Kaos bag den pæne facade.
Kaos bag den pæne facade.
Hej. Jeg ved godt det er bedst at snakke med nogen irl, men vil gerne ud med en masse ting, som jeg ikke lige er klar på at fortælle min kontaktperson eller jo hun ved jo nok nogen af tingene. men min overskrift er kaos bag den pæne facade, som lige blev spillet op her for nogen dage siden hvor jeg virkelig fortalte til en pædagog hvordan jeg virkelig havde det. Hvor dårligt jeg havde haft det så længe og at jeg igen var begyndt at skade mig selv ikke med vilje. Men nogen gange siger det bare klik oppe i mit hoved også gør jeg nogen ting der ikke er så gode for mig, fx med at skade mig selv, jeg ved godt hvor dumt det er jeg ved det. Men jeg synes det er ligeså dumt at nogen ryger eller tager stoffer det skader de også deres krop på. Så jeg har ligeså meget ret til at skade min krop bare med at cutte. Det er det samme synes jeg for jeg drikker eller ryger ikke. Men jeg har været meget i det psykiske system, hvor jeg havde en depression og jeg er så bange for den er kommet tilbage jeg orker ikke noget kun når vi skal noget hvor jeg bliver tvunget til det. Ellers vil jeg bare ligge og sove resten af dagen væk selvom jeg ikke må. På en måde vil jeg jo rigtig gerne begynde med min uddanelse som sosu noget og jeg er optaget og alt det der, men på en måde føler jeg mig slet ikke klar til det, jeg ville helt sikkert godt kunne klare grundforløbet, men hvis jeg fx lige for det psykisk dårligt i den periode vil jeg jo slet ikke klare det så ville jeg jo bare falde tilbage og det er jeg så bange for sker. Der er folk der siger man ikke skal tage tingene på forskud. Men jeg er bare inden i en dårlig periode så jeg ser kun negavtive ting. Der er faktisk en ting jeg er stolt over, jeg for medicin om aften inden jeg skal sove også plejer jeg bare at gemme medicinen til jeg skulle have nok til at kunne prøve og tage mit eget liv, så var min kontaktpædgog på arbejde i dag også gav jeg hende alle de piller som jeg havde samlet og sagde hun ikke måtte blive sur. Og hun blev overhovedet ikke sur, hun blev bare glad over jeg gav hende til dem, og jeg har det faktisk også lidt godt med det, jeg er kommet et skridt videre . Og fordi jeg sagde i mandags hvor skidt jeg faktisk havde det, har hun faktisk taget flere timer for bare at kunne snakke med mig og lave nogen ting sammen med mig det er jeg rigtig glad for, selvom jeg godt ved at det kun er hendes arbejde. Men jeg for tit tilbagefald, og havde faktisk planlagt at tage pillerne i mandags men efter min kontaktperson sagde at hun ville blive ked af at finde mig eller få det at vide af nogen, og jeg vil ikke gøre hende ked af det, så vil jeg hellere forsætte et stykke tid med bare at være selvskader selvom det ikke er særlig sundt. Nogen gange når jeg går tur alene gennem skoven for at komme af med mine tanker eller også nogen gange når jeg går med nogen. Så går jeg bare ind i sådan nogen der svier rigtig meget at gå ind i til jeg bare kan mærke smerten ups. Jeg ved jo alt om hvor forkert det er. Men nu har jeg været inden i den verden i over 2 år. Shit jeg har faktisk brugt cyberhus i 2 år tror jeg og det er meget sjovt at finde mine gamle indlæg frem og sidde og læse og se at jeg faktisk selv synes at jeg havde det meget dårligere på det tidspunkt end jeg faktisk har det nu selvom jeg stadig har det skidt. Men jeg føler jeg er nået et lille skridt frem i livet på en eller anden måde. Og bare det selvom jeg har selvmordstanker nu tror jeg aldrig at jeg tør at gøre noget ved dem igen jeg tror aldrig jeg kan få mig selv til at tage en overdosis selvom jeg har pillerne klar. Jeg er blevet så meget klogere på mig selv tror jeg ? og nogen gange når jeg har det godt tænker jeg tilbage på at jeg har haft 4 selvmordsforsøg i mit faktisk korte liv på kun 16 år, og i dag kunne jeg være død, nogen gange tænker jeg bare det var lykkes. Men andre gange tror jeg faktisk jeg er glad for at det ikke havde lykkes og jeg er stolt over at jeg ikke har prøvet at begå selvmord i over 9 måneder det er et stort skridt for mig men jeg tror også det har noget at gøre med at jeg er kommet på et skide godt opholdsted jeg er glad for at være på og det vil jeg heller ikke ødelægge for deres regler går ud på at man faktisk ikke må skade sig selv, altså de ved jo godt at jeg går det med kniven, men de har lovet mig at hjælpe mig med at stoppe og jeg har verdens bedste kontaktpædgog. Hov det blev lidt langt alligevel, men jeg havde bare brug for at komme af med alle mine tanker . Smil Fra Felicia.
Hej Felica
Hvor er det dejligt at høre, at du er glad for dit opholdssted og din kontaktpædagog. Det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas der hvor man bor.
Det er fedt at høre, at du tog chancen og viste tillid til din kontaktpædagog ved at give hende pillerne - det er vigtigt, at du føler, at du kan stole på hende. Og fantastisk at hun lytter til dig - både i forhold til pillerne, men også at hun sørger for at tilbringe ekstra tid med dig, når du har det svært. Det er rigtig godt, at du prøver at åbne dig over for hende, for på den måde får hun mulighed for at hjælpe dig. Så giv dig selv et stort klap på skulderen, det har du bestemt fortjent!
Og så skal du lige vide, at selvom det er din kontatkpædagogs arbejde at snakke med dig, så er jeg sikker på, at hun gør det fordi hun bekymre sig om dig og ønsker at hjælpe. Hun ser det ikke som en sur pligt der bare skal overstås. De fleste som arbejder med mennesker, har valgt deres uddannelse og job, fordi de faktisk godt kan lide at blive en del af de unges liv og forsøge at hjælpe dem. De har ægte følelser med i deres arbejde.
Du fortæller, at du frygter at din depression er ved at vende tilbage - fordi du har svært ved komme ud af sengen og ser meget negtivt på det hele for tiden. Har du snakket med nogen om, hvordan du har det? Jeg ved godt, at du ikke ønsker at komme tilbage til psykiatriske system - men hvis du lider af depression er det vigtigt, at du får hjælp, så du kan få hjælp til at styre den, inden den bliver for slem. Og så du igen kan få overskud til livet - og til at komme igang med din uddannelse. Så selvom det måske skræmmer dig, så er det vigtigt, at du beder om hjælp inden du får det værre.
At du er begyndt at skade dig selv igen - er et udtryk for, at du har det svært. At cutte eller på anden måde gøre skade på sig, kan være et udtryk for en smerte indeni. At man oplever et ubehag indeni, som man bare må have ud. At du skader dig selv hjælper dig måske med at gøre smerten mere håndgribelig - fordi du kan se, hvad det er som gør ondt på dig. Det er bestemt ikke en god måde til at håndtere sine følelser - men det er ikke noget, som du "bare" kan stoppe med. Du skal lære at sætte noget andet i stedet for din selvskadende adfærd -fx at løbe en tur, tage et varmt bad, tale med nogen om det... ting som kræver tid og hjælp at lære - men du KAN lære det, og det er godt at høre, at de på de opholdssted vil hjælpe dig med det.
Jeg er glad for at høre, at du kan se fremgang i dine indlæg her i Cyberhus. At du kan se fremskridt selv nu, hvor du har det lidt svært - er virkelig tegn på at du har fået det bedre. Og det er vigtigt, at du sætter pris på de fremskridt du gør - både de store og små fremskridt!
Det er fint, at du bruger brevkassen til at komme af med dine tanker. Ja, det er bedst at snakke men mennesker irl om de problemer, for det er dem som kan hjælpe dig. Og det kan jeg høre at du prøver på at gøre med din kontaktpædagog - og det helt klart den rette vej for dig. At du så engang imellem kan have brug for at vende dine tanker i brevkassen er helt fint.
Selvom det hele er svært lige nu skal du huske på, at du er på rette vej! Du bor et sted, hvor du er glad for at være, og har en kontaktpædagog som lytter til dig og forsøger at hjælpe - det er rigtig gode forudsætninger for at du kan få det endnu bedre. Jeg håber, at du nu vil finde modet til at fortælle din kontaktpædagog om din frygt for at depressionen er vendt tilbage - så du kan få hjælp til at få styr på det nu, inden det bliver værre - og så du kan få overskuddet til at koomme igang med din uddannelse.
Held og lykke med det hele.
Mange hilsner
Marianne