kolde hænder

brevkassespørgsmål

kolde hænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 3 måneder siden

hej brevkasse :)

først og fremmest vil jeg lige sige tak til cyberhus for at være her :)

jeg har nemlig aldrig følt mig tryg på disse sider fordi jeg ikke føler jeg har det skidt nok.. men her kan man være lige den man er!!

nå nu til mit problem..

i al den tid jeg kan huske har mine hænder altid været utroligt kolde.. folk gidder ikke holde i hånden ved mig eller de skal altid kommenterre mine hænder hvis jeg kommer til at røre dem :( det går mig virkelig på og jeg er også bange for (når den tid kommer) når jeg skal give handjob, eller buge mine hænder på en anden måse sexuelt at drengen ikke vil... simpelhen pga. mine hænder.. har du nogle forslag til hvad jeg kan gøre??

Svar: 

Kære du

Jeg er glad for, at du føler dig tryg her hos os.

Derudover er jeg rigtig glad for, at jeg får lov at svare på dit spørgsmål, da jeg altid selv har haft rigtig kolde hænder og ved, hvor irriterende det er. Som udgangspunkt er det vigtigt at understrege, at det ikke er farligt at have kolde hænder. Man kan selvfølgelig forsøge at undgå det, ved at have vanter og langærmede trøjer på, men det er også vigtigt ikke at ryge, fordi det ofte gør det værre.

I intime situationer bliver hænderne ofte varme - enten fordi man ligger og kæler for hinanden under en dyne, eller fordi man bliver ophidset og varm i hele kroppen. Når det er sagt kan kolde hænder vendes til en fordel. Fx er der nogle, der tager isterninger med i sengen, fordi det kan være pirrende at mærke den store forskel på varm hud og en kold isterning. Det behøver altså ikke være et problem med de kolde fingre, men det kan måske være en fordel at "advare" fyren inden, så han kan være med til at bestemme hvilken del af hans krop, der skal varme dine hænder op :)

"Varme" hilsner ;)

Maria 

 

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program