hej jeg er en pige på 15 år jeg sider konstandt på en kirkke gård og tænker på døden og at det er sønd for dem der er døde og det burde de ik være men det burde jeg jeg føler at jeg høre til på en kirkke gård og at det er der jeg burde læge jeg har igen livs løst for hvad er der ved livet når man bar er i et sort huld er er mørkt og koldt og næsten igen luft er jeg ved godt at folk siger man skal i gennem op og ned ture i sit liv men når det går ned af og jeg bliver mere og ked af det og ensom og bar bliver være for vær deg og det alderade begyndte sådan a jeg var 6-7 år gammel og så at det bar er blevt være med tiden og det bliver stadig være og være jeg kan ik se vem jeg er hvad jeg er eller er her for og jeg er bar et problem og en belastning for alle jeg kan ik holde mig selv ud jeg kan ik holde ud at være i nærheden af mig selv jeg har facde på for igen skal opdage hvordan jeg har det for så bliver jeg bar truet med jeg kommer på indstudisjon jeg har intet livjeg har løst til bare at dø jeg ved slat ik vordan jeg kommer op jo jeg bliver tvunget og sådan men jeg orker slet ik og så tag jeg i skole og køre facade og så når jeg kommer hjem laver jeg leksjer og så går jeg på kirkegården og så kan jeg græde i fred og så går jeg først hjem omkring aftensmad tid og så der efter der op igen til jeg går hjem i seng og mine tanker tænker på mange ting der i blandt i sær selvmord og jeg kan ik se nogen anden ud vej selvmord er min vej jeg har ik andre veje længer og undskyld det blev langt jeg viste bare ik hvad jeg ellers skulle.