Kan ikke holde det ud længere

brevkassespørgsmål

Kan ikke holde det ud længere

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Jeg har i nok ca. et halvandet år spist på en dårlig måde. - Det startede med at jeg syntes jeg var rigtig tyk, selvom jeg egentlig aldrig havde haft et problem med min krop før? og ville derfor rigtig gerne tabe mig ... det har resulteret i at jeg nogen dage ingenting spiser, andre dage spiser jeg måske en eller to frugter om dagen, men så er der nogen dage hvor jeg ikke kan holde det ud, og spiser alt for meget (efter min mening) .. det gør at min vægt den ligger og svinger enormt meget op og ned .. jeg har også et problem med at jeg SLET ikke kan spise overfor andre, bortset fra min familie, og det er altså et stort problem når jeg skal til nogen arrangemanger, osv. og mine veninder er begyndt at sige alt muligt med ''ej, har du anoreksi eller hvad er der galt med dig, du spiser jo intet'' men det har jeg vel ikke, for nogengange kommer jeg jo desværre til at spise? jeg har også lige været på ferie med min familie, og det var ikke noget jeg havde glædet mig til, for jeg vil ikke have at de opdager at jeg nogen gange slet ingenting spiser .. så jeg spiste hver morgen og aften (selvom jeg ikke have lyst) og jeg syntes også det var helt forfærdeligt at jeg ikke kunne veje mig, jeg følte bare at jeg slet ikke have styr på noget, fordi - org, det var bare ikke sjovt! - der gjorde så at jeg kastede min mad op, men det har jeg lovet mig selv at jeg aldrig vil gøre igen, for jeg vil ikke have noge spiseforstyrrelse, fordi jeg ved det skader ens krop meget! men stadig når jeg er blevet nødt til at spise når jeg ikke har haft lyst, har jeg bare lyst til at komme af med det! .. og alt det her .. gør at jeg slet ikke er glad længere! jeg syntes det hele er noget lort, og nogen gange har jeg den største lyst til at forsvinde, jeg kan ikke se nogen ende på alt det her! + tror i det kan skade min krop at min vægt ligger og svinger utrolig meget? jeg håber ikke at i råder mig til at snakke med nogen om det, for det ved jeg at jeg aldrig i mit liv vil kunne! i: knus den opgivende.

Svar: 

Hej den opgivende..

Jeg kan godt forstå, at du ikke vil have en spiseforstyrrelse, fordi det er ikke rart og kan også være farligt, hvis kroppen ikke får den mad den har brug for..

Derfor er det heller ikke så godt hvis din vægt ligger og svinger rigtig meget. Specielt hvis den falder meget, fordi så betyder det at din krop ikke får de vitaminer og energi som den har brug for.

Jeg synes det er godt, at du tager det her alvorligt og at du har søgt hjælp, når du kan mærke at det er svært.

Du fortæller at det hele startede da du gerne ville tabe dig, fordi du synes du var rigtig tyk. Jeg ved ikke om du var tyk dengang, eller om det mere var en følelse du havde inden i. Det kan også være at din krop begyndte at ændre sig, fordi du blev ældre. Der sker nemlig meget med kroppen når man er teenager.

Måske prøvede du så meget at tabe dig, at det blev en dårlig vane og så kan det godt være svært at stoppe igen. Det kan også være at der er noget andet som du synes er svært og at du derfor tror at hvis du taber dig, så bliver det lidt lettere. Det kan for eksempel være at du synes at skolen er svær, at dine venner er dumme, eller at du ikke synes du kan snakke med dine forældre.

Når man så går alene med sådan nogle tanker, så kan det være svært at se nogen løsninger og derfor har du nu brug for en voksen der hjælpe dig med at blive glad igen og som kan vise dig hvordan du bliver det.

Det er meget vigtigt at du fortæller dine forældre om hvordan du har det. Prøv at vise dem det du har skrevet til mig og mit svar til dig. Det er nemlig vigtigt at de hjælper dig og snakker med dig om hvordan du kan blive glad igen.

Hvis du har det lidt svært med dine forældre, så kan du også bruge din lærer eller måske en anden voksen i din familie som du stoler på.

Både du og alle andre har engang imellem brug for hjælp og nu er det din tur. Du skal også vide at chatten altid er en mulighed her i Cyberhus. Her sidder der voksne hver mandag til torsdag kl. 14-19 og de vil gerne lytte og prøve at hjælpe dig.

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program