget følsom efter alt hvad jeg har hørt og set dem gøre imod hinanden!! Jeg tåler intet!! Råb af mig og jeg kan bryde sammen i gråd med det samme!! Og med tiden har jeg byggede mig en slags facade!! Smiler og ser ud som om alt er fint i skole og andre steder!! Bare fordi jeg ikke har lyst til alle skal komme og spørger hvad der er galt!! Det minder så meget om det citatet jeg engang fandt " Den der smiler mest og dagen, græder mest om natten".. Lad os sige det er mig det meste af tiden!!
Selvfølgelig er jeg ikke ked af det hele tiden, men.. Jeg er ikke lykkelig på noget tidspunkt!! og har ikke været det siden.. Jeg ved ikke, siden jeg var 11? Jeg savner den der føles af at være glad og føle man har alt og alle man elsker omkring sig!! Jeg savner at føle mig hel!! Det eneste jeg føler nu er en stor knude i maven, der bare vokser og vokser og bliver strammer og strammer!!!
Min far og jeg snakker aldrig sammen!! Ham elsker kun min storesøster!! For ham, er jeg kun en ligegyldig udgift!! Ham er ligeglad med mig!! og det har han selv sagt!! Det gør mig selvfølgelig rigtigt ked af det, især når jeg har overvejede rigtigt mange gange at tage alle hovedpine pillerne og bare ende det hele!! Men jeg kan bare ikke, fordi jeg ved der er andre muligheder!! Jeg kan bare ha' hjælp til at finde dem!!
Min mor og jeg... Mmm, jeg er faktisk lidt bange for hende, når hun bliver fuld!! Hun smadrede engang ting og råbte og skreg!! jeg blev engang nød til at låse døren af angst for hun ville komme og gøre mig ondt!!
Men jeg elsker hende også, for det hende der tager hånd om det med skolen, og trøster mig hvis hun ser jeg er ked af det!! Vi er bare begge meget temperament, og vil begge gerne ha' vores vilje, derfor skændes vi også tit!! og jeg ender altid med De tanker oppe på mit værelse alene!!
Min bror og søster: Min søster ser jeg ikke så tit, men vores forhold er fint, ud over jeg misunder hende fordi hun bor ud og fordi hun får alt hvad hun peger på!!
Min storebror til gengæld er den person jeg elsker højeste i min familie!! Selvfølgelig kun som en bror!! Vi er rigtigt tætte, og han har også siddet og trøstet mig op til flere gange når De gamle skændes!! Han er virkelig den bedste bror, jeg kunne forstille mig!! Vi støtter hinanden, og hygger os sammen!! Ham ser mig nærmest som en rigtigt god veninde!! Vi skændes aldrig!! heldigvis!!
Han er der altid for mig!!
Jeg ved ikke hvor meget du vil forstå det her.. Men jeg skal bare væk fra den her helvedes familie!! Jeg kan snart ikke klare mere!!!!
Derfor vil jeg virkelig gerne havde din hjælp til hvordan jeg får kontakt til kommunen og får fat i en sagsbehandler eller noget!! Jeg skal ikke leve i det hus mere!! Det klare jeg aldrig!!
Håber du forstår!! Virkelig!!
Kh Vibe
p.s det skal lige sige, jeg flere gange selv har bedt min mor og far om en plejefamilie, men de tror bare jeg joker og er lidt pige sur.. Men nej.. det er jeg ikke "bare"!! du nød til at hjælpe mig!!!
Svar:
Kære Vibe...
Der er rigtig fint, at du skriver herind igen, når du ikke synes, at du har fået det bedre. Det lyder til, at du har det svært, og jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Jeg vil gøre mit aller bedste for at hjælpe dig.
Som jeg kan forstå i dit brev, vil du meget gerne væk hjemmefra. Og du skal vide, at det er meget modent af dig, at du allerede selv har talt med dine forældre om det. Desværre har de ikke kunnet hjælpe dig, men som du selv skriver, findes der heldigvis andre muligheder. Som det første vil jeg foreslå dig at tale med en anden voksen om dine problemer. Det kan foreksempel være sundhedsplejersken på skolen eller din egen private læge. Nummeret til din private læge står på dit gule sygesikringskort. Disse personer er på grund af deres job professionelle, og de har pligt til at hjælpe dig. Hvis der er en af dine lærer, som du godt kan lide, kan du også tale med ham eller hende. Det kan være en god ide at minde læren om den psykologhjælp, du tidligere er blevet lovet. På den måde kan det være, at din lærer virkelig begynder at forstå alvoren af din situation. Hvis du vælger at tale med din lærer om dine problmer, kan du måske lave en aftale med ham eller hende efter skoletid, for så har i god tid til at tale sammen uden at blive forstyret. Det er vigtigt at du er ærlig og får fortalt hele din historie til læreren.
En anden mulighed kan være at du selv kontakter din kommune. Alle kommune har deres egen hjemmeside, og her kan du finde hjælp til børn og unge. Der vil helt sikkert være et nummer, du kan ringe til. Nogle gange kan det godt være svært at finde rundt på en hjemmeside, og hvis du ikke har lyst til at ringe direkte til kommunen, kan du i stedet prøve at ringe til Børns vilkår. Børns vilkår er en organisation som tilbyder rådgivning til børn og unge, og de kan blandt andet også hjælpe dig med at snakke med kommunen. De har noget der hedder en besidderordning. Det betyder, at du får en voksen som besidder, en voksen der kan støtte dig og sørger for at kommunen lytter til dig.
Jeg fornemmer, at du har et godt gåpåmod, og at du er meget opsat på at få hjælp. Det er bestemt det første skidt i den rigtige retning. Jeg både tror og håber på, at du nok skal få det bedre med tiden. Samtidig er det dejligt at høre om dit forhold til din bror, det lyder til at i har det rigtigt godt sammen. Det er vigtigt at have en at dele sorger og glæder med.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke.
Venlig hilsen Malene
Relateret indhold
Overtænkning i ekstrem grad.
Hej Cyberhus. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, og hvor slutningen er, ej heller hvordan jeg får skrevet, hvad jeg ville, uden jeg bagefter føler, at der var noget jeg manglede. Jeg har egentlig aldrig følt jeg passede ind hos andre, og har heller aldrig haft mange venner. Jeg ender altid ude...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Hej.
Kan man skrive til en pige om hun skal i byen den pågældende dag? Hvad kan man skrive for at starte en samtale selvom jeg ikke har mødt hende? Hvis hun skriver ‘Hvem er du?’ Hvad kan man skrive så? Har tjekket hende ud flere gange på...
Sabrina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Min veninde har droppet alt kontakt til mig
Hej.
Ved det måske lyder lidt underligt det her, men har virkelig brug for et svar eller en ide.
Det er sådan at for et par uger siden, fik jeg et brev fra min gamle veninde/klassekammerat hvor der stod, at hun synes vi skulle droppe kontakten og ikke være venner mere. Efter jeg...
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
