Kære du,

Det lyder til at du har det rigtig svært. Det er ikke altid vi selv kan finde ud af hvorfor vi har det som vi har det, men uanset hvorfor du har det skidt, så er det rigtig godt at du lytter til dig selv og mærker efter hvordan du har det. Jeg synes det er flot, at du har modet til at skrive ind, selvom du faktisk ikke helt ved hvorfor. Det kræver styrke og mod at række ud efter hjælp når man har det svært. Du er sej!

Det er ikke altid man ved hvorfor man pludselig er begyndt at få det rigtig dårligt. Det kan faktisk gøre det endnu sværere, fordi det så kan virke mærkeligt at man kan få det så skidt. Nogle gange ville det være nemmere hvis der var en åbenlys grund, man kunne skyde skylden på - hvis du forstår hvad jeg mener? Nogle gange kan det jo også være et mix af alle mulige ting, som gør det hele svært og hvorfor man derfor får det dårligt. Som sagt synes jeg det er rigtig godt, at du lytter til dig selv og mærker efter, så du kan holde lidt øje med om du får det bedre eller om det bliver værre. Selvom det kan være skræmmende og hårdt at det man har forsøgt at skjule i så lang tid bliver opdaget, så synes jeg faktisk det er super godt at din lærer og forældre nu er blevet klar over hvordan du har det, så de kan hjælpe dig og støtte dig. Man kan ikke klare alting selv, alle mennesker har brug for andre til at komme gennem svære dage og livet generelt.

Du skriver, at du lige nu ikke føler du har nogen grund til at leve og at livet føles håbløst. Det er jeg rigtig ked af at høre at du har det sådan! Når man står midt i en masse svære tanker og alting føles håbløst, så kan det være rigtig svært at få øje på de gode ting og andre muligheder, som der er. Du kan måske tænke på det som en tæt tåge der ligger og dækker for alle de andre muligheder og løsninger, som du derfor ikke kan se. Det er derfor vigtigt, at man får blæst nogle af de mørke tanker væk, så man kan få luft til at se alt det gode, som også findes inde bag ved tågen. Jeg håber det giver mening for dig. Jeg ved dog godt, at det er helt vildt svært at få skabt den luft til at kunne komme til at se de andre muligheder, når man plages af selvmordstanker og generelt slet ikke har det godt, men jeg håber at mit brev kan give dig troen på at det kan lykkes. Du KAN GODT få det bedre! Du er som sagt en sej og stærk pige og du har fortjent at få hjælp til at få det bedre og nyde dit liv i stedet for at blive ramt af håbløshed.

Det er desværre ret normalt at opleve at have selvmordstanker. Det betyder ikke at man ikke skal tage dem seriøst - det skal man! Jeg skriver det fordi jeg tænker det faktisk kan være meget rart at høre, at man ikke er mærkelig eller at der ikke er noget galt med én. Der er mange andre der også kan få lignende tanker, som dem du beskriver. Måske kunne det være godt for dig at få snakket med nogle som ved en helt masse om selvmordstanker og som derfor sagtens kan sætte sig ind i hvordan du har det lige nu. Selvom det kan være skræmmende at snakke om det der gør ondt og som gør en ked af det, så tror jeg faktisk du vil opleve at det letter, alene det at sige det højt til et andet menneske. Det at blive hørt og mødt i det man står i, kan godt ændre ens perspektiv på tingene. En mulighed for dig er at skrive eller ringe til livslinjen, som er eksperter i selvmordstanker. Du kan se mere via dette link. Der står også en masse informationer om hvem de er og links til de tilbud som de har.

Det er helt tydeligt, at du har det rigtig svært på mange måder. Som jeg også giver udtryk for i mit svar her generelt, så tror jeg at du ville kunne få det bedre hvis du fik åbnet op overfor familie, venner, lærer og måske også andre fagpersoner. Jeg ved som sagt godt at det er svært at skulle snakke med andre om at man har det svært og er sårbar, men du fortjener at andre hjælper dig og er der for dig. Der er også ting man selv kan øve sig på, men som jeg bevidst skriver som en sekundær løsning, da jeg tænker, at du i forvejen bruger rigtig meget energi på blot at være til. Derfor tror jeg ikke det er lige nu du skal kaste dig over disse øvelser. Jeg nævner dem dog alligevel, fordi jeg tænker det kan være godt at have et par redskaber i baghånden, hvis du senere hen igen skulle få tunge tanker eller svære følelser. På denne side kan du finde en række gode råd til hvordan man selv kan gøre noget ved tunge tanker og svære følelser, som måske kunne være værd at kigge på. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at de skal ses om råd du kan bruge som et supplement til anden hjælp, fx. at du snakker med andre om det (familie, venner, lærer, evt. psykolog).

Jeg kan godt forstå det kan føles nødvendigt at opretholde en facade overfor andre om at man har det helt okay, selvom man faktisk slet ikke er okay. Det kan nemlig være rigtig hårdt at snakke med andre om hvordan man har det når man er ked af det. Jeg tænker egentlig også det kan være helt i orden at have det sådan over for nogle, fordi det kan være godt i nogle sammenhænge at få lov at få en pause fra alle de mørke tanker og tunge følelser, og "bare" få lov ikke at skulle forholde sig til det hele. Problemet med den løsning er hvis det bliver den måde man er overfor alle man omgås, fordi du så kommer til at bruge rigtig meget energi på at opretholde denne facade og risikoen for at denne facade "krakelerer" bliver større, fordi ingen mennesker kan klare at lade som om hele tiden. Jeg tænker også det må være svært når du bare er dig selv, fordi du så pludselig ikke længere kan lade som om mere, men i stedet bliver nødt til at forholde dig til det som er svært, og så står du alene med det. Det er så svært at stå alene med sådan nogle tanker og følelser, som du beskriver i dit brev. Derfor håber jeg at du finder mod til at lukke enkelte, tætte personer ind under facaden og fortælle dem om hvordan du faktisk, i virkeligheden har det! Jeg ved godt at det er svært! Men du fortjener at få hjælp til at få det bedre og få snakket med andre om hvordan du har det, så de kan støtte dig når det bliver svært.

Du udtrykker i dit brev, at  du ikke ved hvad du skal gøre. Jeg kan godt forstå, med alle de tanker og følelser, du sidder med lige nu, at det kan være rigtig svært at vide hvad man skal gøre. Jeg håber inderligt at du tror på mig når jeg siger, at du godt kan få det bedre og at du har fortjent at få hjælp til at få styr på dine tanker og følelser, så du kan blive glad igen. Jeg kan sagtens forstå at livet kan komme til at føles meningsløst, når man altid har det skidt og når man skal lade som om det meste af tiden, men livet kan være godt og dejligt og det kan det også for dig!

Som jeg flere gange har været inde på i mit svar til dig, så vil jeg foreslå at du får fortalt nogle om hvordan du har det - helt ærligt. Det kan være i en god snak eller gennem et brev, hvis du har det bedre med at skrive om det. Det tænker jeg fordi du lige nu lyder til at være overvældet af alt det som sker lige nu, både fysik og mentalt, og som du står med helt alene. Det kan jeg godt forstå hvis du er! Alle mennesker har brug for hjælp - det er der INTET galt med. Det er en styrke at kunne bede om hjælp når man har brug for det. Jeg tænker det kunne give mening at snakke med dine forældre og måske kan I sammen finde ud af om det kunne være en hjælp at komme til at snakke med en psykolog eller en anden professionel.

Her til sidst vil jeg også huske dig på, at du altid er velkommen her på cyberhus, hvor du både kan skrive i brevkassen, men også snakke mere os via 1-1chatten, som du finder her.

Jeg håber du kan bruge mit svar og at det kan give dig et lille skub på vejen hen imod at få det bedre!

De bedste hilsener,

Astrid