Hej med dig,

 Det må have været et hårdt slag i maven for dig, at din kæreste var dig utro. Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, om du bør tilgive hans utroskab, og jeg skal prøve, at komme med mine tanker omkring det hele, og håber, at du kan bruge det til noget :-)

For det første, skal du huske, at der ikke findes en god undskyldning for at være utro. Om det så er din kærestes vildeste seksuelle drøm, så har han valgt, at han vil være sammen med dig, ligesom du heller ikke skal "straffes" for, eller fortjener, at han er dig utro, blot fordi du kan være stædig og ofte får din vilje.

At han har været dig utro, kan ikke retfærdiggøres eller undskyldes med nogle argumenter, men det kan accepteres og tilgives, såfremt du kan og ønsker dette.

Jeg kan godt forstå, at det er en rigtig svær beslutning for dig at tage. På den ene side, så skriver du, at dig og din kæreste er rigtig glade for hinanden, og har planer om at flytte sammen, men på den anden side, har han brudt den tillid I havde mellem jer, og det er nu op til dig, om du synes den tillid kan genskabes, eller den aldrig vil komme igen. Har han såret dig så meget, at du aldrig vil kunne tilgive det? Eller stoler du nok på ham til at tro på, at han vælger ikke at være dig utro igen?

For din beslutning, tror jeg først og fremmest det er vigtigt, at du tager (endnu en) snak med din kæreste. For at vurdere, om han kunne finde på at gøre det igen, er det jo vigtigt, at han er ked af, hvad han har gjort og ikke har tanken om, at være dig utro igen. Jeg tror, at det er vigtigt, at du føler, at han forstår dig og dine følelser, og at det han har gjort har såret dig rigtig meget, for ellers vil han på sigt ikke kunne rumme, at du indimellem bliver ked af det, mistænksom eller mistroisk overfor ham. Utroskab er rigtig sårende, og følelser som disse kan nemt dukke op - også længe efter, det hele egentlig er sket. Vælger du, at blive sammen med din kæreste, er det selvfølgelig vigtigt, at du har lov til indimellem at have disse følelser, men det er også vigtigt, som jeg skrev tidligere, at du er i stand til at tilgive, og ikke straffer ham for hans handling. Straffer du ham, bliver jeres forhold meget ulige, og rigtig hårdt for jer begge, for ligemeget hvor meget du straffer ham, ville det ikke give dig troen på ham tilbage, ligesom han vil føle, at han aldrig mere kan få ret eller fred, for du altid kan bruge hans utroskab mod ham til at vinde en diskussion.

Så hvad føler du i hjertet er det rigtige at gøre? Kan du tilgive ham og kan du lade være med at bruge utroskaben imod ham, eller har det hele været så hårdt for dig, at du aldrig føler, at jeres forhold kan blive det samme igen?

Jeg håber, du finder den beslutning, som på sigt gør dig gladest!

Mange hilsner

Christina.